Skip to main content

 

Nyheder

Ny vidensplatform til det globale civilsamfund adresserer den digitale dagsorden

I samarbejde med CIVICUS har Globalt Fokus lanceret den nye digitale vidensplatform Connecting Current.

Connecting Current er en ny digital vidensplatform for aktører, der arbejder med digitalt demokrati, civilsamfund og rettigheder. Den fungerer både som et bibliotek for vidensressourcer, men også som et katalog over organisationer verden over, som arbejder indenfor relevante tematiske områder og som driver deres egne vidensplatforme. Her kan du eksempelvis finde vores nyligt publicerede og omfattende rapport om digitale angreb på rettighedsforkæmpere i den globale majoritet “Breaking Points: Digital Attacks on Human Rights Defenders in the Majority World” 

Ud over ressourcebiblioteket, er Connecting Current også samlingssted for udbydere af viden og læringsfællesskaber med interesse i at tilegne sig ny viden. Ved at abonnere på mailinglisten, modtager, kan du løbende modtage invitationer til online arrangementer, såkaldte Community Calls, som berører en række temaer såsom kunstig intelligens og misinformation, civilsamfundets adgang til at forme internetregulering, kønsbaseret digital vold og mange flere. 

Vidensplatformen er et samlingssted for de ressourcer, den viden, og de fællesskaber, som løbende bliver opbygget i det Digitale Demokrati Initiativ (DDI) såvel som det bredere civilsamfund omkring den digitale dagsorden. 

En guide til vidensjunglen 

Teknologirådgiver hos Globalt Fokus, Henrik Chulu deler: 

"I en tid, hvor andre former for ressourcer er knappe, så er der heldigvis to ressourcer, vi stadig har masser af, og adgang til i civilsamfundet: vores viden og hinanden. Der er i civilsamfundet på tværs af kloden, en overflod af kapacitet og viden om både digitale trusler og muligheder, hvis man ved, hvor man skal lede, og hvem man skal snakke med. Hvis man derimod ikke ved det, så kan det være en jungle. Formålet med platformen er derfor at samle viden om, hvordan man sikrer civilsamfundets råderum, og dels at samle de mennesker, der leder efter eller udbyder den viden." 

Når du besøger platformen, kan du abonnere på mailinglisten for det digitale læringsfællesskab, eller gå på opdagelse i biblioteket. 

Dette er den første offentlige version af platformen, som Globalt Fokus i den kommende tid arbejder videre på. Vi er derfor interesserede i at høre hvordan vi kan gøre Connecting Current relevant for jeres og jeres partneres arbejde. Så hvis du har feedback eller spørgsmål om platformen, så kontakt Henrik Chulu på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Om Det Digitale Demokrati Initiativ 

Det Digitale Demokrati Initiativ (DDI) har til formål at værne om demokrati og menneskerettigheder i en digital tidsalder ved at støtte civilsamfundsaktører i den globale majoritet. Det sker gennem en række regionale mekanismer, samt direkte støtte til ni projektpartnere, bl.a. Globalt Fokus, som løfter opgaven med at sikre videndeling på tværs af programmet såvel som mellem civilsamfundsaktører uden for programmet.

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Lyngbyvej 100
2100 København Ø

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

CVR 35429867
Arbejdernes Landsbank:
5301 0256904 


© Globalt Fokus