Kalender
NB: Arrangementet er desværre allerede fuldt booket. Ønsker du at komme på venteliste, så kontakt Helene Hagel på: hhagel@92grp.dk
Mød udenrigsminister Kristian Jensen (V), miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), Christian Friis Bach (UNECE), det danske civilsamfund og folketingets partier til en debat om den nye globale udviklingsdagsorden frem mod 2030, når 92-gruppen og Globalt Fokus inviterer til halvdagskonference den 11. september på Christiansborg.
De 17 nye FN mål for global bæredygtig udvikling bliver et vigtigt udgangspunktet for den globale udvikling de næste femten år og vedtages endeligt med et stærkt dansk islæt af FN’s generalforsamling den 24. – 27. september 2015 i New York. Her vil Mogens Lykketoft sidde som formand for FN’s generalforsamling, når alle verdens lande skal vedtage de nye globale mål.
De 17 mål er – som noget helt nyt i udviklingspolitikken – universelle. Derfor skal både fattige og rige nationer, herunder Danmark, leve op til dem, og den globale dagsorden vil påvirke vores politik inden for udvikling, miljø og klima mange år frem i tiden.
På konferencen vil de danske ngo'er fortælle om deres syn på de nye verdensmål, og konferencen er ligeledes en af de første muligheder for at diskutere den nye globale udviklingsdagsorden, efter det nye folketing er kommet på plads. Det er således en unik mulighed for at høre, hvad de forskellige partier og to ministre forventer af fremtidens arbejde med de nye verdensmål.
Program
12.00 – 12.30: Ankomst og netværk: Sandwich, kaffe/the og vand
12.30 – 12.40: Velkomst og dagens program v/ Troels Dam Christensen, 92-gruppen
12.40 – 12.55: Præsentation af målene: Baggrund, udfordringer og muligheder v/ Christine Jacobsen Mulvad, 92-gruppen
12.55 – 13.15: De nye mål i international kontekst og Danmarks rolle v/ Christian Friis Bach, UNECE
13.15 – 13.35: De nye mål for global bæredygtig udvikling og danske prioriteter i et udviklingspolitisk perspektiv v/ Kristian Jensen, udenrigsminister (V)
13.35 – 14.35: Synspunkter fra de danske civilsamfundsorganisationer: Hvordan kan de nye mål være med til at løse de globale udfordringer og hvad skal Danmark gøre? v/Red Barnet, Greenpeace, Sex & Samfund, WWF, IBIS & Mellemfolkeligt Samvirke
14.35 – 15.10: Spørgsmål fra salen
15.10 – 15.30: Pause – kaffe/the og kage
15.30 – 15.50: Hvordan kan de nye mål lede til global bæredygtig omstilling? Danmarks rolle og prioriteter v/ Eva Kjer Hansen, miljø- og fødevareminister (V)
15.50 – 17.05: Paneldebat: Mette Gjerskov (S), Martin Lidegaard (R), Holger K. Nielsen (SF), Maria Gjerding (Ø), Christian Poll (Å) (tbc), Naser Khader (K) (tbc), Pia Adelsteen (DF) (tbc) & Christina Egelund (LA) (tbc)
17.05 – 17.15: Afrunding v/ Berit Asmussen, Globalt Fokus