Download som iCal-fil
Medlemsmøde om nye modaliteter
Mandag 31 Oktober 2016, 09:30 - 12:00

Udenrigsministeriet har lagt op til ændringer af måden civilsamfundsstøtten bliver uddelt, herunder en opgørelse med det eksisterende rammesystem, hvilket blev meldt ud af Martin Bille Hermann på møde i UM den 30.9. Fremover vil et mindre antal organisationer kunne få såkaldte 'strategiske partnerskaber' med ministeriet. Andre større organisationer vil skulle søge en ny, endnu unavngivet modalitet, som ministeriet lægger op til skal ligge hos CISU.

 

Lige nu afventer vi en dato fra UM på en større workshop, der kommer til at ligge i uge 44, og som vil være startskuddet på en konsultationsproces på de strategiske partnerskaber, der løbet igennem november.

 

Mens vi venter på denne dato fra ministeriet vil Globalt Fokus gerne invitere interesserede medlemmer til møde mandag d. 31. oktober kl. 9.30-12.00 hos Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, i Salen. Mødet vil i særlig grad adresserer den ’landingsbane’, der skal være for medlemmer, der ikke opnår en strategisk partnerskabsaftale. Til mødet skal vi diskutere forskellige muligheder for den omtalte modalitet, mulighed for indspil til ministeriet, proces og meget andet. Mødet er tilrettelagt i samarbejde med CISU. Ministeriet har ligeledes udtrykt ønske om at denne proces efterfølgende forankres hos UM.

 

Derudover skal vi gøre opmærksom på fyraftensmøder hos CISU mand. d. 24.10 og tirsdag d. 25.10. Læs mere her.

 

I Globalt Fokus er vi meget opmærksomme på vigtigheden af undervejs at have fokus på de aftaler, der skal udvikles for de organisationer, der ikke vil kvalificere til en direkte partnerskabsaftale med Danida i den nye modalitet. Sekretariatet stiller sig derfor særligt til rådighed i denne fase for henvendelser vedr dette. I er velkomne til at kontakte Katrine Dietrich på tlf. 25331878 eller kd@globaltfokus.dk.

 

Registeringer er nu lukket