
EU-Kommissionen investerer i globalt engagement
Europa-Kommissionen har lagt den første sten til rammen om EU’s fremtidige arbejde: EU’s flerårige finansielle ramme fra 2028-2034. I en tid, hvor stadig flere lande fokuserer på nationale interesser og levevilkår lægger Kommissionen op til en massiv investering i EU’s globale engagement.
“Vores nye langsigtede budget vil bidrage til at beskytte de europæiske borgere, styrke Europas sociale model og få vores europæiske industri til at trives. I en tid med geopolitisk ustabilitet vil budgettet gøre det muligt for Europa at tage sin skæbne i egne hænder.” Med disse ord præsenterede formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, midt i sommerens agurketid Kommissionens udkast til den næste flerårige finansielle ramme for EU, den såkaldte MMF (Multiannual Financial Framework), som skal tegne EU’s aktiviteter frem mod 2034.
Mens flere af EU’s medlemsstater nedskærer i deres udviklingsbistand og dirigerer midler til forsvar, og USA har trukket sig tilbage fra sit globale engagement, har Europa-Kommissionen prioriteret at investere i global udvikling. I udkastet til MMF´en er der således afsat 200 billioner euros til EU’s globale engagement. Det er ifølge Kommissionen en stigning på 75 procent. I en tid med geopolitisk ustabilitet, hvor store dele af verden vender blikket indad, er det et vigtigt signal fra Europa-Kommissionen.
En investering i verdenen er en investering i fremtiden
Den flerårige finansielle ramme kan hurtigt henlede tankerne til budgetlinjer og forbrug, men i realiteten handler den om og har betydning for millioner af mennesker verden over.Den finansielle ramme udgør nemlig også rammeværket omkring EU’s udviklingsbistand frem mod 2032. EU er sammen med medlemsstaterne den største bidragsyder af udviklingsbistand og humanitær nødhjælp. Prioriteringen om at afsætte, hvad der svarer til næsten 1493 milliarder danske kroner eller 64 gange Danmarks udviklingsbistand, er helt centralt i en tid med polykrise, og der er faldende finansiering til globale udfordringer.
Visionære investeringer kræver langsigtede tilgange
Hvis EUs budgetramme reelt skal være udtryk for en fremadskuende vision, kræver det dog at unionen har det lange blik og tidshorisonten med. Men kommissionens oplæg er en mere fleksibel og simpel budgetramme end tidligere, og det gør det lettere for Kommissionen at rykke rundt på midler inden for EU’s budget, hvilket skaber usikkerhed i de globale partnerskaber. Kommissionen vil f.eks. kunne flytte penge fra indsatser i lande på det afrikanske kontinent til indsatser i partnerlande som Nordmakedonien eller fra projekter med civilsamfundet til projekter med europæiske virksomheder, hvis prioriteterne ændrer sig. Det medfører en risiko for, at EU’s udviklingspolitik bliver præget af Kommissionens kortsigtede politiske interesser på bekostning af langsigtede forpligtelser over for partnere.
På det udviklingspolitiske områder, sammenlægger kommissionens oplæg tre tidligere finansieringsinstrumenter: humanitær bistand (HUMA), førtiltrædelsesbistand (IPAIII, som er den bistand, der støtter kandidatlande og potentielle kandidatlande til medlemskab af Den Europæiske Union) og puljen til langsigtet bæredygtig udvikling (NDICI-Global Europe). Disse tre instrumenter bliver nu til et enkelt instrument med navnet ’Global Europe’.
De tre tidligere instrumenter havde tre forskellige formål og finansierede henholdsvis langsigtede udviklingsinitiativer, humanitære indsatser og demokratiske reformer i EU-kandidatlande. Forud for Kommissionens oplæg, har en række civilsamfundsaktører udtrykt bekymring for, at en sådan sammenlægning vil medføre ugennemsigtighed i, om formålene med de forskellige instrumenter bliver opfyldt og fjerne Kommissionens forpligtelser. Bekymringen er at sammenlægningen risikerer at betyde, at Kommissionen frit kan flytte midler rundt.
Europæiske (økonomiske) interesser har en central plads
Det fremlagte budget har et overordnet mål om et skarpere fokus på europæiske prioriteter. Det hænger sammen med Kommissionens ambition om en ny økonomisk udenrigspolitik, der fokuserer på at sikre økonomisk sikkerhed, handel og investeringer i partnerlande. Det spejler tendenserne i den nye danske udviklingspolitiske strategi, der i stigende grad kobler udviklingspolitik sikkerheds-, udenrigs- og handelspolitik og økonomisk diplomati. I samspil med større fleksibilitet i brugen af midler er der risiko for, at det medfører investeringer i kortsigtede interesser frem for langsigtet udvikling.
EU’s udviklingspolitik har således fokus på at sikre, at EU får noget ud af sine investeringer i verden. Det gælder særligt Global Gateway-initiativet, der er EU’s strategi for investeringer i infrastruktur i det globale syd, og som bruger udviklingsmidler til at mobilisere private investeringer i partnerlande. Udgangspunktet er en ambition om at skabe ligeværdige, gensidigt fordelagtige partnerskaber, der både skaber bæredygtig udvikling i partnerlande og samtidig tilgodeser EU's udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitiske interesser.
Et centralt element i Global Gateway er, at udviklingsindsatser skal skabe muligheder for EU’s privatsektor for at investere i nye områder og (for)blive konkurrencedygtige. Den tilgang præger også Kommissionens oplæg til den finansielle ramme, hvor det blandt andet bliver muligt for Kommissionen at tildele bevillinger til europæiske virksomheder uden om normale procedurer. Også brugen af udviklingsbistand til at give garantier til virksomheder, der vil investere i lande i det globale syd, ser ud til at blive mere integreret i instrumentet end tidligere.
Risikerer at give køb på køn og klima i fleksibilitetens navn
I oplægget til budgettet vil Kommissionen fjerne nogle af budgettets indbyggede forpligtelser på at investere i bestemte områder, f.eks. køn, klima og demokrati. Forpligtigelser der ellers har gjort det muligt for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og civilsamfundet at holde Kommissionen til ansvar for, at de lever op til deres forpligtelser over for verdens mest udsatte.
Fleksibiliteten i budgetrammen risikerer derved at blive på bekostning af langsigtede forpligtelser på flere områder – også i forhold til EU’s traditionelle prioriteter og værdier. Oplægget slækker også på kravet til, hvor meget af budgettet, der skal tælle som officiel udviklingsbistand (ODA) og gør det muligt for Kommissionen at ændre på kravene under implementeringen af budgettet. Det kan betyde, at den mængde penge, der i sidste ende går til udviklingsindsatser bliver mindre - selvom selve instrumentet får tilført flere midler end tidligere. Der bliver dermed en løbende opgave med at sikre, at midlerne i Global Europ-fonden understøtter udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
Europa-Kommissionens udkast til budgetrammen skal nu forhandles af medlemsstaternes regeringer i Ministerrådet og til godkendelse i Europa-Parlamentet. Denne proces forventes at tage to år. På trods af de lange forhandlinger, der venter forude, er det positivt signal, at Europa-Kommissionen prioriterer investeringer i global udvikling – og et godt grundlag for de videre forhandlinger. Forhandlinger, som Danmark indleder i kraft af det danske EU-formandskab i efteråret 2025.
- Oprettet den .
