Download som iCal-fil
Demokratiet – en truet styreform?
Torsdag 10 Marts 2022, 08:30 - 09:30

Der er krig i Ukraine, og demokratiet er under massivt pres i store dele af verden. Samtidig peger ny data på, at autokratiseringen globalt har skiftet karakter, og nu stiger med voldsommere hast end tidligere. Hvad kan, og skal vi gøre for støtte og styrke demokratiet? 

 

Presset på demokratiet globalt er stadig markant stigende. Hele 70 procent af verdens befolkning lever lige nu i autokratier.

 

Derfor har Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) i samarbejde med Mandag Morgen inviteret direktør for det førende internationale demokratianalyseinstitut, Varieties of Democracy, Staffan Lindberg til at præsentere deres helt nye Democracy Report 2022: Autocratization Changes Nature? om demokratiets tilstand.

 

Rapporten peger blandet andet på, at autokratiseringen begynder at ændre karakter. Den er blevet mere voldsom og kløgtig. Antallet af militærkup er de seneste år steget voldsomt. Tidligere lå gennemsnittet stabilt på et militærkup om året globalt. Men i 2021 oplevede vi hele seks militærkup.

 

V-Dem instituttet peger i deres arbejde på at autokratiseringen leder til øget risiko for konflikter verden over. Det ser vi f.eks. lige nu i Ukraine.

 

Med baggrund i rapporten og presset på demokratiet også tæt på Danmark stiller vi sammen med kloge hoveder skarpt på, vilkårene for demokratiet globalt. Et kyndigt panel giver deres bud på, hvad der kan gøres for at støtte og styrke demokratiet. Kom, få morgenkaffe og bliv klogere sammen med os.

 

DIPD direktør Lisbeth Pilegaard byder velkommen, derudover kan du til morgenmødet møde:

  • Kasper Sand Kjær, medlem af Folketinget for S og formand for bestyrelsen i DIPD
  • Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab
  • Katarina Ammitzbøll, medlem af Folketinget for de Konservative og udviklingsordfører

 

Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/arena/konference/dk-truetstyreform

 

Sted: Altingets gård, Ny Kongensgade 10

Kontakt: dipd@dipd.dk

intro-image