Go' sommer fra Globalt Fokus!

Go' sommer fra Globalt Fokus!
-  

logo

TAK FOR ET GODT FOLKEMØDE

– Vi reflekterer over Verdensmålenes Plads og ser frem til samarbejdet med den nyudklækkede regering

 
 
NB juni banner
 


 


Globalt Fokus' nyhedsbrev juni 2019

Globalt Fokus' nyhedsbrev udkommer én gang om måneden. Her kan vores medlemmer og andre interesserede læse lidt om vores arbejde og hvad der rører sig i civilsamfundet, samt finde spændende arrangementer afholdt af os selv eller andre.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares. Har du spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte webredaktør og kommunikationsmedarbejder Rasmus Hald Møller på rhm@globaltfokus.dk.

 
 

GO' SOMMER FRA GLOBALT FOKUS

Peter opt2 I Globalt Fokus er vi så småt klar til at holde sommerferie. Vi takker alle vores medlemmer og partnere for et spændende første halvår hvor vi med glæde ser tilbage på ”Verdensmålenes Plads på Folkemødet, som var en stor succes.

I Globalt Fokus glæder vi os også over at have fået en ny regering som vi hilser velkommen. Med stor interesse har vi læst det såkaldte forståelsespapir og ser adskillige politikområder hvor vi som civilsamfund kan spille ind med konkrete forslag, ideer og kvalificeret samspil.

Rigtig god sommer fra hele sekretariatet. Pas på hinanden i somemrvarmen.

Mvh.
Peter Christiansen, sekretariatsleder

 

TAK FOR ET FANTASTISK FOLKEMØDE
- I Verdensmålenes tegn

NB banner 1 01

Globalt Fokus vil gerne sige tusind tak til alle jer, der bidrog til og besøgte Verdensmålenes Plads på Folkemødet i år! Vi er rigtig glade for, at så mange kom og var en del af de mere end 90 debatter, talks og workshops og selvfølgelig verdens fedeste fester, som varede til langt ud på natten.

Over Folkemødets fire dage summede pladsen af spørgsmål og nye ideer til handling for en mere bæredygtig fremtid med afsæt i Folkemødets tema om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Også de mange kommentarer til Verdensnålenes og i år også pladsens bærende princip om at alle skal med - ”leave no one behind”- vidner om, at der blev sat nye tanker i gang omkring inkluderende bæredygtig udvikling i verden.

Vi vil særligt gerne takke pladsens 92 medarrangører for deres store engagement og bidrag til Verdensmålenes Plads, som i høj grad viser, hvordan man ved at gå sammen på kryds og tværs af sektorer kan skabe liv, engagement og nytænkning for Verdensmålene.

Efter en velfortjent sommerferie inviterer vi igen alle medarrangører og partnere, der er del af det ”community for action”, som blev startet omkring Verdensmålenes Telt på Folkemødet i 2018, til et netværksmøde her hos Globalt Fokus.

Vi mødes den 28. august 2019 kl. 14.00 - 16.00 hos Globalt Fokus for at evaluere årets proces og indsats omkring Verdensmålenes Plads og tænke de første nye tanker til en evt. opfølgning til Folkemødet i 2020. Du kan tilmelde dig og din næste Folkemøde-partner til mødet her.

Her kan du se eller gense de mange fantastiske øjeblikke fra Verdensmålenes Plads.
Rigtig god sommer – vi glæder os til at se dig!

 
 

HVORDAN OPBYGGER VI FORANDRINGSSKABENDE PARTNERSKABER?
- Podcast fra Folkemødet

 NB banner 2 01

Podcasten Viden I Verden inviterede vores souschef og ekspert på tværgående samarbejder og partnerskaber Katrine Ohm Dietrich til en snak om, hvordan vi i fremtiden skal opbygge værdifulde partnerskaber mellem bl.a. NGO'er og virksomheder. Det hele foregik midt i Verdensmålenes Plads på årets Folkemøde på Bornholm og er en del af en række samtaler som udover Globalt Fokus tæller Netto, Salling Group, Care Danmark, Ørsted og Dansk Industri

Hør afsnittet her.

 

NY REGERINGSAFTALE SIGNALERER GLOBALT UDSYN
- Interview med formand Rasmus Stuhr Jakobsen i Altinget

NB banner 4 01Foto: Care Danmark

"Bare det at få partitoppene overbevist om at prioritere verdensmålene er en sejr. Så har det måske nok karakter af hensigtserklæringer, men i civilsamfundet står vi klar til at hjælpe en kommende regering med at blive konkret på, hvordan man kan arbejde med SDG'erne"

Læs hele interviewet her.


 
 

EU Joint Synthesis-rapport

I maj udkom EU-Kommissionens med den såkaldte Joint Synthesis Report om de fremskridt, EU og medlemslandene har taget mod at fremme og implementere verdensmålene.

Rapporten bærer titlen 'Supporting the Sustainable Development Goals across the world: The 2019 Joint Synthesis Report of the European Union and its Member States', og er den første statusrapport om EU og medlemslandenes arbejde med 2030-agendaen, som man har forpligtet sig på at udkomme med hvert fjerde år. Rapporten vil – sammen med Kommissionens refleksionspapir om implementering af verdensmålene, en rapport fra Eurostat samt en rapport om arbejdet med Policy Coherence for Development – udgøre grundlaget for EU’s rapportering til High Level Political Forum i FN i juli.

Læs den nye Joint Synthesis Report her.

 

TID TIL AT LØSE DANMARKS UDFORDRINGER PÅ BÆREDYGTIGHED
- Ny rapport kaster lys på, hvor vi står med Verdensmålene

 NB banner 3 01

Globalt Fokus og 92-gruppen har lanceret en Spotlight-rapport, hvori danske civilsamfundsorganisationer belyser Danmarks udfordringer med at skabe bæredygtig udvikling. Samtidig kommer organisationerne med anbefalinger til konkret politisk handling, der kan løse problemerne.

Essensen af rapporten er, at det på bagkant af folketingsvalget nu er på høje tid, at vi i Danmark – sammen med resten af verdens lande – står ved vores udfordringer og tager ansvar gennem politisk handling for bæredygtige løsninger.

Læs pressemeddelelsen og rapporten her.

 

BREVE TIL DE NYE EUROPAPARLAMENTARIKERE

Globalt Fokus har sendt et brev til alle de nyvalgte danske Europa-Parlamentarikere. I brevet gør vi de nyvalgte parlamentarikere opmærksom på de muligheder, de har, for igennem EU’s eksterne arbejde at gøre en forskel i kampen for bæredygtig udvikling til gavn for verdens fattigste og mest mennesker. Særligt påpeger vi en række aktuelle processer, såsom arbejdet med at implementere FN’s verdensmål og de nuværende forhandlinger om EU’s næste langtidsbudget, hvor de nye parlamentarikere kan spille en aktiv og positiv rolle for at fremme EU’s humanitære arbejde og internationale udviklingssamarbejde.

Læs brevet til europaparlamentarikerne her.

 
--
www.globaltfokus.dk

              
--