Flere regeringer verden over indfører lovgivning, der stemplet civilsamfundsorganisationer som “fremmede agenter”. En nye analyse fra Globalt Fokus viser, hvordan krav om registrering, fjendtlige narrativer og vage definitioner af “politisk aktivitet” presser civilsamfundets råderum.

I de seneste år har vi været vidner til, at flere og flere regeringer globalt indfører eller foreslår lovgivning, der klassificerer civilsamfundsorganisationer som fremmede agenter, hvis de modtager international støtte, samarbejder med udenlandske organisationer eller udfører arbejde, der kan tolkes som værende på vegne af udenlandske interesser. De såkaldte Foreign Agent Laws.

Lovgivningen bliver ofte præsenteret som et spørgsmål om gennemsigtighed. Men i praksis fungerer den som et redskab til at begrænse civilsamfundets råderum, svække kritiske stemmer og skabe mistillid om organisationer, der arbejder med demokrati, rettigheder, ligestilling eller anti-korruption.

I en ny analyse giver Globalt Fokus nu et samlet overblik over denne stigende tendens, de mekanismer og strømninger, der går igen på tværs af lande, og de tidlige advarselssignaler, civilsamfundet bør være opmærksomme på. Analysen bygger på desk research og indsigter fra et Globalt Fokus webinar om emnet, hvor aktivister fra Georgien og Tyrkiet samt European Civic Forum tidligere på året delte deres erfaringer.  

Analysen When civil society is equated with foreign agents gennemgår udviklingen i en række lande, hvor lovgivningen allerede er indført eller fremsat, og hvordan den påvirker civilsamfund, journalister, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere. Analysen ser nærmere på, hvilke mekanismer, narrativer og sårbarheder lovgivningen typisk udnytter, og den kommer med forslag til, hvilke organisatoriske, juridiske og strategiske tiltag der kan styrke civilsamfundets modstandskraft.

Formålet er at give beslutningstagere, donorer, civilsamfund og andre aktører et præcist vidensgrundlag for at forstå både omfanget og implikationerne af denne type lovgivning.

Tre hovedtendenser som rød alarm

Selvom Foreign Agent-lovgivningen varierer fra kontekst til kontekst, går tre tendenser igen:

For det første er der de udvidede registrerings- og rapporteringskrav, som organisationer der modtager international støtte, pålægges, hvor omfattende dokumentationskrav, ofte langt ud over almindelig finansiel ansvarlighed, hindrer organisationer i at udføre deres arbejde. 

Dernæst kan der på tværs af lande spores en stigmatisering af civilsamfundet og rettighedsforkæmpere, gennem ikke neutrale og - i mange tilfælde - fjendske narrativer og kategoriseringer som fremmede agenter, der handler imod nationale interesser. I mange kontekster bliver organisationer fejlagtigt kædet sammen med spionage, illegitim påvirkning og manglende loyalitet. Disse negative narrativer bliver brugt som et aktivt værktøj til at underminere befolkningens tillid til civilsamfundet.

Skaber frygt og kløft mellem borgere og civilsamfundet

Levan Natroshvili, der er direktør i den georgiske organisation International Society for Fair Elections and Democracy (ISFED) beskriver tendensen således:

“Det begyndte i stigende grad med brugen af ord som suverænitet og nationale interesser, og man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved NGO’ers legitimitet,” forklarer han. 

Gürkan Özturan, som er rådgiver i European Centre for Press and Media Freedom (ECPMF), genkender samme billede fra Tyrkiet, hvor sammenkædning af civilsamfundsorganisationer med spionage var optakten til den tyrkiske regerings lovforslag "Agents of Influence".

“Dette lovudkast indfører nu endnu et lag af undertrykkelse og restriktioner, som sandsynligvis vil afholde flere og flere organisationer og mennesker fra at bidrage på dette område,” forklarede Gürkan Özturan og henviser til, at disse love og lovforslag ikke kun begrænser nuværende organisationer, men afskræmmer borgere fra at deltage i civilsamfundet og bidrage til rettighedsarbejde - den såkaldte chilling effect.

Den tredje tendens som analysen ser nærmere på, er de vage og brede definitioner af ”politisk aktivitet”, hvor advocacy, dokumentation, monitorering eller deltagelse i offentlige debatter kan blive kategoriseret som politisk intervention. Det skaber et usikkert arbejdsmiljø og råderum for civilsamfundsorganisationer, der i sidste ende kan føre til selvcensur, hvilket forhindrer civilsamfundet i at agere demokratisk vagthund og checks and balances overfor magthaverne. 

Europæisk bekymring: Tendensen flytter med

Tendensen omkring foreign agent-lovgivninger er ikke ny, men vi har i de seneste år set en udbredelse af den, også i traditionelt demokratiske kontekster. Flere europæiske lande samt EU har i de seneste år diskuteret eller fremlagt lovforslag, der indeholder tydelige elementer af foreign agent-logikken. Og i 2023 foreslog EU-Kommissionen et direktiv, der har til formål at “indføre fælles standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed på det indre marked for interessevaretagelsesaktiviteter udført på vegne af tredjelande”.

Ifølge European Civic Forum risikerer EU’s tiltag at legitimere netop den type narrativ, som autoritære regeringer har brugt til at marginalisere civilsamfund i årevis. Dette vil ikke blot svække civilsamfundet i EU. Det vil også gøre det vanskeligere for EU at kritisere autoritære regimer, der benytter disse lovgivninger verden over.

“Vi mener, at det ikke kun er dybt skadeligt for demokratiet inden for EU, men at det også vil svække Europas rolle markant i at fremme og beskytte demokrati i hele verden,” udtalte Aarti Narsee, senior politisk rådgiver ved European Civic Forum, da direktivet blev præsenteret.

Derfor offentliggør vi analysen på Menneskerettighedsdagen den 10. december, hvor der internationalt er fokus på det demokratiske råderum og organisationers rolle i at beskytte menneskerettigheder. Formålet med analysen er at give beslutningstagere, donorer, civilsamfund og andre aktører et præcist vidensgrundlag for at forstå både omfanget og implikationerne af denne type lovgivning.

Globalt Fokus fortsætter med at følge disse tendenser og arbejde aktivt for at modvirke dem gennem i vores engagement, samarbejde og dialog med beslutningstagere i Danmark og EU og andre relevante aktører. 

Download analysen her.