Lad folk tage del i forandringen
I relation til vores program Civilsamfundets Fremtid afholdt Globalt Fokus mandag d. 22. maj i samarbejde med Reform Act et morgen-inspirationsmøde om, hvordan man kan kombinere politiske kampagner og digital fundraising.
Af Andreas Dybkjær-Andersson og Sofia A. Hansen
”Hvorfor vil nogen give donationer? Det handler om at være en del af en forandring – helt konkret. Det er åbenlyst med politiske kampagner. Det at give en donation og det at ringe på dørklokker eller andre konkrete handlinger bidrager til det samme mål – at få valgt en bestemt kandidat eller et parti ind. Det er vigtigt, at der er en konkret oplevelse af at gøre en forskel.”
Sådan siger Paul Ferris, der sammen med Jakob Ohlsson holder oplæg om at lave kampagner, der rammer folks interesse, vrede og håb om forandring nu og her – samt at politiske kampagner og fundraising går hånd i hånd. Paul har ledet globale politiske kampagner verden over, blandt andet som nøglemedlem i fundraising-teamet hos Avaaz.org, hvor han har hjulpet med at opbygge et fællesskab af tusindvis af online donorer. For SumOfUs.org har han blandt andet bygget et online fundraisingsprogram fra bunde,n der hævede indsamlingsbeløbet fra næsten ingenting til 5 millioner dollars årligt. Jakob er en af Europas mest erfarne og prisbelønnede digitale kampagneledere og bl.a. udnævnt til “Rising Star” af branchemagasinet Campaign & Elections.
Lad mål smelte sammen
Paul og Jakob mener begge, at civilsamfundsorganisationer kan lære af politiske og innovative fundraisingsindsatser i forbindelse med valg bygget op omkring online og offline organiseringsmetoder – og drysser om sig med eksempler på, hvad der har gjort bl.a. kampagnerne for Obama, Bernie Sanders og Labour i England succesfulde.
Gennem det fængende kampagnebudskaber opbygger man relationer, engagerer folk og giver dem handlekraft gennem muligheden for handling – og donation. Som Jakob Ohlsson sagde: ”Nye organisationer som Avaaz.org har integreret funktioner: Der er ikke nogen splittelse mellem politiske, advocacy og fundraising mål. Det handler om, at mennesker, også for at påvirke politikere, vil blive en del af en sammenhæng og en kampagne for en sag – og her vil man også potentielt give penge. Det ser man ikke som to forskellige ting. I folks hoveder hænger det sammen. Der er ikke én afdeling for politisk indflydelse og en anden afdeling for hvor man vil lægge sine penge. En sådan splittelse med forskellige logikker bør der heller ikke være i organisationer”.
Jakob mener, at gode civilsamfundsorganisationer har fokus på deres sag med en klar idé om, hvad der er vigtigt. Mindre bevidste organisationer taler måske om deres egen organisation snarere end om den sag, de er sat i verden for. Det er en fejltagelse. Uanset hvad er det vigtigt at fokusere på individets oplevelse af at være en del af kampagnen – og af en større sag.
Som Paul siger: ”Mange organisationer er optaget af at give mennesker information. Har bliver man modtager. Men er ikke så optaget af at lytte og inddrage mennesker i udviklingen f.eks. af kampagner. Der er mange flere muligheder end blot at modtage information, dele på Facebook og trykke ”like”.”
Jakob tilføjer: ”Måske er det værd at spørge sig selv, om din organisation virkelig er seriøs omkring det at ville engagere mennesker.”
Test – og lær af jeres fejl
”Der er et uudnyttet potentiale for mange organisationer i simpelthen at teste” mener Jakob. Mange bruger meget tid på at diskutere – men det er enkelt og hurtigt i stedet at teste kampagner. Fungerer dette billede eller denne tekst? Det er nemt at afprøve med en lille målgruppe. Virker det, kan det skaleres op – virker det ikke, kan man droppe det.
”Hvis du vil arbejde med innovation, må du forvente at meget mislykkes. Det er ikke et problem at mislykkes. Det er snarere et problem, hvis alt hvad din organisation gør rent faktisk lykkes, for det betyder, at I ikke investerer nok i low-probability-high-impact projekter – projekter med mindre sandsynlighed for at lykkes, men som har potentialet til at skabe stor forandring, hvis de gør” mener Paul
Med andre ord vidner manglen på fejl om en mangel på risikovillighed, der i sidste ende kan betyde, at organisationen går i stå, altid blot gør som den plejer og ikke tør prøve sig frem.
Jakob supplerer: ”Det er vigtigt for danske organisationer. Ikke kun fordi der er mulighed for at bidrage til den forandring, som din organisation er sat i verden for. Danske organisationer har også mistet støtte fra staten og har brug for at blive mindre afhængige af statslig finansiering.”
Veje frem i en brydningstid
Således opmuntret blev vi i mandags lidt klogere på mulighederne for at forene og styrke vores kampagne- og fundraising-arbejde. Danske civilsamfundsorganisationer står ganske rigtigt midt i en brydningstid. En tid præget af udpræget fokus på populistiske og nationalistiske bevægelser og bekymring for Trump, Brexit og flygtningekrise. Men dette er også en tid, hvor progressive kræfter reagerer og engagerer sig for at skabe meningsfulde muligheder for at skabe forandring. Hvordan kan vi som civilsamfundsorganisationer finde bedre måder understøtte de kræfter på?
Dette spørgsmål og mange andre tager vi op som en del af vores program om Civilsamfundets Fremtid, der handler om hvordan vi som civilsamfundsorganisationer kan drive samfundsmæssige forandringer – og hvordan det hænger sammen med hvordan vi organiserer os og vores arbejde. Bl.a. vil være fokus på hvordan man kan arbejde med innovation og agil organisering i civilsamfundsorganisationer. Følg med i nyhedsbrevet om nye arrangementer eller skriv til
- Oprettet den .
