Kommentar: SF’s udviklingspolitiske udspil kan bidrage til en ny retning i dansk udviklingspolitik

SF’s nye udviklingspolitiske udspil virker gennemtænkt med fokus på verdens mest udsatte, internationalt samarbejde, bæredygtig udvikling og bedre brug af udviklingsbistanden. Hvis balancen mellem humanitært og langsigtet udviklingsarbejde afstemmes, og de nødvendige politiske handlinger der kan bringe os tættere på verdensmålene træffes, vil udspillet være et godt fundament for en ny udviklingspolitisk retning, hvor politikker i langt højere grad samtænkes.

Af: Formand for Globalt Fokus, Rasmus Stuhr Jakobsen

I sidste uge kom SF med et nyt udviklingspolitisk udspil. Det er et udspil med mange gode facetter, der kan bidrage til at en ny kurs for dansk udviklingspolitik – en kurs, der som SF også skriver selv, på mange måder er tilbage til udviklingspolitikkens tidligere udgangspunkt: fattigdomsorientering. Samtidig er arbejdet mod ulighed i centrum, mens man ikke vil ”lade kortsigtede erhvervs- og sikkerhedspolitiske interesser stå i vejen for klar tale for menneskerettigheder”. Der skal være fokus på ”leave no one behind” princippet som sikrer, at udviklingspolitikken bruges der, hvor de fattigste er. En fattigdomsorienteret og menneskerettighedsbaseret udviklingspolitik, der klinger positivt i mine ører.

Kritikere vil måske mene, at tilgangen er et levn fra fordums tid, men sådan ser jeg det ikke. Hvis SF gør verdensmålene til et bagtæppe for indsatser både ude og hjemme er det et eksempel på nytænkning. Det er tydeligt, at SF også har fået øje på den essentielle rolle, privatsektoren kan spille sammen med stat og civilsamfund for at en opnå bæredygtig udvikling. Vi har derfor brug for alle kræfter i vores udviklingsarbejde, men kræfterne skal forenes på den rigtige måde – og med langsigtede interesser for udviklingslandenes befolkninger for øje. Bæredygtig udvikling er en forandringsdagsorden, og vi kan derfor ikke blive ved, som vi hidtil har gjort, hverken i Danmark eller ude i verden.

SF’s forslag om et verdensmåls-regnskab er en god ide, men det er ikke nok. Vi har brug for konkrete handlinger, der bringer os tættere på målene. Løsningen må være en bred politisk handlingsplan, hvor den bæredygtige forandring skal være i centrum for det politiske arbejde.

Med hensyn til den private sektors rolle tager SF en vigtig tråd op, som ofte overses i diskussionerne om at skabe jobs og vækst. SF argumenterer nemlig for, at vi i langt højere grad skal have investeret i de lokale og små- og mellemstore virksomheder i udviklingslandene, samtidig med at vi er nødt til at kigge på nogle af de urimelige handelsbarrierer og landbrugsstøtte, hvor blandt andet EU er med til at hindre fair og fri handel.

SF har også fokus på, hvordan skatteunddragelse og opbygningen af effektive skattesystemer er centrale indsatsområder for at sikre sundere og mere bæredygtige økonomier. Her er det overordentlig positivt at se, hvordan SF bringer et kernebegreb som samtænkning af politikker på banen. I Globalt Fokus mener vi, at det er en af nøglerne til at opnå verdensmålene – og ikke mindst sikre, at vores udviklingsmidler ikke bruges forgæves.

Som formand for Globalt Fokus banker mit hjerte for det danske civilsamfund, og derfor er jeg naturligvis begejstret for, at SF anerkender civilsamfundets store styrker i udviklingsarbejdet gennem oprettelse af en demokratipulje til civilsamfundsinitiativer, der blandt andet skal fokusere på civilsamfundets råderum. Dette er et område, der er enormt vigtigt for at sikre en bæredygtig udvikling og få alle med, men som desværre også er under markant pres mange steder i verden. Derfor er puljen vigtig.

Sidste år ved denne tid kom Socialdemokratiet med deres udviklingspolitiske udspil, der blandt andet inkluderede et ønske om at kanalisere flere midler til nærområder på bekostning af langsigtet udvikling. I SF’s udspil har man overvejende fokus på den langsigtede udvikling. Som jeg ser det må denne balance aldrig udgøres af et enten/eller. De to fokusområder er gensidigt afhængige, og vi skal blive bedre til at indarbejde det såkaldte nexus i udviklingspolitikken. Her anerkender SF også – i tråd med de to nye FN aftaler for flygtninge og migranter – vigtigheden af en rettighedsbaseret bistand i nærområderne.

Derfor håber jeg, at Socialdemokratiet og SF – skulle magten skifte ved et kommende folketingsvalg – finder hinanden og en balance, der tilgodeser vigtigheden af både det humanitære og langsigtede udviklingsarbejde, og jeg er sikker på, at mange gode kollegaer rundt om i civilsamfundet står klar med input til dette.

I forhold til at indgå en fælles alliance er SF og Socialdemokratiet begge enige om, at løsninger på globale problemer findes på tværs af grænser – eksempelvis gennem EU. Det er jeg fuldstændig enig i. I samme ombæring vil jeg også gerne hejse flaget for, at der netop nu foregår et meget vigtigt arbejde i EU, som vil have betydning mange år frem. Forhandlingerne om EU’s næste 7-års budget er godt i gang, og jeg håber, at SF – og andre partier – vil engagere sig aktivt i arbejdet for at sikre at fattigdomsbekæmpelse fortsat står helt centralt i EU’s udviklingspolitik frem mod 2027.

Jeg kan med glæde også konstatere, at SF’s udspil viser, at der fortsat er støtte på Christiansborg til at øge Danmarks bistand til 1% af BNI. Dog virker det som et løfte, der ligger meget langt ude i fremtiden, når SF kun afsætter 300 millioner ekstra om året fra 2020. Mens et yderligere større bidrag på 460 millioner til klimapuljen naturligvis også er positivt, må vi pointere, at det ikke er dækkende. Selvom vi anerkender, at SF er mere ambitiøse end den siddende regering, kalder klimakrisens alvorlighed på et langt større behov for finansiering. Og kun med finansieringen på plads, vil der kunne opnås de positive resultater, som man udstikker kursen for.

Der er ingen tvivl om, at SF med sit udspil rammer rigtigt på mange parametre. Udspillet kan, hvis finansieringen findes og balancen mellem humanitært arbejde i nærområder og langsigtet udviklingsarbejde afstemmes, give os en solid retning for udviklingspolitikken. En retning, der kan give Danmark en lederrolle, når det kommer til at nå de mest marginaliserede mennesker og sikre verdens borgere en bæredygtig fremtid.

 (grafik: SF)