SDG-policy-arbejdsgruppen er en delt arbejdsgruppe mellem Globalt Fokus & 92-gruppen med specifikt fokus på politisk arbejde og fortalervirksomhed med udgangspunkt i opfyldelsen af 2030-dagsordenen og herunder opfyldelsen af Verdensmålene. 

 

Arbejdsgruppen følger både nationale og internationale udviklinger med fokus på civilsamfundets rolle og inddragelse i 2030-dagsordenen samt høringssvar og politiske anbefalinger til arbejdet med 2030-dagsordenen. Dette indebærer fokus på Regeringens og Folketingets arbejde med 2030-dagsordenen, møder i 2030-netværket og 2030-panelet, monitoreringsarbejde i Danmarks Statistik, (sam)arbejde med den danske privatsektor samt arbejde i EU- og FN-regi. Ligeledes er en vigtig del af arbejdet i SDG-arbejdsgruppen at erfaringsudveksle vedrørende organisationers eget arbejde med verdensmålene – hvilke muligheder, udfordringer og tendenser er der, og hvordan kan vi arbejde sammen omkring dem?  Endelig koordineres deltagelse i store nationale og internationale begivenheder, såsom det årlige High Level Political Forum i New York, hvor repræsentanter fra hele verden diskuterer opfyldelsen af 2030-dagsordenen og de enkelte landes enkelte bidrag til dagsordenen.

 

Ligesom i selve 2030-dagsorden sætter SDG-policy-arbejdsgruppen fokus på at arbejde sammen på tværs af emner og organisationer – og profiterer i høj grad fra medlemmers ekspertise indenfor forskellige sociale, økonomiske og miljømæssige tematikker.

 

Hvis du er interesseret i at blive en del af SDG-policy-arbejdsgruppen og bidrage med din ekspertise i fremtidige projekter og diskussioner, er du velkommen til at kontakte Bjarke Vestergaard på email bbv@globaltfokus.dk eller tlf. 60 15 11 05.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s