FN-resolution stadfæster staters ansvar i klimakrisen: En stor sejr for klimaretfærdig og multilateralismen
Den 20. maj vedtog FN’s Generalforsamling med et overvældende flertal en historisk klimaresolution, der genbekræfter Den Internationale Domstols (ICJ) rådgivende udtalelse om staters ansvar i klimakrisen. 141 lande, herunder Danmark, stemte for resolutionen.
Resolutionen bygger oven på den rådgivende udtalelse, som verdens højeste domstol kom med sidste sommer. Her slog domstolen fast, at klimakrisen ikke kun er et politisk spørgsmål, men også et juridisk ansvar. Stater har en forpligtelse til at beskytte både deres egne befolkninger og andre lande mod de klimaskader, som drivhusgasudledninger er med til at forårsage.
Det er særligt markant for lande som Vanuatu i Stillehavet, der bidrager med mindre end 0,01 procent af verdens samlede CO2-udledninger, men som allerede oplever stigende havniveauer, oversvømmelser og tab af landarealer.
“Det her er først og fremmest en stor sejr for de klimaramte lande og civilsamfundsbevægelser, der i årevis har forsøgt at få verdenssamfundet til at tage deres klimaansvar alvorligt. Mange af de lande, der mærker klimakrisen hårdest, har bidraget mindst til problemet, og resolutionen er et klart signal om, at deres krav om retfærdighed nu skal følges op af politisk handling over hele verden.” fortæller Sigrid Bjerre Andersen, politisk rådgiver i Globalt Fokus.
Resolutionen er samtidig et vigtigt signal i en tid, hvor det internationale samarbejde er under massivt pres. Med vedtagelsen siger et stort flertal af verdens lande tydeligt, at international ret, menneskerettigheder og globale aftaler fortsat skal være grundlaget for klimapolitikken. Det er ikke mindst vigtigt i et internationalt klimasamarbejde, der de senere år har været præget af voksende mistillid mellem rige lande i nord og klimaramte lande i syd.
“Når 141 lande bakker op om resolutionen, er det også en sejr for FN-samarbejdet og for troen på, at globale problemer stadig kræver globale løsninger. I en tid præget af geopolitisk splittelse sender afstemningen et stærkt signal om, at mange lande fortsat ønsker at samarbejde om klimakrisen og tage international ret alvorligt,” siger Sigrid Bjerre Andersen.
Den nye resolution giver politisk tyngde til domstolens konklusioner og kan få betydning langt ud over FN-systemet. Domstole flere steder i verden er allerede begyndt at bruge ICJ’s udtalelse i nationale klimasager, og resolutionen forventes at lægge yderligere pres på regeringer for at omsætte juridiske forpligtelser til konkret klimahandling.
“Resolutionen løser ikke klimakrisen i sig selv. Men den gør det sværere for regeringer at ignorere de juridiske og menneskelige konsekvenser af manglende klimahandling. Samtidig giver den befolkninger og civilsamfund verden over en stærkere platform til at holde deres regeringer ansvarlige. Vi er spændte på at se, hvordan landene nu vil bruge den, både i deres nationale klimapolitik og i det internationale klimasamarbejde frem mod COP31” siger Sigrid Bjerre Andersen.
Resolutionen markerer afslutningen på en bemærkelsesværdig proces, som begyndte med en gruppe unge jurastuderende fra stillehavsøerne, der satte spørgsmålet om klimaansvar på den internationale dagsorden. Siden voksede initiativet til en global bevægelse med opbakning fra civilsamfund, klimaramte befolkninger og et rekordstort antal FN-lande.
For mange af de små østater handler sagen ikke kun om jura eller diplomati, men om deres fremtidige mulighed for at eksistere. Og med FN-afstemningen har verdens lande nu sendt et klart signal: Klimakrisen er ikke længere noget, stater frivilligt kan vælge at handle på. Ansvaret er fælles, globalt og forankret i international ret.
- Oprettet den .
