Danmark giver udviklingsbistand for at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme global stabilitet, fred og sikkerhed, støtte bæredygtig udvikling og menneskerettigheder. Udviklingsbistanden er en global investering i at bekæmpe fattigdom og skabe bedre levevilkår i verdens fattigste lande.

Samtidig fremmer udviklingsbistanden den globale stabilitet og sikkerhed ved at forebygge kriser og konflikter og styrke alliancer, diplomati og internationale forhold og handel. Det er også i Danmarks interesse, særligt i en tid, hvor verden er i opbrud.

Læs mere om hvorfor Danmark skal fortsat leve op til vores FN-forpligtelse på 0,7 her: Skal vi skære i Danmarks udviklingsbistand?

0,7 procent i udviklingsbistand er ikke bare et tilfældigt tal. Det er en FN-forpligtelse, som medlemsstaterne blev enige om i 1970, og som Danmark har levet op til siden 1978.

Danmark er ét ud af kun fire lande i verden, der lever op til FN-forpligtelsen, hvilket giver Danmark en stærk position internationalt.

Flere partier ønsker nu at skære dansk udviklingsbistand fra 0,7 til 0,5. Det svarer til 6,5 mia. kroner af de ca. 23,5 mia. kroner, som Danmark på nuværende tidspunkt giver i udviklingsbistand. Det vil få store konkrete konsekvenser for menneskers dagligdag verden rundt og det vil betyde, at Danmark løber fra sin FN-forpligtelse.

At leve op til vores FN-forpligtelser er med til at bakke op om internationalt anerkendte standarder og den regelbaserede verdensorden. Verdens lande er indbyrdes afhængige af at opretholde de internationale spilleregler. Det seneste år har vi i Danmark oplevet, hvor vigtigt det er for en lille nation, at internationale regler og forpligtelser bliver overholdt.

Danmarks udviklingspolitiske strategi fra 2025 “Verden i opbrud – partnerskaber i udvikling” har som prioriteter, at udviklingsbistand går til 1) jobskabelse samt økonomisk vækst, handel og investeringer, 2) respons på konflikter, tvungne fordrivelser og irregulær migration, 3) en retfærdig, bæredygtig og grøn omstilling, 4) demokrati og menneskerettigheder og 5) uddannelse og sundhed.

Dertil kommer også den afgørende danske akutte nødhjælp, som støtter millioner af mennesker, og som i 2025 udgjorde ca. 4 mia. kr. af dansk udviklingsbistand.

Læs mere om hvad dansk udviklingsbistand går til her:

• Det går den danske udviklingsbistand til: Seks nedslag
• Udenrigsministeriets OpenAid Database

De partier, der har meldt ud, at de ønsker at skære 6,5 mia. kr. af udviklingsbistanden, har ikke fremlagt, hvad eller hvor de præcis vil skære. Venstre har meldt ud, at der ikke vil blive skåret i støtten til Ukraine, og Liberal Alliance har meldt ud, at de ikke vil skære i den humanitære nødhjælp. Det efterlader begrænsede ressourcer til at udleve Danmarks strategiske prioriteter og den udviklingspolitiske strategi.

Uanset hvor der skæres, vil det have betydning for Danmarks globale tilstedeværelse og kunne mærkes i de lande, som Danmark samarbejder med.

Udviklingsbistand går igennem multilaterale organisationer som FN og Verdensbanken, bilaterale landeprogrammer, fælles europæiske initiativer, civilsamfund og offentlig-private partnerskaber og netværk. I 2024 gik ca. en tredjedel af Danmarks bistand gennem multilaterale organisationer, mens to tredjedele gik til regionale og bilaterale programmer.

Ja, Ukraine er det land, der modtager den største andel af dansk udviklingsbistand. Samlet brugte Danmark 2,2 mia. kr. på Ukraine og ukrainske flygtninge i 2024, hvilket svarer til 10 % af Danmarks udviklingsbistand. Danmark bidrager blandt andet med nødhjælp, men også til både økonomisk og demokratisk udvikling i Ukraine gennem udviklingssamarbejdet. Ukraine er en hovedprioritet i Danmarks udviklingssamarbejde.

I 2025 samarbejdede Danmark med 86 lande gennem udviklingsbistanden. Det er lande på det afrikanske kontinent, der modtager flest midler gennem den danske udviklingsbistand, svarende til lige under 15 procent af den samlede bistand. Derudover modtager lande i Asien 8,69 procent, Syd- og Mellemamerika 0,38 procent og Europa 8,45 procent af bistandsmidler fra Danmark. De fem lande, der var de største modtagere af dansk bistand, var i 2025: Ukraine, Etiopien, Kenya, Palæstina og Uganda.

Den danske udviklingsbistand bekæmper fattigdom og ulighed samt beskytter og fremmer menneskerettigheder. Samtidig går udviklingsbistanden til livsvigtigt humanitært arbejde, fredsopbygning og konfliktforebyggelse. Således bidrager Danmark til at mindske konflikter, uro, vold og radikalisering og til at opretholde en regelbaseret verdensorden. På den måde bidrager dansk udviklingsbistand sammen med sikkerhedspolitik og diplomati til en stærk og strategisk udenrigspolitik, der er med til at sikre global stabilitet og sikkerhed samt styrke alliancer, diplomatiske bånd og dansk international indflydelse. Dertil fremmer udviklingsbistand samhandel og muligheder for danske virksomheder i nye markeder.

§1. Målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og FN’s konventioner om menneskerettigheder.

Stk. 2. Dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til at fremme Danmarks interesser i en mere fredelig, stabil og lige verden. Udviklingspolitikken er således et centralt og integreret element i dansk udenrigspolitik, hvor det anerkendes, at udviklingslande ikke kun påvirkes af udviklingspolitiske tiltag, men også af tiltag på øvrige politikområder. 

Stk. 3. Målsætningen som angivet i stk. 1 søges opfyldt gennem partnerskaber med udviklingslande og inden for rammerne af internationalt anerkendte principper og mål for udviklingssamarbejde samt principper for humanitær bistand.