Faldende bistand presser udviklingssamarbejdet mod nye formater
Historiske fald i udviklingsbistanden sætter pres på det internationale udviklingssystem. På OECD’s konference om fremtidens udviklingssamarbejde pegede beslutningstagere og civilsamfund på behovet for mere ligeværdige partnerskaber og bistand, der styrker partnerlandets selvstændighed.
Det største fald i officiel udviklingsbistand i historien og stigende geopolitisk fragmentering var bagtæppet, da OECD midt i maj inviterede beslutningstagere, forskere, erhvervsliv og civilsamfund til konference om Fremtidens udviklingssamarbejde. Globalt Fokus fulgte konferencen online, hvor samtalerne kredsede om behovet for mere ligeværdige partnerskaber og et bistandssystem, der understøtter national suverænitet i partnerlande.
Et af konferencens tydeligste budskaber kom allerede i konferencens første tale af Nana Oye Bampoe Addo, der talte på vegne af Ghanas præsident: Udviklingsbistand må ikke blive afhængighed under et andet begreb. Pointen gik igen på tværs af paneler: Fremtidens udviklingssamarbejde bør vurderes på, om det styrker landes mulighed for selvstændigt at sikre finansiering, produktion og politisk handlekraft, eller om det fastholder ubalancerede afhængighedsforhold.

Fra bistand til samarbejde
Konferencen fandt sted kort efter offentliggørelsen af nye tal for officiel udviklingsbistand, der viste markante fald for andet år i træk og nedskæringer blandt alle de fem største donorlande. Det satte skub i en bredere diskussion om forskellen mellem udviklingsbistand og udviklingssamarbejde.
I konferencens afsluttende panel pegede generaldirektøren for Sydafrikas afdeling for internationale relationer og samarbejde, Zane Dangor, på, at udviklingssamarbejde ikke kan reduceres til bistandsstrømme alene. Han fremhævede, at udviklingsbistanden historisk er opstået som et led i afkolonisering og for at gøre op for dybe globale skævheder. Denne kontekst benyttede han som afsæt for at pege på behovet for at forbedre udviklingssamarbejdet, så det bryder med tanken om giver og modtager og i stedet handler om at opbygge stærke stater og lokale økonomier.

Flere paneler pegede ligeledes på behovet for at flytte fokus fra størrelsen på bistanden til, hvordan midlerne bedst understøtter partnerdreven udvikling. Som det lød fra det colombianske udviklingsagentur: udviklingssamarbejde skal baseres på liv, ikke kun på kapital.
Særligt Syd-Syd-samarbejde blev fremhævet som en voksende samarbejdsform, der ikke nødvendigvis er afhængig af officiel udviklingsbistand (ODA), men i stedet bygger på fælles interesser og erfaringsudveksling mellem lande i det globale syd.
Udviklingsbistand som katalysator
Et gennemgående tema var, at udviklingsbistand i højere grad bør fungere som en katalysator frem for permanent finansiering. Det gjaldt både i forhold til mobilisering af private investeringer, udvikling af lokale markeder og styrkelse af nationale produktionskapaciteter.
Mobilisering af privat kapital blev flere steder fremhævet som en del af svaret på det voksende finansieringsgab. Samtidig blev der advaret mod at betragte private investeringer som en universal løsning. Arancha Gonzalez Laya, formand for Future of Development Co-operation Coalition, understregede blandt andet, at der fortsat vil være områder, hvor markeder ikke fungerer, og hvor udviklingsbehov ikke kan løses gennem privat kapital alene.

Andre panelister pegede på udviklingsbistandens rolle i at skabe rammerne for investeringer, der også skaber lokal værdi. Direktør i EU-Africa Chamber of Commerce, Sonia Toro, fremhævede behovet for at styrke lokal produktion, små og mellemstore virksomheder og lokale virksomheders deltagelse i regionale og globale værdikæder.
Nye spændinger i udviklingssamarbejdet
Konferencen afspejlede en udvikling, hvor donorlandes egne interesser i stigende grad bliver italesat mere direkte i udviklingssamarbejdet. Flere talere pegede på, at udviklingssamarbejde i dag i højere grad kobles til donorlandenes sikkerhedspolitiske interesser, økonomiske potentialer og adgang til nye markeder.
Fra Canadas viceminister for international udvikling, Cindy Termorshuizen, blev det fremhævet at voksende granskning og faldende opbakning til udviklingsbistand øger presset for at forklare, hvordan internationalt samarbejde også hænger sammen med nationale interesser og canadiernes hverdag. Fra Canada og Storbritannien lød en ambition om gensidigt fordelagtige partnerskaber. Fra begge indlæg blev det fremhævet, at gensidigt fordelagtige partnerskaber indebærer at samarbejdslandenes interesser og prioriteter får mere plads, men retningen blev også koblet sammen med en mere katalytisk brug af udviklingsbistanden til at rejse private midler og herunder argumentation om mindre traditionel bistand.
Det stod tydeligt frem gennem panelerne, at balancen i partnerskaberne ikke altid opleves som ligeværdige set fra det globale syd. Direktøren fra Det Colombianske udviklingsagentur, Alexandra Yised Palencia Garnica, understregede, at det var vigtigt, at der sker et skifte, så lande i det globale syd ikke kun ses som modtagere med behov, men som strategiske partnere med erfaringer og løsninger, der er afgørende for fremtidens udviklingssamarbejde.
Et nyt system mellem egeninteresser og ligeværdighed
OECD’s konference blev samlet set en påmindelse om, at udviklingssamarbejdet befinder sig i et grundlæggende skifte. Faldende bistand, nye geopolitiske spændinger og stigende krav om ligeværdighed og suverænitet udfordrer eksisterende modeller og presser på for nye former for samarbejde.
Konferencen blev rundet af med en appel fra Gunjan Veda fra the Movement for Community-Led Development om ikke at lade nye finansieringsmodeller og geopolitiske interesser overskygge de rettigheder og ligestillingsprincipper, som udviklingssamarbejde bygger på. En vigtig pointe, der stod tilbage som en påmindelse om, at udviklingssamarbejdets legitimitet i sidste ende afhænger af, hvem det skaber værdi for.

Et review af udviklingsbistanden
Konferencen føder ind i det igangværende review af OECD’s udviklingskomité (OECD DAC), der udspringer af sidste års Financing for Development Forum i Sevilla og som løber over de næste måneder.
Reviewet har fokus på fire spor:
1) Styrket, transparent og tidslig data om udviklingsbistand og andre finansielle flows
2) ODA’s rolle i den samlede flow af udviklingsfinansiering
3) Lande, der kan modtage ODA og ‘graduation’ proces
4) OECD DAC’s arbejdsgange.
Globalt Fokus følger reviewet gennem deltagelse i OECD DAC Civilsamfundsreferencegruppe. Hvis I har interesse i at høre mere, kan I række ud til politisk rådgiver Signe Marie Obel (
- Oprettet den .
