Skip to main content

 



Er du medlem, og har du et event, du gerne vil have i kalenderen?
Skriv en mail til: irc@globaltfokus.dk


Download som iCal-fil
Indigenous People’s Film Festival Copenhagen
Fra Torsdag 02 Oktober 2025 -  18:30
Til Søndag 05 Oktober 2025 - 20:00

Sted Empire Bio, Guldbergsgade 29F, 2200 Kbh. N

Nystartet filmfestival med fokus på oprindelige folk: 2. - 5. oktober

Torsdag d. 2. oktober starter festivalen Indigenous People’s Film Festival Copenhagen i Empire Bio. Vi åbner festivalen med en visning af filmen ‘Orsugiak - Grønlands hvide guld’. Filmen fik, da den blev lanceret, meget presseomtale og blev efterfølgende taget af programmet hos Danmarks Radio. Vi ønsker at give plads til en god samtale mellem Naja Dyrendom Graugaard (medvirkende i filmen), Otto Rosing (instruktør) og Lars Lerche fra Det Grønlandske Hus. Denne start på visningen vil give publikum et godt grundlag for eventuelle spørgsmål efter filmen. Efter samtale og filmvisning er der reception og musik ved DJ Aviaja. Billetter kan købes her.

 

De følgende dage er programmet spækket med film af og med oprindelige folk fra hele verden og det er vores forventning, at festivalen vil øge Københavnernes viden om oprindelige folk og sætte gang i samtaler om oprindelige folks rettigheder. Faktisk identificerer 6% af verdens befolkning sig som oprindelige folk. Fra samerne og inuit i nord over masai i Østafrika, misak i Colombia, khoisan i Sydafrika, karen i Thailand, dusun i Malaysia og mange, mange flere.

Indigenous People’s Film Festival (IPFF) er et samarbejde mellem IWGIA, Empire Bio og Det Grønlandske Hus og det er særligt IWGIA’s frivilliggruppe, Verdens Rødder, som har været instrumentelle i skabelsen af denne festival.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Lyngbyvej 100
2100 København Ø

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

CVR 35429867
Arbejdernes Landsbank:
5301 0256904 


© Globalt Fokus