EU-Kommissionen har lanceret sin første civilsamfundsstrategi og det såkaldte Demokratiskjold, der skal styrke demokratiet og beskytte civilsamfundet i EU og globalt. Strategien kræver klare forpligtelser fra medlemsstaterne og et solidt budget - uden risikerer ambitionerne at forblive på papiret.

 

D. 12. november offentliggjorde EU-kommissionen en civilsamfundsstrategi og det såkaldte Demokratiskjold. Begge dele er de første af sin slags. Hvor civilsamfundsstrategien eksplicit anerkender civilsamfundets rolle og beskyttelse i EU, medlemsstater og i EU’s globale arbejde, skal demokratiskjoldet styrke EU’s demokrati fra blandt andet angreb udefra.

 

Som med alle andre strategier er det nødvendigt at gå fra ord til handling. Det kræver for EU´s nye civilsamfundsstrategis tilfælde først og fremmest, at medlemsstaterne tager strategien alvorligt, da der fremgår meget få bindende krav til medlemsstaterne. Men det kræver også, at EU-institutionerne afsætter ressourcer til at få strategien til at blive til virkelighed. En oplagt mulighed er i forbindelse med forhandlingerne om EU’s kommende budget (MFF), hvor strategien skal følges op med de nødvendige midler til både civilsamfundsorganisationer og støtte til menneskerettighedsforkæmpere. Dernæst skal de enkelte nye initiativer i strategien etableres. Her vil Globalt Fokus holde særligt øje med monitorering af civilsamfundets råderum, beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsfokus i forhold til EU’s globale arbejde.  

 

Læs også Globalt Fokus’ bemærker hvor vi har udlagt de områder, vi er særligt opmærksomme på. I GF bemærker er også en kort opsamling på det digitale element i demokratiskjoldet, som denne artikel ikke dækker. 

I strategien understreges det, at en langsigtet, pålidelig og tilstrækkelig finansiering til civilsamfundet er vigtigt - og ikke mindst, skal den være transparent. Det kommer bl.a. i kølvandet på et år, hvor flere medlemmer af Europa-parlamentet har sat spørgsmålstegn ved europæisk civilsamfundsorganisationers legitimitet, og at der for nyligt er etableret den såkaldte Scrutiny Working Group on NGOs, der primært består af højrefløjs-politikere og som har til formål at undersøge EU-finansieringen til NGO’er.  

I strategien anerkendes også kompleksiteten for civilsamfundsorganisationer i at opnå EU-midler, og vigtigheden af finansieringsmekanismer til ikke-organiserede aktører og sociale bevægelser. Den ansvarlige EU-kommissær på området for demokrati, retlige anliggende, retsstatsprincippet og forbrugerrettigheder Michal McGrath, har i forbindelse med lanceringen af den nye strategi påpeget, at beløbet til arbejdet med civilsamfund, værdier og demokrati fordobles under den nye AgoraEurope fond i kommissionens budgetudspil. I praksis er det dog ikke nødvendigvis tilfældet, for fonden er et nyt instrument, der indgår i EU-kommissionens MFF-forslag, som samler arbejdet med kultur, medier, rettigheder, demokrati og værdier, og derfor også samler de eksisterende puljer på området: CERV, Creative Europe - Culture og MEDIA+. I det nye budgetforslag er der derfor ingen klare afgrænsninger for, hvor mange midler, der går til hvert område, hvorfor der er en risiko for, at støtten til civilsamfundet udvandes, og strategiens hensigt ikke efterleves.

 

Strategien indeholder en række ambitioner fra Kommissionens side om tættere samarbejde med civilsamfundet, men en del af dem, er initiativer, der allerede er i gang eller på plads i EU's nuværende arbejde. Det er vigtigt, at anerkende eksisterende indsatser og nødvendigt at fremhæve den fortsatte relevans af initiativer, der understøtter civilsamfundet og menneskerettighederne. Det er dog afgørende, at de igangværende initiativer ikke kommer til at skygge for nye initiativer og forhøjede ambitioner, særligt i forhold til beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere fra både EU-medlemsstater og for dem, der søger tilflugt i EU. Særligt i kraft at, formålet med strategien i følge Kommissionens faktaark er, at “Kommissionen vil opjustere sit engagement med civilsamfundet og øge støtten til og beskyttelsen af civilsamfundsorganisationer i deres arbejde.”

 

Hvis Kommissionen reelt vil øge deres støtte til civilsamfundet, kræver det, at der følger forpligtende initiativer med. Strategien indeholder mange opfordringer og anbefalinger til medlemsstaterne; herunder at leve op til tidligere EU-anbefalinger om opretholdelse af civilsamfundets råderum. Kommissionen vil ligeledes sikre kapacitetsopbygning af medlemsstater til at styrke civilsamfundets råderum. Bindende krav til medlemsstaterne er der dog ikke mange af. Det er bekymrende, når civilsamfundets råderum er under pres i flere og flere medlemsstater.  

 

På det globale område, er det centralt for implementeringen, at civilsamfundsinklusion ikke kun fremgår i civilsamfundsstrategien som en ambition, men også i EU kommende budgets instrument til globalt arbejde ´Global Europe´. I civilsamfundsstrategien har det globale arbejde fået sin egen søjle. Her fremhæves den nuværende MFF’s tematiske programmer indenfor menneskerettigheder, demokrati og civilsamfund, som centrale elementer i det globale arbejde med menneskerettigheder. Men disse fremgår af Kommissionens forslag til den kommende MFF, som skal løbe fra 2028-2024.

 

Samtidig er det særligt bekymrende, at den eneste mekanisme for civilsamfundsinddragelse i det stort opslåede Global Gateway-initiativ, der nævnes i strategien, er platformen ‘Local Authorities and Civil Society Platform’. Platformen er det eneste nuværende forum for civilsamfundsinddragelse i Global Gateway, men indtil nu har civilsamfundet ikke har haft nogen meningsfuld rolle. Globalt Fokus følger forhandlingerne af den kommende MFF, herunder hvordan civilsamfundets globale rolle fremgår i det kommende budget. Det er netop MFF’en, der danner grundlaget for EU’s udviklingsbistand 2028-2034 og dermed Global Gateway, samt hvilke midler, der vil blive allokeret til civilsamfundet. Globalt Fokus arbejde hermed er forankret i EU-formandsskabsarbejdsgruppen.

 

Danmark giver EU-formandskabsstafetten videre til Cypern med årets udgang og vil dermed ikke længere være i førersædet i Rådet. Men der er til gengæld både forøget kendskab til EU’s arbejde i de danske ministerier, samt styrkede relationer til EU’s institutioner og medlemsstater, at bygge videre på. Her forventer vi, at Danmark bruger de fornyede EU-erfaringer – og erfaringer fra arbejdet i bl.a. FN med civilsamfundets inddragelse gennem initiativet #UNmuteCivilSociety til at tage del i at sikre en solid implementering af EU’s civilsamfundsstrategi. I Globalt Fokus vil vi i løbet af december 2025 og i januar 2026 evaluerer på EU-formandskabet, hvor vi kigger på, hvordan vi bedst viderefører arbejdet med EU.