Skip to main content

              

Download som iCal-fil
Kommunikation, Religion og udvikling (1)
Torsdag 07 December 2017, 13:00 - 16:00
Kontakt Vivi Larsen, praktikant, Folkekirkens Nødhjælp: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 3318731

76% af indbyggerne i det globale syd betegner sig som troende, mens 48% af danskerne betegner sig som ikke-troende. Så hvordan kommunikerer man religionens rolle i en udviklingskontekst til danskerne?

Netværket for Religion og Udvikling inviterer til minikursus for kommunikations- og informationsmedarbejdere i Globalt Fokus’ medlemsorganisationer.

Over to halve dage d. 7. december kl. 13.00- 16:00 og 8. december kl. 9:00- 13:00 vil vi sammen blive klogere på, hvordan religionens betydning for bæredygtig udvikling kan kommunikeres i en dansk kontekst.

Kurset tager afsæt i, at kommunikations- og informationsmedarbejdere støder ind i dilemmaer, når udviklingsarbejdet ude i verden skal formidles ind i en hjemlig og ofte sekulær kontekst. Over de to dage stiller vi derfor skarpt på, hvad vi faktisk ved om danskernes tro og holdning til religion og arbejder med konkrete dilemmaer i formidlingsarbejdet.

Det er kursets målsætning at styrke kommunikations- og informationsmedarbejdere i formidlingen af troens betydning i bæredygtigt udviklingsarbejde.

Folkekirkens Nødhjælp er vært for kurset, der byder på oplæg fra eksterne eksperter og en faciliteret læringsworkshop og som henvender sig til både trosbaserede og sekulære udviklingsorganisationer.


PROGRAM

Torsdag d. 7. december 13.00-13.30: Velkomst og baggrund v. Jørgen Thomsen og Birthe Juel Christensen, Folkekirkens Nødhjælp

13.30-14.30: Hvad ved vi om danskernes tro? Hvilken rolle spiller den for deres støtte til udviklings- og nødhjælpsarbejde? Oplæg v. Peter Birkelund Andersen, ph.d. i religionssociologi, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

14.30-15.30: Hvad betyder tro for danskere? - og hvad betyder danskernes holdning til tro for udviklingsorganisationers formidlingsarbejde? Oplæg v. Morten Thomsen Højsgaard, ph.d. i religionssociologi, tidl. redaktionschef i DR, nu udviklingschef på Kristeligt Dagblad.
15.30-16.00: Samtale og afrunding

 

Tilmelding skal ske inden d. 1 december 2017. 

Se det fulde program her

 

Sted Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus