Oliekriser, petrodollar og skrumpende BNP pr. indbygger førte til, at et stort antal lavindkomstlande i løbet af 80’erne og første halvdel af 90érne akkumulerede en offentlig gæld, som de ingen udsigt havde til at tilbagebetale, hvis de samtidig skulle investere i udvikling. Denne gældsbyrde bestod næsten udelukkende af lån ydet af fremmede stater og internationale finansielle institutioner. En suite af stadig mere imødekommende aftaler i Parisklubben formåede ikke at vende denne udvikling. Godt hjulpet på vej af den voksende kritik fra de private organisationer enedes det internationale samfund med Verdensbanken og IMF i dirigentrollerne først om HIPC og dernæst om MDRI-initiativerne op til og efter årtusindskiftet, som skulle afskrive 44 højt forgældede, fattige landes offentlige udlandsgæld.
Trods dette har den offentlige gæld i en række udviklingslande i de sidste 5-7 år været for opadgående, i et omfang der atter vækker bekymringer for landenes evne til at finansiere egen udvikling. En række lavindkomstlandes offentlige gæld er på vej ind i det røde felt og nedgradering af udviklingslandes kreditværdighed sker stadigt hyppigere. Faktorerne bag dette er mangfoldige: adgang til kapitalmarkederne for flere lande, lave renter, højere vækstrater og den optimisme og opportunisme det medførte samt nye udbydere af bløde lån. I forhold til situationen før HIPC er gælden i dag i højere grad optaget på indenlandske lånemarkeder, på de internationale kapitalmarkeder og hos stater, der ikke er medlemmer af Parisklubben.
Er du interesseret i at høre mere om disse tendenser og være med til at drøfte eventuelle konsekvenser af udviklingen, så deltag i en brown-bag frokost om emnet i Udenrigsministeriet. Her vil vi på baggrund af oplæg en forsker, en NGO repræsentant og en repræsentant fra Finansministeriet om væsentlige aspekter af gældssituationen drøfte udviklingen i et forum, hvortil repræsentanter for danske private organisationer, forskningsmiljøer, Finansministeriet, Nationalbanken, Erhvervsministeriet, Eksportkreditfonden, IFU og Udenrigsministeriet er inviterede.
Tid og sted: 7. december 12.00-14.30, Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, København, Mødelokale M3.
Deltagere: Åben invitation til deltagere fra civilsamfundsorganisationer, forskningsinstitutioner, Erhvervsministeriet, Eksportkreditfonden, Finansministeriet, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, Nationalbanken, Skatteministeriet og Udenrigsministeriet.
Tilmelding: Amalie Anne Mourier Karlshøj
Program:
12.00-12.10 Velkomst og introduktion. Ordstyrer
12.10-12.30 Tendenser i udviklingen af udviklingslandenes gæld. Ole Winckler Andersen, Senior Analytiker, DIIS.
12.30-12.50 IMF som rådgiver for landene om statsfinanserne og signalgiver for kreditvurderingsbureauerne. Udvidelsen af Debt Sustainability Framework til at omfatte fordringer udenfor statsbudgettet. Michael Jørholm, Specialkonsulent, Finansministeriet.
12.50-13.00 Drøftelserne i Pariklubben. Bent Graff, Danmarks repræsentant i PC.
13.00-13.15 Implikationer af gældssætningen for opnåelse af 2030 Dagsordenen og mulige løsninger. Lars Koch, Vice-generalsekretær, Oxfam-IBIS.
13.15-14.15 Diskussion. Ordstyrer.
14.15-14.30 Opsummering og afslutning.
