Globalt Fokus sender brev til Statsministeren om civilsamfundets inklusion forud for AUEU.


Den 18.-19. februar 2022 afholder EU og Den Afrikanske Union (AU) deres sjette topmøde for stats- og regeringschefer i Bruxelles. Mødet har været udskudt flere gange pga. corona, og afholdes nu som et hybrid-møde med en såkaldt EU-Afrika-uge i dagene optil. Her er flere sideevents planlagt, bl.a et unge-topmøde, civilsamfundsforum, EU-Afrika Business Forum og meget mere.

Globalt Fokus samarbejder med vores europæiske platform CONCORD Europe om at sikre civilsamfundets inklusion i både topmødet og det efterfølgende partnerskab mellem de to unioner. Derfor sendte Globalt Fokus brev til Statsminister Mette Frederiksen forud for mødet i det Europæiske Råd d. 16-17. december 2021, da EU-AU-topmødet her var på dagsordenen. I brevet understregede vi civilsamfundets ønske om større fokus på bl.a. den grønne omstilling, menneskerettigheder og civilsamfundsinddragelse.

Læs brevet til Statsminister Mette Frederiksen her.


Frem mod topmødet vil vi fortsætte arbejdet for at sikre både det afrikanske og europæiske civilsamfunds indflydelse.

Hvis du ønsker at vide mere eller deltage i arbejdet, kontakt Globalt Fokus på reb@globaltfokus.dk.