I dag udgiver Globalt Fokus to nye analyser om civilsamfundet og protestbevægelser. Analyserne kommer samtidigt med, at Udenrigsministeriet sparker processen for den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi i gang. De to nye analyser skal være med til at underbygge Globalt Fokus´ anbefaling om, at regeringen bør øge støtten til civilsamfundet. 

 

Globalt Fokus lancerer i dag to nye analyser, der ser nærmere på civilsamfundets rolle i en tid, hvor verden befinder sig i en menneskerretighedskrisesamtidig med at vi oplever stor folkelig deltagelse og flere protestbevægelser ser dagens lys globalt.

 

Analysen ”Styrk det, der virker – øg støtten til civilsamfundet”, underbygger Globalt Fokus´ anbefaling om, at regeringen bør styrke civilsamfundet og øge støtten til at udgøre 25 % af den danske udviklingsbistand.

 

Civilsamfundets arbejde er under pres globalt, men samtidigt er det netop også civilsamfundsorganisationer, der er garant for demokratiet. Rundt om på kloden har civilsamfundet og nye protestbevægelser vist, hvordan folkemagt er afgørende i et dynamisk demokrati, men desværre har vi set, hvordan udemokratiske regimer vinder mere og mere magt. Det mener vi, at Danmark kan hjælpe med at rette op på gennem en opgraderet og nytænkt  støtte til civilsamfundet, bevægelser og alliancer.

 

I dag går cirka 17 procent af den danske udviklingsbistand til civilsamfundet. Beskeden fra Globalt Fokus er klar: Brug 2021 til at omprioritere udviklingsbistanden, og gør Danmark til et absolut foregangsland, når det handler om at styrke civilsamfundets rolle og råderum. Øg den andel af udviklingsbistanden, der gives i støtte til civilsamfundet, fra de nuværende 17 procent til i alt 25 procent.

 

Læs analysen ”Styrk det, der virker – øg støtten til civilsamfundet”

 

Protestbevægelser – analyse af en global megatrend 

Den anden analyse, vi lancerer i dag, ser nærmere på protestbevægelser globaltAntallet af protester steg globalt med et årligt gennemsnit på 11,5 % mellem 2009 og 2019, og globalt var årene 2019-2020 den hidtil mest oprørske periode i menneskets historie.  Analysen ”Protestbevægelser – analyse af en global megatrend” skal give både civilsamfundet og Danmark som donor et indblik de stigende antal protestbevægelser. 

De danske udviklingsorganisationer og deres lokale partnere har både den nødvendige faglighed, strategiske partnerskaberog vilje til at forsvare demokratiske rettigheder. Disse ressourcer sættes dog sjældent i spil, når det handler om at forbindesig til protestbevægelser, som forfølger demokratiseringsprocesser på et nationalt niveau.I analysen ”Protestbevægelser – analyse af en global megatrend” udforsker vi, hvordan danske civilsamfundsorganisationer kan udvide deres arbejde med sociale bevægelser og protestbevægelser, så de aktivt understøtter det store demokratiske forandringspotentiale, som disse aktører repræsenterer. 
 
Analysen kommer med en række anbefalinger til både danske organisationer og den danske regering til, hvordan man kan samarbejde og støtte op omkring protestbevægelsers demokratiske dagsordener


Læs ”Protestbevægelser – analyse af en global megatrend”

0
0
0
s2smodern
powered by social2s