Sted Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, 1564 København V
Kontakt

Globalt Fokus inviterer til en eftermiddag med fokus på COP30 hvor man som medlem kan få svar på sine spørgsmål om:
- Hvad brasiliansk civilsamfund og oprindelige folk forventer af klimatopmødet i Belém på kanten af regnskoven
- Hvordan det brasilianske samt afrikanske civilsamfund og oprindelige folk mobiliserer sig
- Hvordan man som dansk civilsamfundsaktør kan forberede sig
PROGRAM
- Hovedtaler er Lúcia Ortiz, forperson for Friends of the Earth Brasilien, som vil fortælle om civilsamfundets forventninger til COP30, og udsigterne til en COP hvor skov kommer tilbage i fokus
- Herefter får vi et oplæg fra Nyombi Morris, ugandisk klimaaktivist og UNOCHA-ambassadør, som vil dele sine perspektiver på, hvordan det afrikanske civilsamfund kan samle stumperne op efter COP29 og mobilisere sig frem mod COP30
- Til sidst vil deltagerne have mulighed for at drøfte med Lúcia og Nyombi hvordan dansk civilsamfund - og civilsamfundsaktører fra det globale nord i det hele taget - kan vise solidaritet og engagere sig fra nu og frem til COP
Eventet er åbent for alle medlemmer af Globalt Fokus, samt alle andre civilsamfundsaktører, græsrødder og aktivister med interesse for COP30.
Eventet er en del af en serie af to kapacitetsopbygningsarrangementer med fokus på COP30, med målet om at ruste danske civilsamfundsaktører til at engagere sig i arbejdet omkring FN's klimatopmøder, hvadend de deltager på klimatopmødet i Brasilien eller ej.

