Skip to main content

              

Nyheder

Tre tematiske konsultationer afholdes i samarbejde med UM 

I løbet af efteråret 2025 afholder Globalt Fokus i samarbejde med Udenrigsministeriet tre tematiske konsultationer for det danske civilsamfund under overskrifterne Innovative and Blended Finance, Information og Public Engagement by Danish Civil Society og 3) Local Leadership. Konsultationerne har til formål at bidrage med input til implementeringen af den udviklingspolitiske strategi. 

De tematiske konsultationer afholdes med det formål at samle det brede danske civilsamfund til en række dialoger om centrale tematiske emner. Konsultationerne har et overordnet fokus på tværs af de tre temaer med fokus på dansk civilsamfunds perspektiv og merværdi i relation til international udvikling og humanitært arbejde.

De tre konsultationer har til formål at give civilsamfundet mulighed for at komme med input til implementeringen af den udviklingspolitiske strategi, og andre relevante former for engagement mellem Udenrigsministeriet og civilsamfundet. Ligeledes vil konsultationerne være et rum for at dele erfaringer, viden og best practices, og udforske både muligheder og udfordringer inden for de tre tematiske områder. Sidst, men ikke mindst, er konsultationerne en mulighed for at identificere relevante samarbejdsområder mellem dansk civilsamfund og Udenrigsministeriet. 

Alle konsultationerne afholdes i det nye civilsamfundshus, VOX, som Globalt Fokus netop er flyttet til. I tråd med husets ånd vil det danne rammerne for konstruktive samtaler og erfaringsudvekslinger. Alle er velkomne til at deltage i workshopsene, uanset om man har en SPA-ramme eller ej. 

Innovative and Blended Finance 

Den første konsultation, med titlen Innovative and Blended Finance, sætter fokus på civilsamfundsorganisationers mulige roller i netop innovativ finansiering, hvor deling af best practices og samtaler om nødvendige rammer og vilkår vil være i centrum. 

Public Engagement by Danish Civil Society 

Den anden konsultation, med titlen Information and Public Engagement by Danish Civil Society, udforsker dansk civilsamfunds unikke bidrag til folkeligt engagement, hvordan civilsamfundsorganisationer bedst kan bidrage til ligeværdig repræsentation i kommunikationsindsatser, og hvordan civilsamfundets rolle inden for dette tema kan fastholdes eller gentænkes i en geopolitisk brydningstid. 

Local Leadership 

Den tredje konsultation, med titlen Local Leadership, adresserer, hvordan civilsamfundet arbejder videre med at styrke lokalt lederskab og overdrage ansvar – herunder også midler – til lokale partnere. Konsultationen vil også have fokus på dansk civilsamfunds rolle som ligeværdig partner til lokale organisationer i en geopolitisk brydningstid. 

Tilmeld dig konsultationerne via linkene nedenfor. Hver organisation kan maksimalt tilmelde to personer til hver workshop. 

  1. Innovative and Blended Finance, onsdag d. 5. november fra 13-15.30 
  2. Information and Public Engagement by Danish Civil Society, mandag d. 10. november fra 9-11.30 
  3. Local Leadership, mandag d. 1. november fra 13-15.30 
  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Lyngbyvej 100
2100 København Ø

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus