Østaten Vanuatu har netop fremlagt en FN-resolution, som skal sikre at staters folkeretslige klimaforpligtelser omsættes til handling. Dette sker seks måneder efter at Den internationale domstols kom med sin banebrydende rådgivende udtalelse om staters ansvar i forhold til klimaforandringer.

Den største sejr for klimaet i 2025 var Den Internationale Domstols (ICJ) rådgivende udtalelse om staters ansvar i forhold til klimaforandringer. Det var ikke i sig selv en klimaretssag, men et solidt og ufravigeligt grundlag for alle fremtidige klimaretssager og klimapolitik. Som den højeste domstol i verden skabte udtalelsen nemlig for første gang nogensinde klarhed om, hvordan folkeretten forpligter stater til at passe på hinanden - også når det drejer sig om et grænseoverskridende og globalt problem som klimaforandringerne. Blandt andet understreger domstolen, at den fortsatte brug af fossile brændsler kan udgøre en 'internationalt retsstridig handling' og at de lande, der rammes af klimaskabte tab og skader, kan være berettiget til kompensation.

Ny FN-resolution skal sikre at ord bliver til konkret klimahandling

Seks måneder efter Den Internationale Domstols udtalelse, har østaten Vanuatu i Oceanien nu lagt en FN-resolution på bordet, der skal sikre at domstolens ord bliver omsat til handling. Det sker efter et halvt år hvor nedslående resultater på COP30 i Brasilien, og svækkelser af det multilaterale samarbejde i det hele taget, ellers har præget dagsordenen. For selvom domstolens udtalelse var helt tydelig, blev den fortiet på klimatopmødet og selvom fx europæiske lande har markeret, at de bakker op om domstolen og de klimaforpligtelser, den har beskrevet, så har ingen lande indtil videre brugt det til konkret politisk handling. 

Den nye FN-resolution lægger blandt andet vægt på, at FN-landene skal udfase fossile brændsler og stoppe fossile subsidier, og at de lande der måtte have forbrudt sig mod deres klimaforpligtelser, skal yde erstatning for de tab og skader, det har medført. Som det niende mest klimapåvirkede land i verden, er disse spørgsmål tæt inde på livet for en stillehavs-østat som Vanuatu, der samtidig selv har bidraget minimalt til de globale CO2-udledninger: helt konkret mindre end 0,01% af de samlede globale CO2-udledninger. 

En sejr for det globale civilsamfund

Sagen har fra start været en sejr for det globale klimademokrati. Det var oprindeligt en gruppe af 27 jurastuderende fra stillehavsøerne, der fik Vanuatu til at tage spørgsmålet om klimaansvar helt op til FN's Generalforsamling og videre til Den Internationale Domstol i Haag. På den måde er og bliver udtalelsen et billede på, at det i sidste ende er befolkninger verden over, der skaber den nødvendige forandring - og at det faktisk kan lykkes at blive hørt.

Derfor er det også afgørende, at der nu kommer bred opbakning fra demokratiske regeringer til Vanuatus resolution. Den globale kampagne af især unge klimaforkæmpere, som har bakket op om østaterne fra begyndelsen, er nu i gang med at udbrede budskabet om resolutionen verden over.

Unik mulighed for Danmark

Globalt Fokus arbejder sammen med nordiske kolleger på, at Danmark og andre nordiske lande støtter den nye resolution. Som et foregangsland indenfor netop tab og skader, som Danmark har været med til at sætte på dagsordenen internationalt de senere år, og som det første land i verden har givet penge til, giver resolutionen nemlig også Danmark en unik mulighed for at træde frem og vise, at man vil bruge domstolens afklaring af klimaforpligtelser konstruktivt. Det forventes, at resolutionen kommer til afstemning i slutningen af marts.

Kontakt klimapolitisk rådgiver Sigrid Bjerre Andersen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.), hvis du vil høre mere om processen eller er interesseret i at udbrede budskabet.