Når truslerne mod civilsamfundet vokser, må vi tage nye redskaber i brug. Det var den klare besked, da over 200 civilsamfundsaktører samledes i København til konferencen ’Democracy & Rights - Working together to turn hope into action’ i sidste uge, arrangeret af Nyt Europa og Globalt Fokus.

Europa står i et afgørende øjeblik, hvor civilsamfundet oplever stigende pres på deres råderum. Mange organisationer bliver forhindret i deres arbejde, blandt andet gennem bureaukratiske barrierer ved registrering som foreninger, begrænsninger i deres uafhængighed eller vanskeligheder ved at repræsentere marginaliserede grupper. 

I Fundamental Rights rapport fra 2024 kommer det tydeligt til udtryk, at mange civilsamfundsaktører rapporterer om en række forskellige former for trusler og angreb, så som negative medieomtaler, verbale trusler eller chikane online og offline, overdrevne administrative kontrol- eller revisionsprocedurer og politisk motiverede nedskæringer i finansiering.  

Samtidig stiger antallet af angreb på journalister, og der ses en fremkomst i såkaldte SLAPP-sager; strategiske søgsmål, der bruges til at lægge aktivister og journalister ned i juridiske slagsmål, så de ikke kan fortsætte deres arbejde eller bliver økonomisk udfordret med juridiske udgifter til forsvar.

“Vi er blevet sat på prøve som aldrig før. At stå op for demokratiet og de grundlæggende rettigheder er vigtigere end nogensinde.” Sådan lød det fra europaminister Marie Bjerre, da hun åbnede ballet på konferencens første dag. 

Pointen blev bakket op af Direktøren for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Selvom hun nærmer sig afslutningen på en lang karriere med arbejde inden for menneskerettigheder, mente hun, at disse tider alligevel er de mest foruroligende tider, hun hidtil har oplevet, hvad angår trusler på demokrati og rettigheder. 

Konferencen tog netop fat på dette spørgsmål: Hvordan kan vi i civilsamfundet, på trods af trusler og angreb, sammen skabe nye strategier og partnerskaber for at imødegå disse tendenser og trusler og vende udviklingen? Konklusionen var klar: Civilsamfundet må samarbejde tættere og tage nye værktøjer i brug. 

Hvad skal civilsamfundet?

• Det er ikke længere nok blot at producere data og rapporter om samfundets tilstand. Civilsamfundet skal helt ind i hjertet af lovgivning og politik, hvor beslutningerne træffes.
  
  
• Vi skal bygge et kollektivt forsvar mod de angreb, som mange aktører oplever, og udvide solidaritetsnetværk, mobiliseringsstrategier og data-drevet advocacy.
  
  
• Civilsamfundet skal også lære af og vise de stærke mobiliseringskampagner og solidaritetsbevægelser, der allerede finder sted – eksempelvis som da tusindvis deltog i Budapest Pride i solidaritet med LGBT+-personer i Ungarn, hvor rettighederne er under pres.
  
  

Vejen frem

Konferencens deltagere understregede civilsamfundets uundværlige rolle som demokratiets vagthund og som forstærker af den brede befolknings stemmer. Et demokrati kan ganske enkelt ikke fungere uden et frit, uafhængigt og stærkt civilsamfund.

I afslutningstalen sagde Direktøren for Globalt Fokus Mette Müller Kristensen, at civilsamfundet ikke skal tage det let, når vi hører fra garvede stemmer, at netop disse tider er de mest foruroligende for vores demokrati. Vi skal vise, hvorfor det er vigtigt at kigge på civilsamfundets rolle i forhold til magtens deling, og hvad der sker med demokratiet, hvis alle i samfundet ikke bliver hørt? Vi skal blive ved med at være en vagthund, også når det er svært. Vi skal forstærke stemmer og skabe håb for en bedre fremtid, understregede hun. 

Disse betragtninger tager vi i Globalt Fokus også til efterretning. Civilsamfundets råderum og rettigheder er et af vores centrale fokusområder, og denne konference er et konkret resultat af det arbejde.

Denne konference blev afholdt som led i projektet Fundamental Rights Initiative og er finansieret af EU.