Lokalt lederskab er ikke en vision for fremtiden. Det er en realitet her og nu. Ved eventet ’Beyond the Bargain Local Leadership in a New Global Reality’ i København mødtes lokale civilsamfundsledere, forskere, internationale organisationer for at dele indsigter i, hvordan forandring allerede skabes nedefra, ofte uden om det internationale bistandssystem. 

En torsdag midt i april i de tidlige eftermiddagstimer trådte vi ind ad døren til Send Flere Krydderiers lokale på Nørrebro. Her har Red Barnet, i samarbejde med Globalt Fokus, samlet dansk civilsamfund, forskere samt nationale og lokale græsrødder og civilsamfundsrepræsentanter fra den globale majoritet til arrangementet Beyond the Bargain: Local Leadership in a New Global Reality.  

Ved ankomst summede rummet af samtaler, og vi fandt en plads tæt ved scenen. Herfra blev vi resten af eftermiddagen taget gennem perspektiver på, hvordan udviklingssamarbejde i højere grad kan tage udgangspunkt i lokale kræfter, viden og prioriteter. Dagen blev slået an med en klar påmindelse, som kom til at gå igen i mange variationer resten af dagen: Lokalt lederskab er ikke noget, vi venter på, det finder allerede sted.  

At forstå det, der sker uden ’os’ 

Eftermiddagen blev indledt med indsigter og refleksioner fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt. Lokaliseringsrådgiver hos Red Barnet, Katja Rosenstock, har undersøgt, hvordan forpligtelser om lokalisering fra Grand Bargain implementeres og omsættes konkret af aktører i Indonesien. Rosenstocks forskning viser, at lokale aktører ikke er passive modtagere af bistand – tværtimod skaber de egne handlerum, løsninger og strukturer og forsøger samtidig aktivt at påvirke internationale processer. Som Katja beskrev det, ønsker mange lokale aktører ikke at blive tilpasset et eksisterende internationalt system. Snarere ønsker de, at systemet tilpasser sig det, der allerede foregår lokalt. Det skyldes, at når humanitære kriser rammer, er det netop de lokale aktører, der bedst forstår konteksten og ved, hvordan der skal handles. 

Katja Rosenstocks oplæg gav også anledning til refleksioner over, hvad viden og evidens bygger på. Hendes studie adskiller sig ved ikke at tage det internationale system som udgangspunkt, men udelukkende fokusere på lokale og nationale aktører. Som hun selv formulerede det: “Vi forsøger sjældent at forstå, hvad der foregår uden os.” 

Lokalt lederskab udenom systemet 

Netop det, der allerede foregår uden om det internationale bistandssystem, blev konkretiseret af lokaliseringsrådgiver ved Indonesia Localisation Lab, Dr. Puji Pujiono. Gennem erfaringer fra den indonesiske kontekst, gav han praksisnær substans til Katja Rosenstocks forskning. Dr. Pujiono beskrev, hvordan massiv international nødhjælp efter tsunamien i 2004 underminerede lokale strukturer så meget, at han omtalte den som “den anden tsunami”.  

Da et jordskælv ramte landet i 2018, valgte regeringen denne gang at afvise international bistand. I stedet opbyggede lokale aktører egne netværk af civilsamfundsorganisationer, tilpasset nationale og lokale forhold. Det understregede, at lokal kapacitet allerede fandtes, og at effektiv respons ikke nødvendigvis kræver international styring, for som Dr. Pujionos udtrykte det: “Vi byggede vores hus selv. Måske var det hus, vi byggede, ikke perfekt. Men vi vidste, hvordan det var bygget, og det passede til vores kultur og kontekst.”  

Et beslægtet perspektiv blev fremhævet af Anita Kattakuzhy, der er policy‑direktør i Network for Empowered Aid Response (NEAR). Hun pegede på, hvordan lokalt lederskab for organisationer i det globale syd ikke er et normativt ideal eller en teoretisk diskussion, men en forudsætning for at kunne reagere og handle i en global virkelighed præget af forandring og usikkerheder i den internationale støtte. 

Postdoc ved Københavns Universitet, Dr. Emmanuel Viga, fremhævede, at lokalisering ikke kan reduceres til én samlet model. “En One-size-fits-all tilgang er problematisk,” pointerede han som en kritik af standardiserede løsninger, der overser lokale sammenhænge, traditioner og prioriteringer. I følge Dr. Viga kan lokalisering ikke designes centralt fra internationale hovedkontorer og implementeres ensartet lokalt. Den må i stedet udvikles gennem dialog og løbende tilpasning i samspil med de aktører, der arbejder i den konkrete kontekst. 

Et bistandssystem under forandring 

De aktuelle nedskæringer i udviklingsbistanden og geopolitiske forskydninger hang over samtalerne hele eftermiddagen, og de blev gentagne gange omtalt som et varigt strukturelt brud snarere end en midlertidig krise. “Jeg ser det ikke som en midlertidig disruption, men som noget, der er kommet for at blive. Vi bliver nødt til at forandre os.”, lød det fra Anita Kattakuzhy, der samtidig beskrev en generel forsigtig optimisme og håbefuld stemning blandt NEAR’s medlemsorganisationer, der arbejder for mere ligeværdige og fair partnerskaber i det nuværende bistandssystem. De nuværende rystelser i bistandssystemer kan skabe mulighed for at ændre, hvordan magt, ansvar og ressourcer fordeles.  

Samtidig blev det anerkendt, at mange organisationer i dag er dybt afhængige af eksisterende finansieringsstrukturer, og at de nuværende rystelser derfor også indebærer risiko. 

Rum og kunst skaber værdighed 

Samtalen vendte også blikket mod de helt grundlæggende rammer, der danner forudsætningen for lokaldrevne indsatser. Det kom til udtryk i et interview med Safi Sakran, CEO i MedeArts, modereret af Globalt Fokus’ chef for engagement og læring, Emma Byrne. Safi Sakran arbejder med kunst og kultur som redskaber til civilsamfundsopbygning i Jordan og pegede på, at lokalt lederskab ikke kan udfolde sig uden steder at mødes, organisere sig og arbejde fra. “Adgang til rum er fundamentet for ethvert arbejde ,” sagde Safi og understregede, at uden fysiske og kulturelle rum bliver det umuligt at samle mennesker, skabe fællesskaber og invitere andre ind, og dermed også at skabe lokalt engagement. Pointen tydeliggjorde, at adgang til rum er en ofte overset, men afgørende forudsætning for lokalt lederskab. 

Kunstens rolle som et middel til synlighed, værdighed og modstand blev også fremhævet. “Kunst kan skabe værdighed for afghanske kvinder, så de ikke blot bliver tal. Kunst kan menneskeliggøre og tale direkte til hjertet,” lød det fra Lida Afghan, hvis kunstværker prydede den ene ende af rummet, som en måde at give stemme til dem, der ofte reduceres til tal i internationale debatter.

Lyt og lær 

”I dag handlede ikke om at låne en scene til nogen, men om at sætte sig ned og lære noget om, hvad der allerede foregår”. Med de ord satte international direktør for Red Barnet, Tue Kazar-Jakobsen, punktum for dagens samtaler, inden dagen blev rundet af på musikalsk vis med smuk arabisk sang fremført af Dana Alshibaby akkompagneret af Bilal Irshed på oud og Rasmus Møldrup på kontrabas. 

Vi gik fra dagen med en klar opfordring om ikke at panikke, selvom det internationale humanitære bistandssystem bløder, men i stedet at turde lytte til, lære af og aktivt støtte de lokale initiativer, der allerede eksisterer, også når de udfordrer etablerede strukturer og arbejdsformer.