Download som iCal-fil
Danmarks EU-formandskab og globale ansvar: Kick-off
Mandag 23 Juni 2025, 08:15 - 10:30

Sted Salen, Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, 1564 København V

Kontakt Signe Marie Obel; Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fra juli til og med december 2025 overtager Danmark EU-formandskabet. Det er en historisk mulighed for at sætte retningen for en mere retfærdig, bæredygtig og sikker verden. Danmark har som frontløber på bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, demokrati, ligestilling og global sundhed, en enestående position til at samle EU’s medlemslande om en ambitiøs og rettighedsbaseret dagsorden.

Danmark træder ind på scenen i en brydningstid: Beskæringer i udviklingsbistand, pres på det globale bistandssystem og et civilsamfund under voksende pres i flere EU-medlemslande udfordrer vores fælles værdier. Liv og rettigheder for millioner er i fare. I denne kontekst er der akut brug for, at EU viser globalt lederskab og tilbyder et stærkt, sammenhængende og velresurseret alternativ baseret på rettigheder, multilateralisme og international solidaritet. Danmark har både ekspertisen og troværdigheden til at gå forrest - både med en uanfægtet forpligtelse på udviklingssamarbejde, der er særlig i EU, og en stærk tradition for at udvikle innovative løsninger inden for global sundhed, der redder liv og skaber bæredygtige samfund.

Med formandskabet i hånden kan Danmark være med til at sikre, at rettighedsbaserede indsatser inden for global sundhed, udvikling og sikkerhed prioriteres højt i EU’s politikker og budgetter. Men det kræver tæt dialog og samarbejde mellem civilsamfundet og danske beslutningstagere i EU’s beslutningsprocesser.

Den 23. juni kickstarter vi derfor EU-formandskabet med et arrangement, der sætter fokus på civilsamfundets rolle og muligheder under EU-formandskabet. 

Arrangemenetet vil byde på:

  • Præsentation af de udviklingspolitiske planer for formandskabet fra Udenrigsministeriet
  • Gunvor Wibroe (S) fortæller om forventninger til EU-formandskabet
  • Oplæg om hvordan, man kan engagere sig med Europa-Parlamentet
  • Planer for EU-formandskabet fra Alliancen for Global Sundhed og Globalt Fokus’ planer for EU-formandskabet

 

(obs: arrangementet har tidligere været annonceret som to arrangementer: rundbord og workshop, men er ændret til et samlet arrangement)


Registeringer er nu lukket