Mens verdens klimaforhandlere mødtes i Bonn tidligere i juni, blev det tydeligt, at vejen frem mod COP31 i Antalya bliver både politisk vanskelig og afgørende. Flere af de vigtigste forhandlinger endte uden enighed, klimafinansiering dominerede endnu en gang de politiske konflikter, mens tilliden mellem det globale nord og syd fortsat er under massivt pres.

Bonn-forhandlingerne fungerer hvert år som den vigtigste forberedelse til klimatopmødet COP'en senere på året. Her skal de tekniske forhandlinger bringes så langt, at stats- og regeringsledere på COP kan fokusere på de store politiske beslutninger. Men årets møde viste, at flere af de vanskeligste spørgsmål fortsat er langt fra en løsning. Centrale forhandlingsspor om både reduktioner og klimatilpasning blev sendt videre til COP31 uden resultat, mens uenighederne om klimafinansiering prægede næsten alle dagsordener.

De rige lande pressede blandt andet på for at udvide donorbasen, så flere lande end de traditionelle industrilande fremover forventes at bidrage til klimafinansieringen. Det mødte modstand fra mange lande i det globale syd og civilsamfundsorganisationer, som fastholdt, at de rige lande fortsat har hovedansvaret for at levere nye, offentlige og tilskuds-baserede klimamidler i overensstemmelse med deres historiske ansvar og klimakonventionens princip om fælles, men differentieret ansvar.

Danmark har således fået en ny regering på et tidspunkt, hvor der er brug for tydeligt internationalt lederskab, hvis de globale klimaforhandlinger igen skal bevæge sig fremad. Alt imens geopolitiske spændinger, faldende udviklings- og klimabistand og en voksende usikkerhed om det multilaterale samarbejde stadig fylder mere i klimaforhandlingerne. Konsekvensen er længere og mere fastlåste forhandlinger, hvor selv tekniske spørgsmål i stigende grad politiseres og præges af bredere geopolitiske interesser og manglende tillid. Alligevel er FN's klimakonvention fortsat det eneste globale forum, hvor verdens mest klimasårbare lande forhandler på lige fod med verdens rigeste lande om de beslutninger, der skal forme den globale klimaindsats.

Retfærdig omstilling blev et af de få lyspunkter

Trods de mange fastlåste forhandlinger var der også fremskridt. Et af de mest markante var arbejdet med den kommende Belém-Antalya Mechanism for Just Transition, som skal hjælpe lande med at gennemføre en retfærdig omstilling væk fra fossile brændsler. Mekanismen forventes at blive et af de centrale resultater på COP31 og kan få stor betydning for, hvordan klimafinansiering, sociale hensyn og arbejdstagerrettigheder tænkes sammen i de kommende år.

For Globalt Fokus og vores medlemmer er det afgørende, at en retfærdig omstilling ikke alene handler om nye teknologier eller investeringer, men også om menneskerettigheder, social beskyttelse og reel inddragelse af arbejdstagere og oprindelige folk. Klimahandling kan kun lykkes, hvis omstillingen opleves som retfærdig.

Klimafinansiering bliver igen den store konflikt

Klimafinansiering viste sig endnu en gang at være den gordiske knude på tværs af næsten alle forhandlingstemaer. Mange lande i det globale syd efterlyste større klarhed om, hvordan de rige lande konkret vil leve op til deres finansieringsforpligtelser under Parisaftalen. Samtidig skaber nedskæringer i klima- og udviklingsbistanden fra flere donorlande voksende bekymring for, om løfterne fra tidligere klimatopmøder bliver indfriet.

Der var heller ikke fremskridt i arbejdet med det nye arbejdsprogram om udviklede landes klimafinansiering, og flere lande advarede om, at de politiske konflikter nu blot er blevet skubbet videre til COP31. Arbejdsprogrammet skal konkretisere, hvordan de rige lande vil leve op til deres forpligtelse til at levere offentlig klimafinansiering. For mange lande i det globale syd er det afgørende, fordi det kan skabe større forudsigelighed og ansvarlighed omkring den finansiering, de er afhængige af til at håndtere klimaforandringerne

Også arbejdet med klimatilpasning gik i hårdknude, hvor landene ikke kunne blive enige om hverken finansiering eller den videre udvikling af det globale mål for klimatilpasning. På COP30 blev landene ellers enige om at tredoble den offentlige finansiering til klimatilpasning frem mod 2035. I Bonn ønskede en lang række lande i det globale syd at omsætte dette løfte til en konkret politisk forpligtelse, men de rige lande afviste at indarbejde det i forhandlingsteksterne, hvilket yderligere svækkede tilliden mellem nord og syd.

Danmark står over for nye valg frem mod COP31

Globalt Fokus deltog sammen med en række medlemsorganisationer i Bonn og havde løbende dialog med den danske delegation om forhandlingernes udvikling, hvor der opstod muligheder for at bygge bro mellem landenes positioner, og hvordan Danmark bedst kunne bidrage til at skabe fremskridt. Samtidig koordinerede vi vores indsats med de globale netværk, vi er en del af, for at lægge fælles politisk pres og fremme ambitiøse resultater i forhandlingerne. På åbningsdagen offentliggjorde vi sammen med medlemmer et fælles opråb i Altinget om behovet for et mere ambitiøst dansk klimadiplomati og en stærkere dansk indsats for klimaretfærdighed. Med en ny regering bliver de kommende måneder en vigtig mulighed for at sætte retningen for Danmarks rolle frem mod COP31.

Efter sommer fortsætter arbejdet med at opdatere civilsamfundets anbefalinger frem mod klimatopmødet i Antalya. Samtidig følger Globalt Fokus de fortsatte forhandlinger om blandt andet klimafinansiering, tab og skader, klimatilpasning, fossil udfasning og reform af selve FN's klimaforhandlinger. På tværs af disse områder arbejder vi for, at Danmark bidrager til at genopbygge tilliden mellem nord og syd og fastholder en høj ambition for en rettighedsbaseret, solidarisk og retfærdig global klimaindsats. 

Læs civilsamfundets anbefalinger til det danske klimadiplomati på Bonn-mødet her