Forside underoverskrift:

Det er et grundlæggende princip for behandlingen af ansøgninger, at denne er klart adskilt fra rådgivningen. For at sikre dette princip er der etableret et bevillingssystem, som er adskilt fra Globalt Fokus' sekretariat og i sin vurdering uafhængigt af sekretariatet.

 

Bevillingssystemet består af et Bevillingsudvalg og en Bevillingskonsulent. Bevillingsudvalget består af tre udpegede repræsentanter fra Globalt Fokus’ medlemsorganisationer med relevant faglig baggrund, en repræsentant fra CISU – Civilsamfund i Udvikling, samt en repræsentant fra Globalt Fokus' Styregruppe.  Bevillingskonsulenten er en ekstern konsulent ansat på timebasis. Bevillingskonsulenten er indstillende medens bevillingsudvalget alene har bevillingskompetencen.

 

Bevillingsudvalget består af følgende medlemmer:

 

Navn:

Repræsenterer:

Valgt for perioden:

Forperson: Helle Gerber

Mellemfolkeligt Samvirke

2 år - til okt. 2018

Repræsentant for Styregruppen: Jan Ole Haagensen

Verdens Skove

2 år – til okt. 2018

Johannes Nordentoft

CISU

2 år – til okt. 2018

 Camilla Nielsen-Englyst

100 % for Børnene

2 år - til okt. 2019

Maria Ploug Petersen

CARE Danmark

2 år – til okt. 2019

 

Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus’ bevillingssystem kan læses her.

 

Behandling af ansøgninger:

Når Globalt Fokus har modtaget ansøgningen:

 

  • Globalt Fokus’ sekretariat udøver kun rent administrative funktioner i forhold til behandlingen af ansøgningerne, herunder kontrolleres at de formelle krav til ansøgninger er opfyldt. Efter modtagelsen sendes ansøgningerne videre til Global Fokus' bevillingskonsulent og bevillingsudvalgsmedlemmer.
  • Ansøgningerne sagsbehandles af en bevillingskonsulent, som foretager en faglig og administrativ vurdering på baggrund af retningslinjerne for Puljen. Hvis der undervejs i sagsbehandlingen er behov for supplerende oplysninger for at kunne behandle ansøgningen, vil ansøger blive kontaktet direkte pr. mail. Efter afsluttende behandling sender bevillingskonsulenten en indstilling, samt evt. indhentede supplerende oplysninger, til bevillingsudvalget.
  • Bevillingsudvalget behandler bevillingskonsulentens indstilling og træffer den endelige afgørelse. Bevillingsudvalgets afgørelse sendes til den ansøgende organisation af Globalt Fokus.  

 

Ansøgere får normalt svar indenfor 6 uger. Behandlingstiden kan dog være længere, hvis der er brug for at indhente supplerende oplysninger. Ansøgerne modtager et skriftlig svar. I tilfælde af afslag angives hovedbegrundelserne herfor, ligesom ansøger vil få tilsendt bevillingsnotatet med vurdering af ansøgningen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s