I foråret igangsatte den norske regering en omfattende reform af norsk udviklingspolitik under titlen ”Prosjekt Vendepunkt”. Projektet lover at bibeholde Norges forpligtelse til fremadrettet at bruge 1% af norsk BNI på udviklingsbistand, men der skal andre boller på suppen i forhold til udviklingssamarbejdets modus operandi.

Særligt skal der rykkes på lokalt lederskab og blended finance, og det kommer til at koste jobs i Oslo, varsler udviklingsministeren. Derfor holder Norges udviklingssektor lige nu vejret, mens de afventer et nyt paradigme for udviklingssamarbejdet, der præsenteres i foråret 2027 efter en lang høringsproces i 2026. 

Baggrunden for reformen: ”En ny udviklingspolitik for en ny tid”

Prosjekt Vendepunkt blev lanceret i foråret 2026 af Norges udviklingsminister Åsmund Aukrust (Arbeiderpartiet). Reformen tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan norsk udviklingspolitik skal formes og tilpasses en global situation præget af konflikt, pres på multilaterale institutioner og faldende international finansiering og opbakning til udviklingssamarbejdet. 

I lanceringen af projektet henviser den norske udviklingsminister specifikt til en række strukturelle udfordringer i norsk udviklingssamarbejde, herunder at antallet af aftaler og modtagere ifølge regeringen er blevet så højt, at det skaber fragmentering og dobbeltarbejde. Samtidig fremhæver regeringen særligt tre behov: 1) at koble udviklingspolitikken tættere til udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn, 2) mere kritisk granskning af, hvordan udviklingsbistanden giver bedst ”value for money” og 3) øget anvendelse af blended finance. 

Denne politiske diskurs om udviklingssamarbejde følger i høj grad trends fra andre lande – heriblandt også Danmark. Men i modsætning til den globale tendens med at skære i udviklingsbistanden, som i 2025 satte en historisk nedskæringsrekord globalt, holder Aukrust og den norske regering fast i, at bistand virker, at det er en vigtig prioritering af det norske statsbudget. Der kastes dermed ikke skyggen af usikkerhed omkring, at Norge, som det eneste land i verden, fastholder sin ambition om at give 1% af BNI i udviklingsbistand, svarende til estimeret 56,5 milliarder norske kroner i 2026. 

Globalt Fokus har været i kontakt med Gina Ekholt, generalsekretær for den norske udviklingsplatform ForUM om Prosjekt Vendepunkt. 

"Det internationale billede har ændret sig dramatisk med enorme behov, store globale bistandsnedskæringer og en ny amerikansk administration under Donald Trump. Vi havde behov for en plan for, hvordan Norge skulle møde dette, og hvordan norsk bistand kunne blive mere langsigtet, strategisk og robust. Så selve initiativet til Vendepunkt var derfor både ønsket og efterspurgt," forklarer Gina Ekholt.

Reformprocessen beskrives af den norske regering som en ”national samtale”, der vil føres i løbet af hele 2026. Her vil regeringen møde civilsamfundsorganisationer, forskere, erhvervsliv, ministerier, internationale partnere og norske borgere til en række samtaler om retningen for norsk udviklingssamarbejde.

Kommer til at koste arbejdspladser i Oslo

Reformen har fra start lagt op til en styrkelse af lokalt ledet udvikling, hvor beslutningskraft og ressourcer i højere grad skal placeres hos aktører i partnerlande. Aukrust har i den forbindelse udtalt, at bistandsmidler ikke automatisk skal kanaliseres gennem norske organisationer, og at omstillingen vil indebære færre stillinger i udviklingssektoren i Oslo. Denne udtalelse har fået flere til at advare imod, at Norge ikke skal gentage fejlene fra Sveriges reformproces fra 2023, som rystede jorden under svensk civilsamfund og overvældede Sidas maskinrum i en sådan grad, at støvet først nu er ved at lægge sig. 

Hos ForUM ser Gina Ekholt overordnet positivt på den langvarige proces og kvitterer for regeringens villighed til at lytte og komme ud i krogene af det norske samfund. Platformen forholder sig dog kritisk til den meget lave grad af involvering af samarbejdspartnere i den globale majoritet:

"Hvis målet er en mere lokalt ledet udviklingspolitik, så bør de som berøres af reformen også få en reel plads i udformningen af den", fortæller Gina Ekholt.

Hun synes samtidig også, at processen har været unødvendigt svær at navigere i for norsk civilsamfund, fordi den norske regering har holdt kortene meget tæt på kroppen:

"Processen har været mere krævende, fordi regeringen foreløbigt har været meget lidt konkret om hvilke alternativer, den faktisk overvejer. De seneste uger har derfor til dels været en lang gættekonkurrence, hvor civilsamfundet forsøger at forstå, hvad konsekvenserne kan blive for forskellige områder og samarbejdspartnere. Det er ikke den bedste brug af hverken vores eller medlemmers tid"

Prosjekt Vendepunkt har skabt debat blandt norske civilsamfundsorganisationer, der allerede befinder sig i en situation præget af stor nedgang i både finansiering og opbakning på et bagtæppe af en eskalering af kriser og konflikter globalt, der øger behovet for udviklings- og nødhjælp. Reformen karambolerer samtidig med, at norske udviklingsorganisationer må navigere i øget offentlig kritik af deres arbejde efter at afsløringer i Epstein-filerne, som har ramt flere personer i den norske elite, herunder tidligere norske topdiplomater, har pustet ny ild til debatten om, hvorvidt norsk udviklingsbistand bruges forsvarligt.

På trods af en overvejende positiv modtagelse af processen fra norsk civilsamfund foregår der også en offentlig debat norske organisationer imellem. Debatten centrerer sig om kernespørgsmålet om udviklingsbistandens bedste forvaltere og hvorvidt der er risiko for, at norsk civilsamfund ”skylles ud med vendepunkt-badevandet”. 

Som indspil i høringsprocessen, har den norske platform haft som opgave at lytte og støtte medlemmerne og samle dem om fælles standpunkter. I juni sendte organisationen på vegne af sine 60 medlemmer fem konkrete indspil til processen, om 1) effektivitet og resultatmåling i udviklingsbistanden, 2) lokalt ledet udvikling, 3) brug af de rigtige kanaler i udviklingssamarbejdet, 4) blended finance og private investeringer og 5) klimafinansiering, som i store træk advarer regeringen om at forsimple analysen af udviklingssamarbejdets problemer og dermed også forsimple løsningerne. Hele høringssvaret kan læses her.  

Politiske strømninger stopper ikke ved landegrænser

Prosjekt Vendepunkt viser, hvordan udviklingspolitikken i flere lande bevæger sig ind i en ny fase, hvor lokalt lederskab, blended finance, sikkerhedspolitik, egeninteresser og effektivisering bliver styrende principper. For norske organisationer kommer det til at betyde en tvungen omstilling af roller, ansvar og selvforståelse og en erkendelse af, at opbakning til udviklingssamarbejdets legitimitet og relevans, i hvert fald i sin nuværende form, ikke længere kan tages for givet. 

Det er en udvikling, der ikke kun handler om Norge, men om en bredere international tendens, hvor regeringer redefinerer det nationale civilsamfunds plads i udviklingssamarbejdet. Disse politiske strømninger stopper sjældent ved landegrænser, og samtalen har også været at finde i Danmark i flere år. 

Globalt Fokus er løbende i kontakt med Forum for Utvikling og Miljø og følger udviklingen i Norge tæt. Interesserede medlemmer anbefales at følge det norske medie Panorama Nyheteder, herunder interviewserien Hva skal bort?, hvor forskellige personer med baggrund i norsk udviklingssamarbejde interviewes om deres prioriteringer og anbefalinger for en ny norsk udviklingspolitik.