Download som iCal-fil
DEBAT: FÆLLES OM VERDEN - FRA STRATEGI TIL HANDLING
Onsdag 02 Marts 2022, 13:00 - 15:00
Globalt Fokus inviterer til debat med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om den skiftlige redegørelse til Folketinget af den udviklingspolitiske strategi `Fælles om verden´.
 
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen vil sammen med et panel af udviklingsordførere, civilsamfundsrepræsentanter, sektoreksperter og stemmer fra det globale syd drøfte implementering af Danmarks udviklingsstrategi ´Fælles om verden´.
 
Debatten vil både se tilbage på den første etape af implementeringen af strategien siden forliget i juni 2021 og kigge fremad og drøfte den fortsatte implementering.
 
Under debatten vil Globalt Fokus også lancere resultatet af vores workshoprække om demokrati og menneskerettigheder. Gennem fire workshops har vi i samarbejde med sektoren udviklet konkrete målsætninger og delmålsætninger for, hvordan Danmark sikrer en ambitiøs tilgang til demokrati og menneskerettigheder under strategiperioden. Vi glæder os til at præsentere resultatet af dette arbejde.
 
Debatten er åben for alle og der vil være mulighed for at deltage aktivt i debatten med kommentarer og spørgsmål både live og online. 

Der er desværre ikke flere fysiske pladser, men vi sender live her: bit.ly/3hhL3Hu