2 ud af 3 danskere bakker op om udviklingsbistand på 0,7
En ny undersøgelse fra Globalt Fokus viser, at 2 ud af 3 danskere bakker op om udviklingsbistanden. Danskernes støtte bør være et klart signal til landets politikere, om at vi ikke skal pille ved udviklingsbistanden, men at vi skal holde fast i de 0,7 procent af BNI.
Et overvejende flertal af danskerne bakker op om dansk udviklingsbistand. 2 ud af 3 mener, at Danmark fortsat bør bruge 0,7 procent af BNI (bruttonationalindkomsten) på udviklingsbistand. Det viser en helt ny befolkningsundersøgelse, foretaget af Norstat Danmark for Globalt Fokus.
I undersøgelsen svarer 52 procent, at Danmark bør bevare sit nuværende niveau af globalt engagement, mens 14 procent mener, at engagementet bør være højere. Samlet set ønsker 66 procent af danskerne mindst samme niveau af globalt engagement som i dag.
Adspurgt direkte til om Danmarks udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI svarer 56 procent, at de mener, at niveauet er tilpas, mens 7 procent mener, at det er for lavt. Samlet svarer altså 63 procent, at 0,7 procent i udviklingsbistand er passende eller bør være højere. (22 procent svarer, at det er for meget mens 15 procent svarer “ved ikke”).
Danskernes klare holdning til udviklingsbistanden deles af to af regeringspartierne; Socialdemokratiet og Moderaterne, samt et flertal af folketingspartierne. Det står dog i kontrast til Venstres udmelding om at skære udviklingsbistanden fra 0,7 til 0,5 procent af BNI. Et udspil, som Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarks Demokraterne og Borgernes Parti støtter. De nye tal viser dog tydeligt, at et flertal af vælgerne, mener at 0,7 procent er det rette niveau for dansk udviklingsbistand.

Danskerne: Udviklingsbistanden bidrager til Danmarks stabilitet og sikkerhed
Den nye befolkningsundersøgelse viser også, at 65 procent af danskerne mener, at Danmark ikke kan løse sine egne udfordringer uden at engagere sig i resten af verden, og at 63 procent er enige i, at udviklingsbistanden er et værktøj til at skabe global stabilitet. Dertil mener 69 procent, at Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker i andre dele af verden.
Det er danske civilsamfundsorganisationer enige med danskerne i:
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors:
“Danskerne viser igen, at medmenneskelighed er en grundlæggende værdi i vores samfund. Et flertal bakker op om, at Danmark fortsat afsætter mindst 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand, og 69 procent ønsker at hjælpe mennesker i andre dele af verden. Det vidner om et Danmark, der ikke vender ryggen til mennesker i nød.”

Danmark har i over 45 år givet 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. 0,7 er ikke et tilfældigt tal, men en FN-forpligtelse fra 1970.
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet:
“Verden har sådan brug for samarbejde på tværs af grænser, og for at vi insisterer på den regelbaserede verdensorden og på ambitionen om at bekæmpe fattigdom. Politikerne bør lytte til danskerne, der tydeligt siger, at vi skal slå ring om udviklingsbistanden, og at Danmark skal tage ansvar for at hjælpe børn og familier i verdens fattigste lande. I en tid hvor en lang række lande skærer ned på bistanden, er der netop brug for at holde fast.”

”Rekordmange mennesker i verden har brug for humanitær hjælp, og som et rigt land har vi et ansvar til at hjælpe dem i størst nød. Udviklingsbistanden er et effektivt redskab til at skabe muligheder, uddannelse og sundhed for mennesker og til at ændre på den store globale ulighed. Derfor er det helt afgørende, at vi bevarer det danske bidrag på 0,7 procent af BNI. Det drejer sig om at forsvare en verdensorden gennem multilateralt samarbejde og fælles ansvar i en verden under forandring.”
Udviklingsbistand er en investering i verden og i Danmark
Udover at de nye tal viser danskernes stor opbakning til udviklingsbistanden, viser undersøgelsen samtidigt, at 55 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en investering i Danmarks sikkerhed og stabilitet.
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp:
“Undersøgelsen peger samlet set på en stabil og bred folkelig opbakning til Danmarks udviklingsbistand – både som en uundværlig og livreddende humanitær indsats og som en afgørende del af Danmarks samlede sikkerhed. Diskussionen om mindre dansk udviklingsbistand kommer på et tidspunkt, hvor behovet for omvendt at investere i en mere stabil og sikker verden, aldrig har været større. Det er at skyde sig selv i foden.”
Dorthe Petersen, administrerende direktør i PlanBørnefonden:
“Danskerne mærker, at verden forandrer sig hastigt. Undersøgelsen understreger, at et stort flertal ser værdien i at investere i ligeværdige partnerskaber, en regelbaseret verdensorden, der fremmer handel og samarbejde med vores partnere i Afrika og det globale syd. Både fordi det har konkret effekt i partnerlandene, men også fordi det er klog sikkerheds- og udenrigspolitik.”

På Globalt Fokus´ temaside om dansk udviklingssamarbejde og vigtigheden af at bevare 0,7 procent i udviklingsbistand har vi samlet fakta om udviklingssamarbejde og dets betydning for dansk udenrigspolitik. Du finder svar på centrale spørgsmål om udviklingsbistanden, konkrete eksempler på den forskel Danmark gør ude i verden og et overblik over partiernes holdninger. Vi afliver myter og giver dig en global spørgsmålsguide, så du kan blive klogere på dine folketingskandidaters globale politik. Find det hele HER
- Oprettet den .