Skip to main content

              

Verdensmål

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er en omfattende og ambitiøs dagsorden med potentiale til at forandre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning. Skal dette opnås, kræver det, at verdens lande er tilsvarende ambitiøse i deres implementering af målene og arbejde for opnåelsen af dem.

Da Danmarks daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen den 25. september 2015 erklærede FN’s 17 verdensmål for vedtaget, understregede han behovet for, at alle lande engagerer sig i implementeringen: ”Vi må leve op til vores fælles forpligtelse. Danmark er klar til at gøre sin del for at opnå verdensmålene. Historien vil dømme os hårdt, hvis ikke vi gør”.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling repræsenterer en social kontrakt mellem verdens landes politiske ledere og borgere med fokus på både økonomisk, social og miljø og klimamæssig bæredygtig udvikling. Verdensmålene har med andre ord potentiale til at blive dén vision, der samler forskellige slags aktører omkring fælles handlinger. Verdensmålene udmærker sig samtidig ved at være universelle og i modsætning til de forrige udviklingsmål UN Millennium Development Goals forpligter de både udviklingslandene og industrialiserede lande på nationale initiativer. Det er vigtigt, at vi som civilsamfundsaktører taler ind i dette paradigmeskifte og bidrager til en fortælling om, at vi er én verden med et fælles globalt ansvar.

I Globalt Fokus arbejder vi for at sikre, at Danmark tager nationalt og globalt ansvar og går forrest i en ambitiøs implementering af målene, samt at danske civilsamfundsaktører har kapacitet til og udgør stærke aktører i arbejdet med implementering og monitorering af Verdensmålene.  Formålet med arbejdet under dette strategiske fokusområde er at sikre, at det danske civilsamfund er nationalt og globalt førende på implementering af Verdensmålene og understøtter partnere over hele verden i at være det samme. Samtidig arbejder Globalt Fokus for, at civilsamfundet lægger pres på andre aktører for ambitiøs og ansvarlig handling samt for mobiliseringen af politikere, udvikling af innovative tilgange til at løfte på målene og for udbredelsen af kendskab til og samfundsmæssigt engagement i Verdensmålene.

Dette gør vi bl.a. ved at:

  • Udgøre en stærk politisk stemme i den danske politiske debat om implementering af Verdensmålene
  • Udgøre en fælles stærk politisk stemme i EU i samarbejde med partnere over hele Europa gennem den europæiske koalition af NGO’er Concord Europe, som Globalt Fokus er national platform for
  • Være til stede i FN-fora og påvirke verdens lande til at arbejde for opnåelsen af Verdensmålene
  • Være sekretariat for og repræsenteret i 2030-panelet, der er et rådgivende tværsektorielt organ til det Tværpolitiske Netværk for FN’s verdensmål 2030-netværket.
  • Indgå i strategiske partnerskaber i ind- og udland

Globalt Fokus arbejder aktivt sammen med og på vegne af vores medlemsorganisationer via vores SDG-arbejdsgruppe. Læs mere om arbejdsgruppen her.

Læs mere om verdensmålene her.

Har du spørgsmål til eller henvendelser angående Globalt Fokus' arbejde med Verdensmålene, er du velkommen til at kontakte politisk rådgiver, Sarah Kristine Johansen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus