Bæredygtighed er en trend, der ikke kan ignoreres – og som forpligter

I september 2015 vedtog man i FN 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling og blot et par måneder senere enedes man i Paris om en global klimaaftale. Begge aftaler repræsenterer et skifte mod at sætte bæredygtighed op på den politiske dagsorden – men også i uventet høj grad på radaren for virksomheder, investorer, lokalinstitutioner og den enkelte borger. Det er afgørende for planetens fremtid, at alle sektorer bidrager til at accelerere udviklingen til en reel transformativ omstilling.

Skrevet af forperson Laust Leth Gregersen, Globalt Fokus.

For første gang i historien har vi i Verdensmålene en global og demokratisk vedtaget plan, der indeholder visionære målsætninger på strengt taget alle essentielle områder af vores liv på planeten. Det er den mest omfattende sociale kontrakt, vi nogensinde har indgået. Det helt særlige ved Verdensmålene er, at i forståelsen af bæredygtighed kobles sociale, økonomiske, miljø- og klimamæssige hensyn uadskilleligt til hinanden.

Naturligt fremhæver virksomheder især mulighederne for at skabe profit ved at investere i bæredygtig udvikling. Men for at opnå Verdensmålene må man altid have et blik for impact med sig – skaber man lokal og bæredygtig udvikling for mennesker? Og for miljø? Alle aktører må forholde sig til alle dimensioner af bæredygtighed i deres arbejde.

I Danmark ser vi en omfattende proces hvor virksomheder, kommuner, institutioner, civilsamfundsorganisationer, ja endda borgere helt ned på husholdningsniveau, forsøger at italesætte og udvikle bæredygtige strategier for deres virke. Undersøgelser viser, at hver fjerde dansker i dag tænker over bæredygtighed, når de står med indkøbskurven i hånden. Overvejelserne giver sig eksempelvis til kende i at hver femte dansker helt fravælger kød en til to dage om ugen. Ifølge Coop er der tale om en blivende trend.

Det faldende kødindtag er et godt eksempel på, hvordan den bæredygtige bevidsthed virkelig tager fart i disse år. Men det er også en forandring, der er nødt til at eskalere, hvis vi skal indfri Verdensmålene og ikke mindst afværge den lurende klimakrise. Den helt nye rapport "Transformation is feasible" viser, at hvis verdens lande fortsætter arbejdet mod bæredygtig udvikling med samme indsats som over de seneste årtier, vil vi blot nå 10 af de 17 Verdensmål. Og det vil ske på bekostning af planetens grænser for klima, vand, biodiversitet og land.

Vi må spørge os selv hvordan vi fremmer en global bæredygtig økonomi, der giver mulighed for, at alle kan leve anstændige liv fri for fattigdom samtidig med, at klodens grænser respekteres. Ifølge rapporten er det eneste mulige svar en reel transformativ omstilling. Omstillingen skal bygge på at accelerere vedvarende energi, så CO2-udledninger halveres hvert årti. På at øge produktiviteten i bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. På at lave nye modeller for udvikling i fattige lande og på at reducere den globale ulighed i hidtil uset tempo. Og så skal omstillingen bygges på at investere i uddannelse for alle, i sundhed, kvinders rettigheder og familieplanlægning, så befolkningstilvæksten kontrolleres.

Skal alle Verdensmål opfyldes, er dette ifølge forskernes omfattende studie den nemmeste vej dertil.

Tilsammen vil disse skridt udløse et skifte i det globale system imod en ny udvikling i de kommende årtier. Rapporten afslører, at hvis vi baserer implementeringen af Verdensmålene på konventionel vækstpolitik, kan vi ikke indfri en bæredygtig udvikling for alle. Verdensmålene kan derfor ikke blot anskues som en profitmulighed. Målene er et socialt og bæredygtigt forandringsprojekt i global skala, hvortil accelerering af investeringer og forretningsudvikling fra eksempelvis danske virksomheder kan være et instrument, men ikke målet i sig selv. Verdensmålene er en social kontrakt, hele verden har underskrevet i fællesskab. De er en vision for bæredygtig udvikling, men der må kæmpes for at de implementeres på det rette grundlag, hvor vi holder fokus på menneskers rettigheder til et godt liv, og hvor planetens grænser tages seriøst.

Indlægget er oprindeligt bragt i JyllandsPosten.