Landstingssalen på Christiansborg var fyldt, da det Udenrigspolitiske Nævn i sidste uge inviterede til høring om Fremtidens FN i en turbulent verden.

På et bagtæppe af intense uger i international politik, ikke mindst for Danmark og Grønland, var nuværende og tidligere FN-chefer, danske diplomater og internationale eksperter inviteret til at give deres bud på, hvori fremtiden ligger for FN, og hvad det kræver at nå derhen.

Det var var tydeligt at mærke den utvetydige opbakning til FN, til dets mandat og til dets charter – særligt i lyset af de seneste ugers pres mod Grønland. Men der hersker heller ingen tvivl om, at det er på tide med en grundig reform af FN. For verden er fragmenteret, og det er FN-systemet også. Men netop på en brændende platform, kan der laves nogle af de dybeste og vigtigste ændringer, som FN's generalsekretærs særlige rådgiver Jens Wandel sagde.

Nostalgi er ikke en strategi

1. januar 2026 markerede, at Danmark nu er halvvejs i sit sæde i FN’s Sikkerhedsråd. Samtidig er en større reform på tværs af FN skudt i gang, det såkaldte UN80 initiative, og det nyligt godkendte budget for 2026 rammer særligt FN’s menneskerettighedsområde hårdt. Det var omdrejningspunktet for dagens tre paneler.

Gennem hele dagen var der stor og bred opbakning til FN og det danske engagement, ikke mindst fordi de seneste uger har understreget, hvor meget der står på spil, når de internationale regler og alliancer udfordres. Det henviste FN’s under-generalsekretær Amina Mohammed flere gange til i sine indledende bemærkninger. Hun understregede også, at FN står overfor enorme udfordringer, men slog fast, at nostalgi ikke er en strategi. Det er ikke imperiernes tid, vi skal tilbage til, men en reformering af FN: ”We need to reset to preserve humanity”.  

Behovet for en fælles nordisk og europæisk front 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen indledte dagen med løftet om, at Danmark fremover vil yde lige så stor opbakning til FN som altid. Ministerens tale bar tydeligt præg af Trumps angreb på Grønland, Danmark og resten af EU. Han understregede nødvendigheden af det stærke værdifællesskab i Norden, bl.a. med afsæt i at tre ud af fire lande lever op til FN’s målsætning om 0,7 % af BNI i udviklingsmidler. En pointe, der også blev fremhævet fra folketingsmedlemmerne i nævnet undervejs i høringen. Sjældent er behovet for en fælles EU-front ind i FN blevet fremhævet tydeligere. EU er den største FN-donor og skal derfor passe på med at overlade reformen af FN til andre. 

For Danmark er der fortsat lige så stor opbakning til FN som altid – men den danske position er samtidig, at reformbehovet er stort. Blandt de forslag, der allerede er i spil, er en sammenlægning af UNDP og UNOPS, samt af UNFPA og UN Women. Det bakker Danmark op om, og man ser ifølge ministeren gerne flere sammenlægninger. 

Nu ligger der derfor en mulighed i og ikke mindst et ansvar for samarbejde med nordiske nabolande, gennem EU og i alliance med lande i det globale Syd, at insistere på et FN, der fortsat lever op til charteret. Det ikke er en nem opgave, når den liberale verdensorden smuldrer for øjnene af os. 

Bud på løsninger i en krisetid

I panelet om FN’s Sikkerhedsråd gav den danske FN-ambassadør Christina Markus Lassen konkrete eksempler på, hvordan Danmark blandt andet arbejder som pennefører for resolutioner, og hvor vigtigt det er at oversætte principper til praksis i disse resolutioner.

Et panel drøftede reformmuligheder, hvor tidligere FN-topchef Michael Møller gav et bud på regionale Sikkerhedsråd, og generalsekretærens særlige rådgiver Jens Wandel udlagde potentialerne i reform med ordene om, at den nuværende brændende platform gør det muligt at skabe dybe forandringer. Fra salen blev der spurgt ind til civilsamfundets rolle i reformprocessen, hvortil panelet understregede behovet for en bred og samlet civilsamfundsposition ind i reformprocessen.

Høringens sidste panel drøftede vigtigheden af et værdibaseret FN i lyset af den liberale verdensordens sammenfald, hvor nødvendigheden af Folketingets og regeringens indsats for at bevare en stærk menneskerettighedsfokus- og opbakning i Danmark og EU blev understreget. 

Uundværlig, men ikke urørlig

I et internationalt landskab præget af stormagtsrivalisering, pres på menneskerettighederne og svækkede multilaterale strukturer var budskabet på tværs klart: FN er uundværlig, men åbenlyst ikke urørlig. Forandringerne og en reform af FN skal være reel, værdibåren og politisk forankret og Danmark har både et ansvar og en mulighed for at præge dem. Hele høringen kan ses her.

Kort før jul udgav Globalt Fokus en analyse, der tager temperaturen på FN fem år inden Verdensmålene for bæredygtig udvikling bør være fuldt implementeret, den kan du læse lige her. 

I Globalt Fokus’ arbejdsgruppe for FN følger vi reformindsatsen tæt i den kommende tid. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.for mere information herom.