Civilsamfundet opererer i et stigende restriktivt miljø, men viser også viljestyrke og mod til at fortsætte kampen på trods. Det var hovedanalysen, da to af Globalt Fokus’ langvarige internationale partnere, International Center for Not-for-Profit Law (ICNL) og CIVICUS var inviteret til rundbordsdialog i Civilsamfundshuset VOX. 

Bag de efterhånden velkendte rapporter om et presset civilsamfund med modstandskraft gemmer der sig nye former for pres, både på den store geopolitiske klinge og i det nære, konkrete hverdagsliv for de mennesker, der til daglig kæmper for at beskytte grundlæggende rettigheder.

Globalt Fokus inviterede derfor International Center for Not-for-Profit Law (ICNL) og CIVICUS til rundbordsdialog i København i slutningen af maj, for at gøre status på civilsamfundets råderum baseret på de nyeste analyser.

International Center for Not-for-Profit Law (ICNL) arbejder for at sikre et trygt juridisk og digitalt rum for civilsamfund, filantropi og politisk deltagelse globalt, og er derfor en vigtig ekspertkilde. David Moore, Vice President of Legal Affairs i ICNL, præsenterede et billede af et stigende restriktivt miljø. Konkret har ICNL dokumenteret, at der på tværs af 78 lande de sidste 5 år, siden 2021, er foreslået eller vedtaget 323 lovgivningsinitiativer, som har indflydelse på civilsamfundet. Heraf er 85% begrænsende, mens kun 15% er understøttende for civilsamfundet.

Geopolitikken spejler sig i presset på civilsamfundet

”De nuværende angreb på civilsamfundet skal ikke ses isoleret, men som systematiske skift i det globale miljø, som vi som civilsamfund opererer i,” understregede Mette Müller Kristensen, direktør for Globalt Fokus, indledningsvis. Her pegede hun på en række geopolitiske hovedtendenser, herunder blandt andet USA’s manglende værdipolitiske modvægt til Kina og Rusland med konsekvenser for beskyttelsen af frihedsrettigheder, transnational repression, et skift fra at ignorere til direkte at angribe international lov og menneskerettighedsstandarder og delegitimerende narrativer mod civilsamfundet. Det er eksemplificeret med spredning af såkaldt lovgivning om fremmedagenter og skift i udviklingspolitik til i højere grad at blive sammenvævet med udenrigs- og forsvarspolitik.

Det stiller civilsamfundet overfor et afgørende dilemma om, hvordan vi bevarer en klar værdibaseret rolle i et miljø, som i stigende grad er drevet af sikkerhedsliggørelse. Og hvad betyder det, at vi må tilpasse vores handlinger for at beskytte civilsamfundets handlerum.

Restriktiv lovgivning i hastig vækst 

ICNLs David Moore uddybede med at fastslå, at de stigende nedslag mod civilsamfundet og restriktiv lovgivning ikke kun indføres i autoritære stater, men i lande på tværs verden. Tendenserne er ikke begrænsede til rettighedsorganisationer, men rammer bredere i civilsamfundets økosystem. Blandt de begrænsende lovgivninger finder man lovgivning mod udenlandsk finansiering, lovgivning om ytringer og anti-terror, anti-hvidvaskningslovgivninger i top og regulering af organisationers livscyklus, der betegnes ved lovgivning, der regulerer foreninger fra etablering over registrering og drift til opløsning. Det er her også værd at lægge særligt mærke til lovgivningen mod udenlandsk finansiering, som er vokset med rekordfart bare siden januar sidste år og ligger nu for første gang øverst på ICNL’s opgørelse over begrænsende lovgivning. Det har vi senest set med Ugandas nye ’Protection of Sovereignty Bill’, der gør det sværere for dele af civilsamfundet at modtage finansiering udefra. Men eksemplet er desværre ikke en enlig svale. Andre eksempler i 2025 er Georgien, El Salvador og Indien.

Fælles handling er svaret

I anledning af den 15. og seneste CIVICUS’ State of Civil Society-rapport, var også Andrew Firmin, chefredaktør og medforfatter af rapporten, med online til rundbordet. Andrew Firmin lagde sig i slipstrømmen af samtalen med en klar anbefaling: 

”De strategier, der ikke virker, er dem, hvor man ikke samarbejder. De eneste svar, der virker, er samarbejdsorienterede.”

Denne klare tale fulgte også i hælene på hovedkonklusionerne fra rapporten, som viser, at eliters kapring af magt truer demokrati og menneskerettigheder, men samtidig ser vi også en stigning i modstandskraft globalt, eksemplificeret med sociale bevægelser, brug af retssystemet og generation Z-protesterne. Unge i blandt andet Nepal, Bulgarien, Peru og Tanzania er rykket talstærkt ud på gaderne som reaktion på det, de oplever som manglende fremtidsudsigter i økonomier og magtstrukturer, der kun tilgodeser eliten. Bevægelserne bag disse protester har vist, at civilsamfundet kan mobilisere i stort antal med få midler. Andrew Firmin fremhævede her tre ingredienser til at opretholde civilsamfundets modstandskraft: autonomi, tilknytning til lokalsamfund og at lære fra nye bevægelser.

Geopolitikken spejler sig i presset på civilsamfundet 

Konklusionerne i CIVICUS´ State of Civil Society-rapport kan ikke ses isoleret fra udviklingen på den geopolitiske scene, hvor der ses en normalisering af angreb mod civile, interessebaserede fredsaftaler og en kraftig stigning i militærudgifter, som historisk set er opskriften på yderligere konflikt, påpegede Andrew Firmin. Det kommer derfor med store risici, når civilsamfundet leverer græsrodsbaseret humanitær hjælp og dokumenterer menneskerettighedskrænkelser i konfliktzoner. Derudover ses der mindre interesse fra staters side i at overholde globale normer som Verdensmålene og en selektiv tilgang til multilateralisme. Her er udvælgelsen af en ny generalsekretær til FN et såkaldt ’make or break moment’, ifølge Andre Firmin. 

Men krigsførelse har også fået en ny dimension med indførslen af kunstig intelligens. Her spiller civilsamfundet også en rolle i at udfordre teknologifaciliterede overgreb, det vil sige overgreb med brug af teknologi, som når kunstig intelligens bruges til at forstærke valgrelateret desinformation, bruges til at udarbejde militære drabslister og drive overvågningsteknologi. Her spiller civilsamfundet en vigtig rolle i at kræve global FN-regulering og håndhævelse af eksisterende regionale reguleringer. Andrew Firmin havde her et budskab om, at den digitale kamp ikke blot skal kæmpes af de digitale organisationer, men integreres bredt i civilsamfundet. 

Til trods for den dystre status, findes der lyspunkter. Det ses bedst på klimaområdet. For selvom klima-, miljø- og landrettighedsforkæmpere er dem, der bliver hårdest ramt af restriktioner, samtidig med at de er oppe imod fossilvirksomheder og oliestater, der lobbyer for at forsinke transitionen, har der været juridiske sejre for civilsamfundet. Eksempelvis med den skelsættende afgørelse i den Internationale Domstol, som Globalt Fokus også har haft fokus på, og som fastlægger staters juridiske forpligtelse til at forebygge klimaskader.

Vejen frem for det værdibaserede arbejde

De to præsentationer fra ICNL og CIVICUS syntes at ræsonnere hos de fremmødte deltagere i rundbordet, og den efterfølgende diskussion kredsede om, hvordan vi som civilsamfund kan agere i den verden, vi nu må operere i, hvor de tilgange, vi før har haft, må gentænkes. Blandt andet kan der være væsentlige strategiske overvejelser om, hvordan man italesætter sine værdier i et stigende polariseret miljø. 

Det er samtidig værd at være opmærksom på den narrative kamp, der også udspiller sig globalt om, hvor nedbrudt den regelbaserede verdensorden egentlig er. Det forstærker behovet for at holde fast i de værdier, civilsamfundet baserer sit arbejde på, men også i fortællingen om, at det system, der er kæmpet i årtier for at bygge op, ikke er irrelevant, hvis vi formår at justere det i en retfærdig retning. 

Hvis du ønsker at høre mere om Globalt Fokus' arbejde om rettigheder og civilsamfundets råderum kan du kontakte politisk rådgiver Julie Arrildt på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.