Den 24. og 25. november mødes afrikanske og europæiske ledere til EU/AU Summit i Luanda, Angola for at drøfte, hvordan samarbejdet mellem den Afrikanske Union og den Europæiske Union kan skabe bæredygtig udvikling og velstand på begge kontinenter.

Mødet finder sted i en geopolitisk tid, hvor udviklingsmidler falder, multilateralisme er under pres, og hvor både EU og Danmark understreger, at samarbejdet med Afrika er en topprioritet. Alligevel er opmærksomheden om topmødet lav, til trods for at mødet kan få stor betydning for retningen af partnerskabet i de kommende år. Civilsamfundet håber på en redefinering af partnerskabet mellem de to unioner, der er farvet af en fælles kolonihistorie, udbytning af ressourcer og ulighed i industrialisering, infrastruktur og velstand. 

Formålet for mødet, der markerer 25-års jubilæet for samarbejdets begyndelse, er ifølge den Afrikanske Union at "genbekræfte unionernes fælles forpligtelse på multilateralisme, solidaritet og fælles handling for at adressere fælles udfordringer." Spørgsmålet er, om der reelt er en fælles forståelse af disse udfordringer, og hvilke handlinger, der skal til for at løse dem og hvem, der inddrages i at udforme løsningerne. 

Kufferterne er godt pakket - men EU og AU møder op med forskellig baggage

EU ankommer med Global Gateway-strategien og et løfte om at investere 150 milliarder EUR på det afrikanske kontinent frem mod 2027. Investeringspakken er skrevet ind i den fælles vision for 2030. I visionen står, der at investeringerne skal være under hensyntagen til prioriteter og behov på det afrikanske kontinent. Det centrale spørgsmål er dog, hvorvidt investeringerne i praksis tager udgangspunkt i afrikanske interesser og prioriteter eller EU's egne interesser i infrastruktur, markeder og adgang til kritiske råstoffer. 

Samtidig har mange afrikanske lande markante gældsudfordringer, som ikke fylder tilsvarende i EU’s udspil. Det giver en bekymring for, at EU’s fokus på investeringer kommer til at overskygge strukturelle økonomiske problemer, som er afgørende for, at partnerskabet faktisk bliver ligeværdigt.

Den afrikanske union har samtidig erklæret 2025 "year of reparations" med undertitlen" Justice for Africans & People of African Descent through Reparations". En dagsorden, der understreger vigtigheden af at adressere historiske uretfærdigheder, som kolonialisme og slavehandel. Et fokus der peger i en noget anden retning end EU's ambition om at skabe ligeværdige partnerskaber gennem europæiske investeringer og en øget styrkelse af EU's egne interesser i deres partnerskaber med AU. Det bliver interessant at se, hvordan den dagsorden folder sig ud på mødet sammen med andre dagsordenspunkter. 

Hvad er der på spil?

Dagsordenen til dette års EU/AU Summit vil være centreret omkring to hovedgrupper af emner:

• fred, sikkerhed, governance og multilateralisme
• velstand, mennesker, migration og mobilitet

Disse emner afspejler både den fælles vision for 2030 og den fælles communique fra det forberedende ministermøde i maj i år. Diskussionerne vil forventeligt handle om fælles interesse i et styrket partnerskab, fortsat opbakning til det multilaterale system, og et ønske om fælles velstand. 

I EU's udlægning af dagsordenen, lægges der vægt på EU’s bidrag til at sikre bl.a. fred, velstand og mobilitet på det afrikanske kontinent. En udlægning af de fælles udfordringer og prioriteter, der forhåbentlig ikke kommer til at være lige så ensidigt præsenteret i det endelige outcome fra summittet. Det bliver interessant at se, om de endelige konklusioner formår at afspejle både EU’s og AU’s prioriteringer og om den forventede deklarationen peger på konkrete handlinger, der rækker ud over de to dages møde. 

Lav inddragelse og intransparente processer: Civilsamfundets plads er stadig ikke sikret 

Ligesom det har været tilfældet på tidligere EU/AU summits, er muligheden for at samle et bredt udsnit af afrikanske og europæiske aktører blevet forpasset. Summittet selv er lukket om beslutningstagere. I forhold til inddragelse af civilsamfundet, har der i ugen op til selve summittet været et civilsamfunds og ungesummit - dog med begrænset deltagelse fra de beslutningstagere, der skal drøfte partnerskabets retning. 

Deltagelsen i civilsamfunds- og ungesamlingen har været begrænset til 50 repræsentanter fra hvert kontinent og processen for udvælgelse har været været uigennemsigtig. Den begrænsede inklusion hæmmer civilsamfundet og unges mulighed for at bidrage til udformningen af et stærkt partnerskab mellem de to kontinenter, der afspejler lokalbefolkninger og aktørers prioriteter, visioner og virkeligheder. 

Samtidig afholdes der et business forum – ikke forud for, men parallelt med ledersamlingen – hvilket sender et tydeligt signal om, hvilke aktører der reelt prioriteres.

Fælles anbefalinger fra civilsamfundet på tværs af Afrika og Europa  

For at sikre, at civilsamfundets perspektiver alligevel får en stemme, har African-European Civil Society Engagement Platform (CSEP) samlet organisationer fra begge kontinenter om fælles anbefalinger, der nu deles med regeringsledere og beslutningstagere. 

Globalt Fokus har gennem det EU-finansierede formandskabsprojekt “Together for a more fair, sustainable and open EU” haft mulighed for at understøtte arbejdet via facilitering af tre workshops med deltagelse af over 120 civilsamfundsaktører på tværs af de to kontinenter. På baggrund af disse workshops er der blevet udarbejdet både en række detaljerede anbefalinger og en to-siders opsummering. Anbefalingerne bliver nu delt med regeringsledere og beslutningstagere på tværs af de to kontinenter og fremført ved civilsamfundssamlingen med et mål om at påvirke samtalen på selve mødet. 

Anbefalingerne adresserer:

1. Beskyttelse af rettigheder, civilsamfundets råderum og menneskelig udvikling
2. Strukturelle transformationer for en retfærdig og bæredygtig fremtid
3. Reform af det globale finansielle system og retfærdig, transparent udviklingsfinansiering

Danmarks EU-formandskab er begrænset i Angola - på trods af stort dansk fokus på Afrika 

Selvom Danmark har EU-formandskabet, har den danske regering ingen officiel rolle ved selve topmødebordet. Det er i stedet EU-Rådets præsident Antonio Costa og formanden for EU-Kommissionen Ursula Von Der Leyen, der sammen med Angolas præsident João Lourenço og den Afrikanske Unions kommissionsformand Mahmoud Ali Youssouf, der leder mødet. 

Dog har Danmark som formandskabsland haft mulighed for at sikre, at EU/AU Summit kom på EU’s dagsorden og blev prioriteret i medlemskredsen. Men på trods af Danmarks store udviklings- og udenrigspolitiske fokus på Afrika, har regeringen ikke benyttet formandskabspladsen til at kommunikere eksternt om EU/AU topmødet. Blandt andet indgik der i den nyeste danske udviklingspolitiske strategi ambitioner om et styrket samarbejdet med Afrika og i regeringens strategi Afrikas Århundrede er der fokus på at formandskabet og EU-AU topmøder skal anvendes til "at fremme en bedre dialog og fælles politiske prioriteter". 

Der var dog positive signaler ved det forudgående ministermøde i sommer, hvor både AU og EU udtrykte ønske om at styrke samarbejdet. Lad os håbe, at de fælles ambitioner og ønsker om en ligeværdig samtale også sætter scenen ved selve summittet i Luanda.