Hvordan sikrer vi, at miljø- og klimaforkæmpere frit kan udøve deres ret til at protestere? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da aktivister, organisationer, medier, jurister og FN specialrapportør Michel Forst samledes i København i maj måned.

Med et stærkt og rørende vidnesbyrd fra aktivisten, Nikoline, fra Scientist Rebellion, blev alvoren i arrangementet slået fast fra start. Som engageret dansk klimaaktivist gennem flere år, leverede hun med poetisk krystalklarhed sine oplevelser af politiets tiltagende hårdhændede håndtering af klimademonstrationer i Danmark, hvor grænserne for magtanvendelse rykkes og metoderne eskaleres.  

Øget kriminalisering af klima- og miljøaktivister opleves på tværs af Europa og verden

Gennem sit mandat som FN-specialrapportør under Aarhus-konventionen, der fastsætter borgeres ret til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, har Michel Forst læst og lyttet til vidnesbyrd i stil med Nikolines, hvor klima- og miljøaktivister oplever kriminalisering, trusler og voldsom fysisk håndtering på tværs af Europa. Det afspejler en bredere global tendens, der i disse dage intensiveres, hvor klima- og miljøforkæmpere såvel som oprindelige folk udsættes for repression fra både stater og virksomheder, herunder kriminalisering og vold. 

Det har ikke kun store konsekvenser for de aktivister, der ofrer deres tid og ressourcer på at kæmpe for klimaet, miljøet og vores fælles klode og ressourcer. Det er også en stopklods for den handling, der er afgørende for at bremse de buldrende klimaforandringer. Samme argument har specialrapportøren fremført i sit positionspapir fra 2024: At klima- og miljøkrisen ikke kan løses, hvis dem, der slår alarm og handler på det, kriminaliseres for at gøre det. Som Forst påpeger: "[Miljø- og klimaforkæmpere] giver afkald på deres egen tid igen og igen. Ikke for deres egen skyld, men for vores, for vores rettigheder og for noget, som regeringerne selv burde beskytte."

Til dato har specialrapportøren modtaget over 100 klager om manglende overholdelse af staters forpligtelse til at beskytte borgere, der er under juridisk forfølgelse for at bruge deres ret til bl.a. fredelig protest.  På den baggrund har specialrapportøren udviklet praktiske retningslinjer for staters forpligtelser under Aarhus-konventionen til at beskytte personer, der udøver deres ret til at engagere sig i miljø- og klimaspørgsmål gennem fredelig protest og civil ulydighed.

Protest er en del af demokratiet

”Miljøforkæmpere, der protesterer fredeligt, er ikke kriminelle,” understregede Forst til eventet i civilsamfundshuset på Lyngbyvej 100. Denne opfattelse kan synes åbenlys i nogens øjne, men de mange vidnesbyrd, medieomtaler, klager og udtalelser fra bl.a. politikere tyder på, at denne opfattelse ikke deles af alle. I 2022 udtalte den tidligere justitsminister, Søren Pape Poulsen, f.eks., at klimaaktivister “ødelægger demokratiet” til en protest på Folkemødet. Samtidig står det ikke nødvendigvis altid klart, at fredelig protest er en grundlæggende rettighed, som Maria Ploug Petersen, teamleder for menneskerettigheder og bæredygtig udvikling ved Institut for Menneskerettigheder gjorde klart. 

I en paneldebat blev der sat fokus på forståelsen af demokrati. Annika Röckle fra Miljøbevægelsen NOAH, pegede på, at politiske udtalelser og mediedækning bidrager til at delegitimere klimabevægelsen. Når aktivister beskrives som udemokratiske eller radikale, risikerer det at skabe afstand til befolkningen og afholde borgere fra at engagere sig. I forlængelse heraf blev det fremhævet, at fredelig protest og civil ulydighed ikke er modsætninger til demokrati, men tværtimod er en integreret og rettighedssikret del af det. Daniel Simons, Senior Legal Counsel Strategic Defence, fra Greenpeace International tilføjede en vigtig historisk pointe om, at mange af de personligheder, vi i dag ser som demokratiske helte som Nelson Mandela, måtte tilbringe tid i fængsel, og understregede i den sammenhæng: ”Protest er også en del af demokratiet.”

Samtidig blev der peget på fremkomsten af såkaldte SLAPPs-sager (Strategic Lawsuits Against Public Participation), hvor retssystemet bruges strategisk til at lægge pres på bl.a. aktivister og organisationer. Erfaringer fra både Danmark og internationalt viser, at disse sager – uanset udfald – kan have en betydelig afskrækkende effekt og dræne ressourcer i civilsamfundet. 

Nikolaj Nielsen, advokat fra Kontra Advokater, beskrev hvordan SLAPPs-sager viste sig at blive en langt større problematik her i Danmark end først antaget. Det drejer sig bl.a. om private borgere, der poster opslag om f.eks. virksomheders klima- og miljøskadende adfærd på sociale medier og herefter modtager e-mails fra store advokatfirmaer, som anmoder dem om at tage opslaget ned eller opfølgning ad rettens vej. Samtidig bekræftede han oplevelsen af en eskalering i håndteringen af klimaaktivister herhjemme med udgangspunkt i de mange anholdelser, de har arbejdet med.

Behov for fælles handling

Dagen afsluttedes med en klar opfordring til handling på tværs af aktører. Beskyttelsen af klima- og miljøforkæmpere er ikke kun et anliggende for civilsamfundet, men kræver handling fra alle sider. Derudover var der blandt andet et forslag fra medarrangør, European Center for Not-for-Profit Law, om at lade sig inspirere af andre lande, herunder en opfordring til Institut for Menneskerettigheder om at sende vagthunde ud til demonstrationer. 

Arrangementet, afholdt af Globalt Fokus i samarbejde med Nyt Europa, European Center for Not-for-Profit Law og Miljøbevægelsen NOAH, tydeliggjorde, at klima- og miljøkampen ikke alene handler om natur og klima – men i høj grad også om de demokratiske rettigheder, der gør det muligt at kæmpe for en bæredygtig fremtid.