Kan vi forestille os en solidarisk fremtid?
Over 30 nordiske civilsamfundsaktører mødtes i Helsinki til en anderledes konference for at udfordre vante forestillinger om solidaritet. Samtalerne viste, at solidaritet ikke handler om velvilje alene, men om fælles ansvar, magt og handling.
Til konferencen, arrangeret af de tre nordiske platforme Globalt Fokus, Fingo og Forum for Utvikling og Miljø, skulle deltagerne blandt andet taget stilling til om man kan være solidarisk med en due, hvad det kræver at handle solidarisk, når det indebærer en risiko eller en omkostning for én selv og hvordan vi forestiller os en retfærdig verden i en tid præget af kriser og geopolitisk uro?
I stedet for et traditionelt program med keynotes og paneldebatter, var dagen designet som en fælles rejse ind i fremtiden for at undersøge, hvordan en retfærdig og solidarisk verden kunne se ud, og hvordan nordiske aktører kan og bør bidrage til opnåelsen af denne verden, herunder med fokus på at flytte magt mellem civilsamfundsaktører i nord og syd. Målet var ikke resultatdrevet, men udforskende. Formålet er at udforske arbejdet med kreative og fremtidstænkende metoder og at skabe dialog, læring og nye bekendtskaber på tværs af nordisk civilsamfund.
At forestille sig det, der endnu ikke findes
Et rum fyldt med afslappede kroppe med lukkede øjne. Dybe, langsomme vejrtrækninger. Forskellige visualiseringer af stemningen, energien, følelsen og oplevelsen af en solidarisk verden i 2050 bag nethinden. Individuel refleksionstid, mens et script for en fælles fremtidsrejse blev læst højt i et roligt tempo.
En cirkel bestående af små pinde og grene i midten af rummet. Tre store hvide æg i pap. En kunstner iklædt et duekostume i redens midte, som udfordrer de deltagendes solidaritetssans – kan vi føle solidaritet for andre arter, såsom duen?
En summen af forskellige samtaler i seks forskellige små stående cirkler. Hænder, der holder et flag, en avis, et halstørklæde, en bog, et nøglebundt, en klokke; alle genstande, som hver deltager har taget med, fordi den repræsenterer solidaritet for dem på en særlig måde. Smil og deling af personlige historier, perspektiver, værdier, usikkerheder om solidaritet.
Sådan ser tre øjebliksbilleder fra konferencedagen ud. Med støtte fra Nordisk ministerråds’ Demosprogram har Globalt Fokus, Forum for Utvikling og Miljø og Fingo samlet et bredt udsnit af nordisk civilsamfund fra Finland, Norge og Danmark, med stemmer i rummet, der har arbejdet i udviklingssektoren i mange år og andre stemmer, herunder en række kunstnere og frivillige, der er nye til alle forkortelserne og projektlingoen, men som gennem deres forskellige former for arbejde med solidaritet er altafgørende for et rigt og levende civilsamfund.
Solidaritet som et forpligtende valg
Konferencen bød på forskellige øvelser, hvor solidaritetsbegrebet blev sat under fælles lup. Efter otte timers engagerende samtaler, tegner der sig et billede på tværs af de mange samtaler: Solidaritet forstås som noget mere forpligtende end velgørenhed eller godhed – selvom en følelse af fælles menneskelighed og forbindelse til hinanden og naturen kan skabe grobund for den. Deltagerne understregede, at solidaritet ikke kan “gøres” ensidigt — den skal anerkendes af alle involverede parter og bygge på ligeværd. Det er et forpligtende valg at være solidarisk, der kræver refleksion, lytten og modet til at handle, også når det indebærer omkostninger for én selv. Samtidig bliver det gennem netop deltagelsen fra så mange forskellige aktører i konferencen, dagen bliver næsten som et mikrokosmos for civilsamfundet, klart for alle, at der ikke findes én rigtig definition eller konceptualisering af solidaritet, der er universelt gældende, og at et stærkt og levende civilsamfund også bygger på forskellige perspektiver på og bidrag til solidaritetsarbejdet.

Samtalerne til konferencen tydeliggjorde samtidig, at organisationer, der handler i solidaritet, også kan og bør vise det i praksis: ved at give plads frem for at tage den, ved at pege på dem, der mangler i rummet og invitere ind, ved at absorbere risiko i stedet for at skubbe den nedad i systemet. Solidaritet bliver dermed ikke et blot et ideal, men en konkret praksis, der kan måles i de valg, vi træffer — og i de relationer, vi bygger.
Solidaritet som fremtidskompas i en verden i opbrud
Dagens refleksioner og diskussioner gjorde det også klart, at en del af det solidariske arbejde unægteligt indebærer evnen til at forestille sig en verden, der ser anderledes ud end den nuværende. Og når solidaritet forstås som et forpligtende valg og en gensidig handling, bliver den også et redskab til at forme fremtiden. På konferencedagens sidste timer arbejdede deltagerne med at forstå vejen(e) til en solidarisk verden, og hvad det kræver på individuelt, organisatorisk og strukturelt niveau. Der var ingen nemme løsninger, men ved dagens afsluttende tjek-ud-øvelse stod det alligevel klart, at mange deltagere sad tilbage med håb for fremtiden.
Konferencen blev afholdt i Helsinki som en del af projektet Nordic Voices for Global Solidarity, der undersøger, hvordan nordisk civilsamfund kan styrke global solidaritet i en tid præget af forandringer, og skal munde ud i et fælles læringsprodukt med refleksioner og perspektiver fra civilsamfundsaktører på tværs af Norden.
Hvis du er interesseret i at høre mere eller bidrage til dette arbejde, så kontakt engagements- og læringsrådgiver, Nina Falkesgaard Sørensen, på
- Oprettet den .
