OECD’s komité for udviklingsbistand offentliggjorde tidligere på måneden nye tal for udviklingsbistanden i 2025. Tallene viser en fortsat yderst kritisk og dyster udvikling, der har og vil få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker samt sætte den globale stabilitet yderligere på spil.

Tallene viser et historisk fald i den globale udviklingsbistand på hele 23,1 procent fra 215 milliarder USD i 2024 til 174,3 milliarder USD i 2025. Det er et fald på hele 259,6 mia. kr., og det er det største fald på et enkelt år nogensinde. Det svarer til omkostningerne til knap seks Storebæltsbroer i 2024-priser. Det er værd at notere sig, at disse nedskæringer følger efter et år med de største nedskæringer i et årti i 2024.
Faldet er ikke alene en konsekvens af de enorme nedskæringer i USAID i starten af 2025, men også af, at EU og dets medlemsstater for tredje år i træk reducerer deres bistandsbudgetter. I 2025 har 17 medlemsstater skåret i deres udviklingsbistand, og samlet set er EU’s bistand faldet med 9,8 procent, hvilket er det største årlige fald i et årti.
 
Det store fald er dog primært drevet af nedskæringer i USA’s udviklingsbistand, der udgør det største fald nogensinde for en enkelt donor med et fald på 56,9 procent fra 2024. USA’s bistand er altså mindre end halvdelen af, hvad den var i 2024. Sammen med de fire andre største donorer (Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Japan) står USA for 95,7 procent af de samlede nedskæringer i udviklingsbistanden. Det er første gang, at alle fem største bidragsydere skærer i deres udviklingsbistand på samme tid.
 
Det er første gang, at Tyskland er den største donor. Topplaceringen skyldes dog primært de store amerikanske nedskæringer, idet Tyskland selv har beskåret sin udviklingsbistand med 17 procent i 2025.
Udover de katastrofale fald viser nedskæringerne også flere yderst bekymrende udviklinger i udviklingsbistandens sammensætning og prioriteringer, der giver et indblik i trends og prioriteter for udviklingsbistanden fremadrettet i en tid med mindre bistand – udviklinger, som det er værd at bide mærke i.

Den bilaterale bistand skæres mest

Selvom de største nedskæringer er sket i den bilaterale bistand (et fald på 26,4 procent), har der også været betydelige fald i den multilaterale bistand – vel at mærke i en tid, hvor de multilaterale systemer allerede er under massivt pres. Bidragene til FN er faldet med 27 procent, hvilket er det største enkeltstående fald i kernebidrag i historien. Den humanitære bistand er også faldet betydeligt – med 36 procent til 15,5 milliarder USD i 2025. Det skyldes i høj grad, at USA tidligere var den største donor til humanitære indsatser. Det markante fald skal desuden ses i lyset af, at det er andet år i træk, at den humanitære bistand falder, hvilket medfører et markant samlet fald siden 2023.

Ukraine er den største bistandsmodtager

Ukraine var i 2025 den største modtager af udviklingsbistand på trods af, at den samlede bilaterale bistand til landet faldt med 38,2 procent. Det skete primært som konsekvens af USA’s bistandsnedskæringer. At Ukraine alligevel blev den største bistandsmodtager skyldes, at EU-institutionernes bistand til landet udgjorde 35,6 mia. USD, hvilket gav en samlet bistand på 44,9 mia. USD.
 
Ukraine modtog i 2025 65,5 procent af EU-institutionernes bistand – en stigning på 65,2 procent siden 2024 – og dette skal ses i lyset af, at EU-institutionernes samlede bistand samtidig faldt med 13,8 procent i forhold til 2024. Til sammenligning modtog de mindst udviklede lande (LDC’er) 28,1 mia. USD, mens Afrika syd for Sahara modtog 29,2 mia. USD fra donorlande, inklusive bistand fra EU-institutionerne.
Mindre bistand til de fattigste lande OECD DAC’s nye tal viser, at den bilaterale bistand, der understøtter staters udvikling af sundhed, uddannelse, energiforsyning og infrastruktur, er ramt hårdt. Det kan få alvorlige konsekvenser for den langsigtede udvikling – særligt i de mindst udviklede lande (LDC’er), hvor behovet er størst. Mere end hver fjerde bistandskrone er blevet omprioriteret fra bilaterale indsatser til andre formål – enten inden for udviklingsbistanden eller til nationale budgetter.
 
Tallene for 2025 viser en tydelig tendens til, at beskæringerne rammer dem, der har mest brug for midlerne. Udviklingsbistanden til LDC’erne er således beskåret med 25,8 procent siden 2024. Bistanden til Afrika falder også betydeligt – med 23,9 procent samlet set og 26,3 procent til Afrika syd for Sahara. Det er drastiske og ødelæggende beskæringer, når én ud af fire bistandskroner forsvinder fra den ene dag til den anden i de kontekster, hvor behovet er størst. Også her skal det ses i lyset af, at der allerede fandt store nedskæringer sted i 2024.
Tidligere har midler fra multilaterale institutioner i nogen grad opvejet nedskæringer i den bilaterale bistand til de fattigste lande. Men med parallelle nedskæringer i den multilaterale bistand og en øget koncentration af EU’s bistand i Ukraine er det vanskeligt at se, hvor disse midler skal komme fra fremover.

Prioritering af lån og privatsektor

Trods det generelle fald i udviklingsbistanden steg andelen af udviklingsmidler rettet mod privatsektorinstrumenter med 13,1 procent og udgør nu 2,6 procent af den samlede bistand. Tallene peger dermed på en stigende prioritering af at bruge udviklingsbistanden til at mobilisere privat kapital og yde lån.
 
Nedskæringerne i den bilaterale bistand rammer primært gavebistanden, som ellers i højeste grad når de lande, der har størst behov. Gavebistanden er reduceret med 29,1 procent, mens den del af den bilaterale bistand, der gives som lån, kun er faldet med 10,3 procent. Lån indebærer, i modsætning til gavebistand, en risiko for øget gældsbyrde i modtagerlandene, hvilket udfordrer mulighederne for langsigtet udvikling. Det er særligt problematisk i en tid, hvor 40 procent af verdens befolkning bor i lande, hvor udgifterne til renter og afdrag overstiger de statslige udgifter til sundhed og uddannelse. Det understreges i en ny rapport fra Amnesty International, der peger på, at stigende renteudgifter som følge af inflation har alvorlige konsekvenser for økonomiske og sociale rettigheder, herunder retten til sundhed, uddannelse og social sikring.
Billedet af, at OECD DAC-landene i stigende grad prioriterer lån og privatsektorinvesteringer, gør sig også gældende i den multilaterale bistand. Her er støtten til både Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker – som i høj grad opererer gennem lån og garantier – steget, på trods af markante samlede nedskæringer i den multilaterale bistand.
 
Oven i dette er der fortsat en betydelig del af bistanden, der aldrig krydser donorlandets grænser, men i stedet anvendes til udgifter til modtagelse af flygtninge i donorlandet. I 2025 gjaldt dette for 13,2 procent af de samlede bistandsmidler.

Danmark går foran

Danmark er et lyspunkt i et ellers mørkt billede. Som ét af kun fire lande lever Danmark op til FN-forpligtelsen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand. Danmarks udviklingsbistand er endda steget i 2025, idet bistanden følger den økonomiske udvikling i landet. Danmark er ét af blot otte lande, hvor bistanden er steget i 2025 – på trods af en global inflation på 4,2 procent. I alt opgøres Danmarks udviklingsbistand til knap 22 mia. kr. i 2025.
 
De eneste andre lande, der levede op til FN-forpligtelsen i 2025, var Luxembourg, Sverige og Norge. Det land, der kommer tættest derefter med en bistand på 0,61 procent af BNI, er De Forenede Arabiske Emirater, som ikke er et DAC-land. Det er en interessant udvikling i en tid, hvor donorlandskabet ændrer sig, og hvor udviklingsbistanden i stigende grad betragtes som et geopolitisk redskab.

Nedskæringerne kan forværre den voksende rettighedskrise

De dybt bekymrende tendenser i udviklingsbistandens fald kan ikke analyseres isoleret, men må ses i sammenhæng med andre lige så dystre globale udviklingstræk. Ifølge Amnesty Internationals nyeste rapport ser vi i dag et skift fra tilsidesættelse til direkte angreb på den regelbaserede verdensorden, hvor flere lande aktivt underminerer internationale mekanismer og lovgivning. Samtidig intensiveres autoritære praksisser, herunder voldelige indgreb mod protester, kriminalisering af opposition gennem anti-terror- og sikkerhedslovgivning samt tvungne forsvindinger, henrettelser, brutale polititaktikker og brug af tortur og mishandling. Disse fysiske overgreb mod menneskerettighedsforkæmpere forstærkes yderligere af staters brug af teknologi til overvågning, censur og spyware. Amnestys rapport viser desuden, at manglende respekt for menneskerettigheder rammer marginaliserede grupper særligt hårdt.
 
Rapportens dystre kendsgerninger gør det kun endnu mere bekymrende, at vi samtidig er vidne til massive nedskæringer i udviklingsbistanden, som ligeledes rammer de mest marginaliserede hårdest og medfører færre midler til at støtte menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.
 
Globalt Fokus udforsker innovative finansieringsmetoder gennem ny analyseserie
Globalt Fokus følger udviklingen i Danmarks bistand og bidrager blandt andet til CONCORD’s AidWatch-rapport, der årligt gør status over EU-landenes udviklingsbistand og analyserer, hvor stor en andel der reelt går til fattigdomsbekæmpelse i de lande, hvor behovet er størst.
 
Globalt Fokus følger også udviklingen i innovative finansieringsmetoder og ændringer i det globale finansieringslandskab gennem projektet Fremtidens Finansiering. Her udgiver vi frem mod sommer tre policy briefs om henholdsvis Blended Finance, Gæld og Skat.
 
Den første analyse i serien er ´Blended finance – et bidrag til at lukke finansieringsgabet?´ Vi lancerer analysen fredag den 22. maj kl. 13.30, hvor vi samler en bred kreds af aktører for at skabe en fælles samtale om, hvordan blended finance anvendes i dansk udviklingssamarbejde. Du kan tilmelde dig arrangementet HER.