Skip to main content

              

Download som iCal-fil
Frivillige Miljøer: Facebook og NGOerne - et umage makkerpar?
Torsdag 31 Maj 2018, 15:00 - 17:00

Hvordan skal vi som organisationer forholde os til de skandalesager, der på det seneste har ramt Facebook, og som omhandler områder, som mange af os arbejder inden for? Kom og vær med til at starte en dialog blandt civilsamfundsorganisationer i Danmark om emnet.

 

Mange organisationer er dybt afhængige af Facebook. Vi bruger det til at kommunikere vores budskaber, mobilisere befolkningen, koordinere frivilliggrupper og lave reklame. Sociale medier, og måske især Facebook, er næsten umulige at komme udenom og vi har svært ved at overleve som organisationer uden denne form for kommunikation. Eller har vi?

 

Er der alternativer til Facebook og skal eller kan vi som organisationer forholde os til de sager, der har floreret, og fortsat florerer i medierne omkring Facebook?

 

Vi har inviteret to eksperter på området til at fortælle om de seneste sager, om brugen af Facebook, om alternativer samt tage den første dialog med de danske civilsamfundsorgansiationer om emnet i lyset af de seneste måneders fokus på Facebook.

 

Henrik Chulu er freelance webredaktør, skribent, medstifter af den internetpolitiske tænketank Bitbureauet og underviser i digital sikkerhed.

 

Jeppe Valeur er journalist på Politiken og har gennem længere tid dækket sagerne omkring Facebook og følger udviklingen tæt.

 

Frivillige Miljøer inviterer det danske civilsamfundsmiljø, til at dukke op og tage en fælles snak om vores brug af sociale medier og ambivalente forhold til medier som Facebook.

 

Frivillige Miljøer er et initiativ støttet af Globalt Fokus' Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer.

Tilmeld dig arrangementet via facebook her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus