Skip to main content

              

Download som iCal-fil
Ghana netværksmøde om samarbejde med privatsektor
Tirsdag 18 September 2018, 16:30 - 19:30

CISU - Fyraftensmøde

 

Hvordan vi kan engagere civilsamfundsorganisationer og virksomheder med interesse i Ghana i meningsfulde samarbejder? Både mulighederne for og udfordringerne i samarbejdet er mange. Men hvad tænker virksomheder om samarbejde med civilsamfundsaktører? Og hvordan kan civilsamfundsaktører komme tættere på bæredygtige partnerskaber og samarbejde på tværs af sektorer? Dette vil vi belyse og diskutere med udgangspunkt i Ghana som eksempel. 

 

Mødet vil starte med præsentationer fra forskellige oplægsholdere, efterfulgt af en diskussion om emnet:

 

Flemming Sørensen, CEO hos Africa Innovation Network, konsulent hos Nordekon:

Trends og potentialer for samarbejde i Ghana. Flemming vil fortælle om, hvad det er virksomhederne tænker, når de ønsker at indgå samarbejde med en civilsamfundsorganisation.

 

Nicolai Rottbøll, Grundlægger og CEO hos Quercus Group:

Quercus Group er specialiseret i at udvikle og implementere multi-stakeholder projekter og partnerskaber med henblik på bæredygtig lokal udvikling. Nicolai vil her dele sine erfaringer og give eksempler på hvordan han i praksis arbejder i krydsfeltet mellem civilsamfund og den private sektor i Ghana.

 

Morten Ledskov, grundlægger af Hammershus Fairtrade, projektleder hos Fair4Life:

Morten vil fortælle om, hvordan Fair4Life og Hammershus Fairtrade tænker forretningsmodeller ind i udviklingsarbejde og tage udgangspunkt i deres partnerskab med Krobodan i Ghana.

 

Christoph Lodemann, rådgiver hos CISU:

Christoph har været i Ghana for at kortlægge udfordringerne i og muligheder for samarbejde mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Her vil han præsentere sine findings.

 

Kurset er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer. Alle med interesse i emnet er velkommen, også når i ikke er aktivt i Ghana.

 

Tilmelding er nødvendigt og kan ske her.

 

Pris: 50 kr.

 

Kontakt: Christoph Lodemann (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus