Med Danmarks nye udviklingspolitiske strategi ”Verden i Opbrud – Partnerskaber i Udvikling” blev Udviklingspolitisk Råd erstattet af to nye governance-organer: et Partnerskab for Global Udvikling, der skal give strategiske input og bidrage til at omsætte den udviklingspolitiske strategi til handling samt sikre inddragelse og forankring og et Fagligt Panel, der skal bidrage med at kvalitetssikre indsatser i de tidlige faser. Denne nye struktur sætter nye rammer for, hvordan civilsamfundet kan gøre sin indflydelse gældende og give input til dansk udviklingspolitik, herunder i udarbejdelsen af programmer.
Derfor inviterer Globalt Fokus til en kort indføring i god praksis for høringssvar på programmer for Udenrigsministeriet onsdag d. 26. august kl. 9-10 online. Til mødet vil Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp, der tidligere har siddet i Udviklingspolitisk Råd og nu sidder i det Faglige Panel, give en guide til det gode høringssvar, mens Tove Degnbol, kontorchef i UM LÆRING, vil give en indføring i beslutningsprocesser i Udenrigsministeriet og hvordan høringssvar passer ind i processen. Der vil efterfølgende være plads til spørgsmål og refleksioner.
Dagsorden for mødet ser ud som følger:
- Intro v. Globalt Fokus
- Guide til høringssvar v. Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp
- Beslutningsprocesser i UM v. Tove Degnbol, UM LÆRING
- Spørgsmål og diskussion
Deltagelse kræver tilmelding senest mandag d. 24. august kl. 12 og deltagere får tilsendt link før mødet.
Ved spørgsmål, kontakt chef for Politik og Indflydelse, Rebekka Blomqvist, på

