På den anden side af sommerferien går FN's forhandlinger om en global skattekonvention ind i en afgørende fase. En ny analyse fra Globalt Fokus understreger, hvordan en global skattereform kan blive en vigtig del af svaret på det voksende finansieringsgab for bæredygtig udvikling. 

Mens den traditionelle udviklingsbistand er drastisk faldende, går verdens lande hvert år glip af omkring 500 milliarder dollar som følge af international skatteunddragelse og flytning af overskud til skattely. Omkring 200-230 milliarder dollar af de tabte skatteindtægter rammer lande i det globale syd, hvor pengene ellers kunne være brugt på sundhed, uddannelse, social beskyttelse, klimatilpasning og grøn omstilling.

Samtidig vokser finansieringsgabet for bæredygtig udvikling og forventes i 2030 at lyde på hele 6,4 billioner USD årligt. Derfor retter mange blikket mod de FN-forhandlinger om en global skattekonvention, som efter sommerferien går ind i en ny fase. Forhandlingerne kan blive et historisk skridt mod et mere retfærdigt internationalt skattesystem og styrke landes mulighed for selv at finansiere bæredygtig udvikling.

Det er baggrunden for Globalt Fokus' nye analyse Global skattereform – et bidrag til at lukke finansieringsgabet?

Kilde: https://unctad.org/press-material/africa-could-gain-89-billion-annually-curbing-illicit-financial-flows-un-says   

Historiske FN-forhandlinger om global skattereform kan ændre spillereglerne 

Analysen udkommer på et tidspunkt, hvor forhandlingerne om en ny FN-skattekonvention er ved at tage fart. Efter mange års pres fra især afrikanske lande blev forhandlingerne om en FN-skattekonvention indledt i 2025. Næste vigtige milepæl bliver forhandlingsrunden i august 2026, hvor det første udkast til selve konventionsteksten forventes fremlagt. Forhandlingerne forventes at kulminere med vedtagelsen af en ny FN-skattekonvention i sommeren 2027. Det kan blive et historisk skifte i det internationale skattesamarbejde. 

Hvor skatteregler i årtier primært er blevet udviklet i OECD-regi (også kaldet de rige landes klub), giver FN-processen alle lande mulighed for at deltage på mere lige fod. Samtidig åbner processen for mere gennemsigtige og inkluderende forhandlinger, hvor civilsamfundet også kan spille en rolle.

FN’s skattekonvention kan blive et centralt redskab til at skabe et mere retfærdigt internationalt skattesystem, bekæmpe skattely og ulovlige finansielle strømme, sikre effektiv beskatning af multinationale selskaber og meget velhavende individer – og styrke sammenhængen mellem skattepolitik, menneskerettigheder, ligestilling, klimaindsats og bæredygtig udvikling.

For mange lande i det globale syd handler debatten ikke kun om skat. Den handler om udvikling, handlefrihed og retten til selv at finansiere offentlige tjenester og samfundsudvikling.

Skat handler om mere end finansiering

Analysen understreger, hvordan effektive og retfærdige skattesystemer er afgørende for bæredygtig udvikling. For lande i det globale syd kan stabile skatteindtægter mindske afhængigheden af uforudsigelig bistand og finansiering gennem lån. Samtidig kan progressive skattesystemer bidrage til at reducere ulighed og styrke samfundskontrakten mellem stat og borgere.

Men nationale skattereformer kan ikke stå alene. Mange lande i det globale syd har begrænsede muligheder for at beskatte den værdi, der skabes inden for deres egne landegrænser, fordi de globale skatteregler i årtier har favoriseret rige lande, multinationale selskaber og velhavende individer.

På tværs af lande i det globale syd er det gennemsnitlige skat-til-BNP-forhold kun steget marginalt de seneste år (fra 16,5 procent i 2015 til 17,1 procent i 2022). I 86 procent af lavindkomstlandene ligger skatteindtægterne fortsat under det niveau på 15 procent af BNP, som FN og Verdensbanken vurderer, er nødvendigt for at finansiere basale offentlige funktioner. Til sammenligning er det i Danmark 48 procent, blandt de højeste i verden.

Når skattepolitik bliver et spørgsmål om rettigheder, udvikling og lokalt ejerskab

Analysen viser også, hvordan skattepolitik har direkte betydning for menneskerettigheder og borgeres hverdag. Blandt andet fremhæves eksempler fra Kenya og Sri Lanka, hvor spørgsmål om skatter, gæld og offentlige finanser har haft stor betydning for menneskers adgang til basale ydelser og for tilliden mellem borgere og stat.

I Kenya udløste en omstridt finanslov i 2024 omfattende protester, efter at regeringen forsøgte at øge skatteindtægterne gennem nye afgifter og skatter. Lokale civilsamfundsorganisationer spillede en vigtig rolle i at oversætte budget- og skattedokumenter til flere lokale sprog, informere borgere om forslagene og skabe rum for offentlig forståelse af konsekvenserne.

I Sri Lanka har civilsamfundsorganisationer arbejdet for at sikre gennemsigtighed og borgerinddragelse i forbindelse med de skattereformer, der fulgte efter landets gældskrise. Her har organisationer blandt andet dokumenteret reformernes sociale konsekvenser, bidraget med analyser og arbejdet for, at hensynet til menneskerettigheder og social retfærdighed bliver en del af de økonomiske beslutninger.

Læs mere om erfaringerne fra Kenya og Sri Lanka i analysens caseafsnit på side 9 og på side 18.

I dag begrænser det internationale skattesystem mange landes muligheder for at finansiere bæredygtig udvikling. Selvom skattetab i absolutte tal er størst i rige lande, har tabene langt mere alvorlige konsekvenser i det globale syd, hvor de udgør en betydelig andel af de samlede skatteindtægter. Derfor er skatteretfærdighed i høj grad også en vigtig forudsætning for at fremme rettigheder og lokalt ejerskab. 

Danmark kan spille en nøglerolle i de globale skatteforhandlinger 

I et land som Danmark, hvor et stærkt og progressivt skattesystem har spillet en grundlæggende rolle i opbygningen af velfærdssamfundet, bør vedtagelsen af en ambitiøs skattekonvention i FN-regi være en prioritet for den nye regering og skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Samtidig er skatteområdet præget af divergerende interesser i EU. Flere EU-lande fungerer i praksis som skattely i kraft af særlige skatteordninger og strukturer. Modsat de fleste andre FN-forhandlinger forhandler EU ikke som en samlet gruppe i forhandlingerne om FN’s skattekonvention. Det giver Danmark større strategisk frihed til at spille en aktiv rolle og danne alliancer med lande, der arbejder for progressiv beskatning i både det globale nord og syd.

Danmark har derfor mulighed for at bidrage mere aktivt til en global skattearkitektur, der understøtter udvikling, rettigheder og bæredygtig finansiering. Det kræver, at skatteretfærdighed får en tydeligere plads i dansk udviklingspolitik – både i FN-forhandlingerne og i Danmarks støtte til nationale skattesystemer i det globale syd.

Analysen peger på tre centrale anbefalinger:

1. Danmark bør arbejde for en ambitiøs FN-skattekonvention, der bekæmper skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt og fremmer progressive skattesystemer.
2. Danmark bør øge støtten til national ressourcemobilisering i det globale syd, herunder gennem mere bistand til skatteindsatser, lokale civilsamfundsaktører og myndighedssamarbejde.
3. Danmark bør arbejde for hurtig implementering af solidaritetsskatter på forurenende sektorer og verdens rigeste, så nye indtægter kan bidrage til bæredygtig udvikling og klimafinansiering.

Globalt Fokus' politiske rådgiver Luna Pedersen følger forhandlingerne i New York. Har du nogle spørgsmål kan du kontakte hende på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Analyseserie: Fremtidens Finansiering

Analysen er en del af Globalt Fokus’ serie Fremtidens finansiering af bæredygtig udvikling, som sætter fokus på centrale tendenser i debatten om udviklingsfinansiering. Den første analyse i serien handler om blended finance.

Den tredje analyse i serien kommer til at omhandle gæld og forventes at blive udgivet i løbet af sommeren 2026.

Serien har til formål at styrke civilsamfundets viden og kapacitet om de finansieringsformer og reformspor, der i stigende grad præger udviklingspolitikken og skabe et fælles afsæt for politisk dialog om bæredygtig, rettighedsbaseret finansiering.