Teknisk overblik: Vigtigste nye trends fra EU’s udviklingspolitik
I starten af 2021 trådte EU’s nye budgetaftale (MFF 2021-2027) i kræft. Med det nye budget er der samtidigt etableret et nyt udviklingsinstrument, og endnu flere tiltag er blevet lancerede. Her giver Globalt Fokus et teknisk overblik over de vigtigste nye tiltag og trends fra EU’s udviklingspolitik.
Global Europe – Det nye udviklingsinstrument
NDICI, som er forkortelsen for Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument, blev i sidste ende for teknisk et navn selv for EU-Kommissionen, derfor har man nu omdøbt instrumentet til Global Europe.
I perioden for det nærværende EU-budget, 2021-2027, er der afsat 79,5 milliarder euro til Global Europe, som nu er EU’s eneste instrument for udviklingssamarbejde. Instrumentet er opdelt i fire søjler: den geografiske, den tematiske, ’rapid response’ og ’emerging challenges cushion’.
Den geografiske søjle er den ubetinget største del af udviklingsbudgettet og udgør 76%. Dette øgede geografiske fokus betyder, at flere midler forventes at blive allokeret bilateralt på landeniveau, hvilket blandt andet har haft betydning for den tematiske søjle. Især er det Subsaharisk Afrika samt EU-nabolande, der vil få gavn at det øgede geografiske fokus i udviklingsbistanden. Det betyder også, at EU Delegationerne vil indtage en styrket rolle ift. EU’s udviklingssamarbejde.
Den tematiske søjle, som bl.a. indeholder de øremærkede midler til civilsamfund og menneskerettigheder, udgør 8% af udviklingsbudgettet. Den tematiske søjle fordeles ofte gennem ”global calls for proposals”, og står dermed i kontrast til den geografiske søjle. Dog har EU-Kommissionen bebudet, at de tematiske prioriteter også får plads i den geografiske søjle.
’Rapid response’-søjlen udgør ca. 4% af budgettet og har fokus på eksisterende kriser, forebyggelse af konflikt og fredsopbygning. Denne søjle forventes også at danne det finansielle grundlag for samarbejdet mellem det humanitære og langsigtede udviklingsarbejde, det såkaldte nexus.
Den sidste søjle ’emerging challenges cushion’ udgør de sidste 12% af udviklingsbudgettet. Denne budgetlinje giver Kommissionen stor fleksibilitet til at afsætte midler til nye, uforudsete kriser. Et eksempel herpå kunne være Covid-19, men også især migrationsproblematikken tilbage i 2015-16, hvor medlemslandene måtte tilføre ekstra midler til EU’s udviklingsbudget (fx Trust Fund for Africa). Begge kriser har banet vejen for, at budgettet skal indeholde mere fleksibilitet til det uforudsete. Pengene fra denne fleksible pulje kan også bruges til at understøtte arbejdet under både den tematiske og den geografiske søjle, men indgår altså ikke som en del af programmeringen af EU-udviklingsbistand.
Ved at samle udviklingsbistanden i ét instrument har EU også sikret større gennemsigtighed for brugen af udviklingsmidler. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er nu inkluderet i Global Europe-instrumentet og er dermed for første gang underlagt parlamentarisk kontrol. Det er dog værd at bide mærke i, at den fleksible søjle (cushion) kan allokeres af Kommissionen uden godkendelse af parlamentet.
Team Europe
Team Europe blev lanceret under Covid-19-pandemien i 2020 for at skabe et fælles narrativ omkring EU’s støtte til udviklingslandenes håndtering af pandemien. Idéen om Team Europe voksede hurtigt til mere end coronastøtten, og det er nu en integreret del af EU’s samarbejde på udviklingsområdet.
Team Europe er blevet kritiseret for primært at være en branding af EU på den global scene. På den internationale udviklingsscene har EU følt sig overskygget af især Kina’s ”Belt and Road Initiative”, som især har fået opmærksomhed for den store investering i synlige infrastrukturprojekter. På trods af at EU og medlemslandene tilsammen udgør den største donor af udviklingsbistand, så er det altså Kina, som er løbet med opmærksomheden på den internationale scene. Det forsøger man nu at ændre ved at promovere Team Europe.
Promoveringen er gået hurtigt, og i dag kan man ikke komme udenom, at Team Europe er en central del af EU og medlemslandenes fælles udviklingssamarbejde. Initiativet skal i dag forstås på to niveauer: der er formidling og branding af EU’s udviklingssamarbejde, som går under #TeamEurope. Det andet niveau er implementeringen, hvor Kommissionen gennem programmeringen af udviklingsbudgettet finder frem til Team Europe Initiatives (TEI), som er fælles EU-projekter. Disse vil blive præsenteret yderligere nedenfor.
Samarbejde mellem EU og medlemslandene om programmering og implementering er ikke nyt, men er før gået under betegnelsen Joint programming og Joint implementation. Team Europe er dog nyt, fordi det tilfører samarbejdet en politisk tyngde, som skal styrke koordineringen på udviklingssamarbejdet mellem EU og medlemslandene.
Team Europe Initiatives
Team Europe Initiatives er de flagskibsprojekter, som EU og medlemslandene arbejder på i partnerlandene. Der kan være op til to TEI i hvert partnerland, men TEI kan også implementeres regionalt. Da EU det seneste år har været i gang med programmering af Global Europe, forventes de endelige prioriteter først at blive lanceret i løbet af efteråret (Multiannual Indicative Programmes (MIPs)). Det er også disse prioriteter, som TEI skal bidrage til.
Financieringen af Team Europe Initiatives kommer fra Global Europe, mens medlemslandene kan vælge at bidrage med ekstra midler fra deres eget udviklingsbudget og dermed deltage aktivt i TEI.
Det er endnu ikke offentliggjort hvilke og hvor mange TEI, Danmark deltager i, men Danmark er meget positivt indstillet overfor Team Europe og forventes at deltage aktivt i en række Team Europe Initiatives.
DG INTPA
Da nuværende EU Kommissær Jutta Urpilainen tiltrådte i November 2019, var hendes første titel Kommissær for Internationalt Samarbejde. Et år efter i januar 2021 fulgte det tilhørende EU Generaldirektorat, som før hed Directorate-General for International Cooperation and Development (DG DEVCO). Det skete efter en omstrukturering og rebranding til Directorate-General for International Partnerships (DG INTPA).
Drøftelsen omkring betydningen af det nye navn har i høj grad drejet sig som om to spørgsmål: er det et skridt på vejen mod en nytænkning af udviklingssamarbejde, som bygger på ligeværdige partnerskaber frem for den mere traditionelle donor/modtagerforhold? Eller er det et skridt på vejen mod en udvanding af de klassiske udviklingspolitiske målsætninger for at give plads til andre udenrigspolitiske dagsordener?
I CONCORD Europe har man bl.a. bidt mærke i, at ved omstruktureringen er teamet, som arbejder med politikkohærens for udviklingssamarbejde, forsvundet, mens civilsamfundsteamet er blev slået sammen med lokale autoriteter.
Vil du vide mere?
I løbet af efteråret forventes CONCORD Europe at lancere både en Q&A om Team Europe Initiatives samt en guide til Global Europe instrumentet. Dette vil blive delt med Globalt Fokus’ medlemmer.
Hvis du har spørgsmål til Globalt Fokus om vores EU arbejde, så kan du kontakte Rebekka Blomqvist på
- Oprettet den .
