I august 2018 opstartede Globalt Fokus og medlemmer et forløb, som fokuserer på at forbedre operationel praksis blandt dansk civilsamfund for at bekæmpe seksuelle overgreb, udnyttelse og sexchikane i civilsamfundet (også kaldet PSEA&H; Preventing Sexual Exploitation, Abuse and Harrasment). Formålet er at opbygge stærke systemer og praksis på de danske organisationers kontorer i København, men også i deres arbejde ude i verden på programmer, landekontorer og blandt partnerorganisationer. Arbejdet ledes af Globalt Fokus og medlemsorganisationer i udviklings- og humanitærsektoren i et forløb indtil 2019 for at finde de bedste løsninger sammen. Forløbet støttes gennem en bevilling fra Udenrigsministeriet.

 

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Oxfam IBIS, Mellemfolkelig Samvirke, International Media Support, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty og Folkekirkens Nødhjælp leder arbejdet i samarbejde med Globalt Fokus.

 

Prioriteten i efteråret 2018 var at finde konkrete guidelines for bedre mekanismer og systemer til at forbedre den operationelle praksis blandt danske organisationer. Det resulterede i, at der på baggrund af en kortlægning af dansk civilsamfunds praksis på området, en workshop med sydpartnere, dialog med internationale eksperter og samarbejdspartnere samt erfaring fra medlemsorganisationerne blev udarbejdet et sæt af forpligtelser. Forpligtelserne omhandler relevante temaer der er centrale for forbedring af praksis på området såsom en forbedring af Code of Conducts, klagemekanismer, undersøgelser, ansættelsesprocedurer, safeguarding osv.

 

Næste fase, indtil bevillingen udløber i 2019, fokuserer på implementering af forpligtelserne i dansk civilsamfund, landekontorer og partnere rundt omkring i verden, igennem udviklingen af redskaber og træningsforløb, der tager afsæt i de temaer forpligtelserne omhandler.  

 

Hvis andre medlemmer af Globalt Fokus skulle være interesserede i at deltage eller eksterne aktører er interesserede i at samarbejde, er de meget velkomne til at kontakte civilsamfundsrådgiver Peter Christiansen på pc@globaltfokus.dk

0
0
0
s2smodern
powered by social2s