Download som iCal-fil
Høring: Hvordan indfrier vi løftet om Leaving No One Behind?
Onsdag 21 April 2021, 11:15 - 12:30

Kom til høring med civilsfamfundet, finansministeriet og social- og ældreministeriet om, hvordan Danmark sikrer verdensmålsløftet om at ingen må lades i stikken.

 

Verdensmålene gælder os alle, men især dem, der er mest på kanten af samfundet. Dem som systemet ikke er gode nok til at inkludere. Dem vi ofte hører om som tal og statistik i medierne, men som sjældent selv får lov til at få deres stemme hørt. Ved at forpligte sig til verdensmålene har Danmark lovet, at ingen mennesker må lades i stikken, og at bæredygtig udvikling skal starte med dem, der har mest brug for det.

 

Til høringen holder social- og ældreminister Astrid Krag oplæg om regeringens arbejde med Leaving No One Behind-princippet med fokus på udsatte grupper i Danmark. Med hovedfokus på og input fra de grupper, der ofte er ekskluderet fra at deltage i samfundet, vil civilsamfundet præsentere anbefalinger og løsninger til den danske indsats i Danmark og globalt.

PROGRAM

  • Velkomst v. social- og ældreminister Astrid Krag

  • Status på Danmarks arbejde med Leaving No One Behind-princippet i Danmark og globalt, v. Thorkild Olesen, formand Danske Handicaporganisationer

  • Præstentation af civilsamfundets fælles anbefalinger til regeringen, v. Sarah Kristine Johansen, politisk rådgiver i Globalt Fokus

  • Borgerstemmer: Barwaqo Hussein, 21 år og statskundskabsstuderende og Kâlànguak Absalonsen, 50 år og lærer, deler deres oplevelser med diskrimination i Danmark. De giver deres bud på, hvordan Leaving No One Behind-princippet kan sikre mindre ulighed i Danmark

  • Dialog og afsluttende bemærkninger fra social- og ældreminister Astrid Krag


Moderator:
Tim Whyte, generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke, der leder den danske LNOB-koalition.

 

Høringen vil foregå virtuelt på Zoom: https://zoom.us/j/91342383441

 

Høringen er arrangeret af finansministeriet og social- og ældreministeriet, Leave No One Behind koalitionen og Globalt Fokus.