Inden årets udgang skal en ny generalsekretær for FN vælges. Det sker på et tidspunkt, hvor institutionen er i en historisk stor krise, både hvad angår økonomi, effektivitet og tillid. Flere og flere lande, særligt i Vesten, trækker både økonomiske og politiske ressourcer væk fra FN. Samtidig øges kravene særligt fra lande i Syd i stigende grad om reform, reaktioner på globale konflikter og om, at institutionen i større grad reflekterer en verden af i dag. Også i 2026 ligner det “verdens mest umulige job”, som FN’s allerførste generalsekretær, Trygve Lie, kaldte det.

Tidligere på måneden fik både medlemslandene og offentligheden et indblik i de fire kandidater, der officielt er bud til posten som FN’s nye generalsekretær: chileneren Michelle Bachelet, argentineren Rafael Grossi, Costa Ricas Rebeca Grynspan og Senegals Macky Sall. Det var fire usædvanligt lange – og livestreamede – jobsamtaler under titlen ‘Interactive Dialogues’.

I tre timer blev hver af kandidaterne adspurgt om deres visioner og erfaring i forhold til jobbet, hvor både medlemslande og civilsamfundsaktører fik mulighed for at stille spørgsmål. Globalt Fokus giver her et kort overblik over, hvordan det udfoldede sig:

Michelle Bachelet Jeria

Bachelet har været Chiles præsident ad to omgange samt FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

Hun indledte sin tale med at fremhæve vigtigheden af international ret samt en ligelig balancering af FN’s tre søjler: fred og sikkerhed, udvikling og menneskerettigheder. Derudover helligede hun sig den nuværende generalsekretærs stort anlagte reforminitiativ, UN80.

Bachelet fremhævede her, at hun ville have et særligt fokus på ikke at udhule udviklingssøjlen samt på at lade de enkelte landes udviklingsprioriteter fylde mere. I reformsporet erklærede hun samtidig, at hun ville lægge kræfter i at skabe politisk opbakning til reform af Sikkerhedsrådets sammensætning. En fremhævet prioritet for Bachelets generalsekretærkontor ville være håndteringen af klimakrisen, hvor hun lagde vægt på at fremme gave‑ frem for lånebistand til klimafinansiering for de mindst udviklede lande samt støtte til fonden for tab og skader.

På et organisatorisk plan vil Bachelet sikre større køns‑ og geografisk diversitet i lederposterne i FN, mødes fast med civilsamfundsgrupper for at øge deltagelsen i FN‑processer samt øge inklusionen af unge.

Rafael Mariano Grossi

Grossi er generaldirektør for det autonome FN‑agentur for atomkraft, International Atomic Energy Agency (IAEA), og har rødder i Argentina.

Han fremhævede sit nuværende job som en solid forberedelse til blandt andet konfliktmægling i Mellemøsten som generalsekretær og pegede desuden på fremgangen i ligestilling i lederposter i IAEA i sin tid i organisationen. Også Grossi bakker fuldt op om UN80‑reformen med fokus på at have Sikkerhedsrådet som en konstant partner til generalsekretæren. Han fremhævede også forpligtelsen til at opretholde FN’s charter, herunder vigtigheden af generalsekretærens neutralitet. Grossi havde ligeledes fokus på at styrke partnerskaber.

Over for Den Afrikanske Union vil Grossi styrke samarbejdet, særligt på freds‑ og sikkerhedsområdet. Over for de internationale finansielle institutioner skal forholdet mellem FN i New York og Verdensbanken og IMF i Washington forbedres for at nå 2030‑målene – herunder for bedre at sikre, at FN’s udviklingsarbejde ikke bliver uproportionelt skåret i forbindelse med FN’s budgetnedskæringer. Endelig fremhævede han, at FN skal styrke sin kommunikation for at nå det stigende antal unge mennesker, der aktuelt mangler viden om og opbakning til FN.

Rebeca Mayufis Grynspan

Grynspan er tidligere vicepræsident i Costa Rica og var indtil for nylig generalsekretær for FN’s agentur for handel og udvikling (UNCTAD). Hun trak sig i forbindelse med sit kandidatur til posten som generalsekretær.

Grynspan erklærede sig hurtigt som reformist og fremhævede brud på international ret – og deraf sit eget fokus på fred og sikkerhed – i sin indledende tale med reference til sin rolle i at sikre kornaftalen mellem Ukraine og Rusland i 2022.

Grynspan lagde generelt et organisatorisk fokus i sin tale og i sine svar på medlemslandenes spørgsmål. Hun vil blandt andet omstrukturere FN’s sekretariat for at styrke tilliden fra medlemslandene, herunder samle planlægningen af interventioner fra FN’s kontor for politik og fredsopbygning samt enheden for fredsoperationer. Samtidig vil hun frede finansiering til de mest sårbare lande, både i forhold til udviklings‑ og fredsbevarende indsatser.

Grynspan vil derudover reformere fredsbevarende mandater, så de bliver både mere tydelige og realistiske, og integrere FN’s menneskerettigheds‑ og konfliktforebyggelsesarbejde yderligere. I tråd med de andre kandidater fremhævede hun desuden nødvendigheden af bedre kommunikation til omverdenen.

Macky Sall

Sall har været præsident i Senegal to gange og i den forbindelse formand for Den Afrikanske Union.

I sin indledende tale fremhævede Sall sig selv som en brobygger og pegede blandt andet på FN’s udviklingsfinansieringskonference som en underbelyst mekanisme til at katalysere privatsektorfinansiering. I Sikkerhedsrådet vil han som generalsekretær fremhæve, når medlemslande overtræder international ret. I forhold til fred og sikkerhed vil han også styrke samarbejdet med og finansieringen til Den Afrikanske Unions arbejde.

Sall fremhævede også et fokus på at undgå duplikation af FN’s indsatser med et ønske om at strømline og reformere FN, før man beder medlemslandene om yderligere midler. Som generalsekretær vil Sall benytte AI til at oversætte FN’s arbejde til endnu flere sprog og dermed nå endnu flere mennesker. Han fremhævede også, at han vil udpege en kvindelig vicegeneralsekretær fra det globale Nord for at styrke diversiteten i FN’s ledelse.

En kvinde til toppen af FN? Forventninger, realiteter og begrænsninger

Netop efterspørgslen på en kvindelig generalsekretær har flere civilsamfundskoalitioner som 1 for 8 billion og medlemslande, herunder Danmark, rejst i de seneste måneder. Også Globalt Fokus har promoveret idéen i Jyllands‑Posten tidligere på året i debatindlægget ‘Det er tid til, at en kvinde får verdens mest umulige job’. Her beskriver vi, hvordan valget af en kvindelig generalsekretær kan blive både et symbol på nødvendig fornyelse og et progressivt skridt mod at styrke tilliden til FN. Halvdelen af kandidaterne lever op til dette krav, men ifølge flere civilsamfundsaktører er spørgsmålet, om der overhovedet er nogle af dem, der kan stå distancen som leder af FN i en tid, der er historisk udfordrende.

De indledende såkaldte dialoger peger i alle tilfælde på fire kandidater, der lægger sig tæt op ad den nuværende generalsekretærs reforminitiativ UN80, men som samtidig – mere eller mindre implicit – peger på nødvendigheden af at være markant mere til stede i konflikthåndtering, end Antonio Guterres har været det. Manglen på decideret nytænkning kan muligvis blandt andet handle om frygten for at blive dømt ude af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer, der skal henstille en kandidat til Generalforsamlingen for endelig godkendelse – og det skal ske uden vetonedlæggelse. I 2016 krævede det seks uformelle prøveafstemninger (straw polls) i Sikkerhedsrådet, før der var opbakning til Guterres. De uformelle afstemninger forventes at gå i gang i Sikkerhedsrådet over sommeren. En ny generalsekretær skal være udpeget med opstart den 1. januar 2027.