Skip to main content

              

  • Toolmaster.dk - Joomla Support
  • Politik

Velkomstbrev til ny udviklingsminister Ulla Tørnæs

Med den nye regering fik Danmark også en ny udviklingsminister. Globalt Fokus har sendt et velkomstbrev til Ulla Tørnæs for at ønske tillykke med udnævnelsen som Danmarks nye minister for udviklingssamarbejde.

 

Vi ser frem til samarbejdet med den nye minister, og understreger, at der I disse år er voldsomt brug for udviklingsbistand og nødhjælp for at støtte pressede civilsamfundsorganisationer, hjælpe de mange flygtninge og fordrevne, afhjælpe kriser og klimakatastrofer verden over, samt (gen)opbygge bæredygtige og modstandsdygtige samfund i verdens fattigste lande. Vi glæder os til at være en aktiv sparrings- og samarbejdspartner for den nye minister og ministeriet i en spændende brydningstid. Globalt Fokus’ medlemmer har med glæde læst regeringsgrundlagets klare beskrivelse af Danmarks interesse for en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettighederne og de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

 

I brevet udtrykker vi et håb om, at Danmark på trods af store nedskæringer i senere år fortsat vil være foregangsland for udviklingsbistand og yde støtte til civilsamfund, klima og ikke mindst implementering af FNs nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Netop nu arbejder regeringen på en dansk implementeringsplan for FNs verdensmål. Dette arbejder ser vi frem til, sammen med mange andre interessenter, at deltage i og følge over de næste mange år frem mod år 2030. Desuden er Udenrigsministeriet netop nu i gang med at omlægge samarbejdsmodaliteterne med civilsamfundet i en stor og gennemgribende proces. Vi håber på, at den nye minister vil være med til at holde momentum i dette arbejde.

 

Læs vores brev til udviklingsministeren her.

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus