I dag udgiver Globalt Fokus og 92-gruppen årets SPOTLIGHT-rapport, hvori flere end 25 medlemsorganisationer tilsammen kommer med mere end 100 politiske anbefalinger til at sikre en bæredygtig udvikling i ind og i udland i en national og global kontekst ulig tidligere år.

 

For tredje gang lancerer Globalt Fokus og 92-gruppen sammen en SPOTLIGHT-rapport. I rapporten stiller medlemsorganisationer skarpt på, hvor langt Danmark er fra at opnå verdensmålene nationalt samt, hvordan Danmark bidrager til opnåelsen af verdensmålene ude i verden. Hertil kommer medlemsorganisationerne med mere end 100 anbefalinger til, hvordan de danske beslutningstagere kan arbejde for verdensmålenes opnåelse herhjemme og ude i verden.

 

Bæredygtig udvikling midt i en krise?

I år er konteksten for rapportens udgivelse markant anderledes end de foregående to år. For det første fordi 2020 i høj grad står i spredningen COVID-19 i Danmark og globalt. Spredningen har ført til en udstilling eller en forværring af de kriser, vi i forvejen står overfor; en global klimakrise, en global natur- og biodiversitetskrise, en global ulighedskrise og i stigende grad indskrænkning af journalister og forkæmperes råderum verden over.

 

Sammenlagt tegner der sig et komplekst billede, og der er behov for nye initiativer til at komme overkomme kriserne. De valg vi træffer i Danmark og i resten af verden i dag, får betydning mange år ud i fremtiden, og det er derfor afgørende, at vores valg baserer sig på ”building back better” – altså, at vi genopbygger vores samfund på en ny, ansvarlig, modstandsdygtig og bæredygtig måde. Implementeringen af 2030-dagsordenen og opnåelsen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, er en naturlig rettesnor for sådanne valg.

 

FN’s generalsekretær, António Guterres, udråbte i januar 2020’erne til et ”Decade of Action” – handlingens årti for verdensmålenes opnåelse. Det er stadig tilfældet, selvom valgene nu må træffes i midt i en ny og anderledes virkelighed. Dét er afsættet for årets SPOTLIGHT-rapport.

 

Behov for ny dansk handlingsplan

Konteksten har for det andet ændret sig siden de foregående år, fordi Danmark – modsat tidligere år – nu står uden en egentlig handlingsplan for, hvordan Danmark skal implementere aftalen bag 2030-dagsordenen og opnå Verdensmålene. Det skyldes, at den foregående handlingsplan tilhørte den tidligere V-LA-K regering.  En helt central og generel anbefaling i rapporten er, at Danmark har brug for en ambitiøs og langsigtet handlingsplan for Danmark, der sikrer en bæredygtig retning for Danmarks udvikling – i første omgang indtil år 2030.

 

Du kan læse rapporten her og finde et engelsk resumé af rapporten her.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s