Valgdebat: EU i verden
Tirsdag 30 April 2019, 16:00 - 18:00

facebookevent cover euiverden d30 april opt

 

Globalt Fokus og Nyt Europa inviterer til valgdebat op til Europa-Parlamentsvalget!

 

Som verdens største donor og med bistandsaktiviteter over hele verden, er EU en stor spiller i international udviklingspolitik. Nu har vi som danske borgere og udviklingsaktører muligheden for at høre, hvordan vores kommende folkevalgte i Europa-Parlamentet tænker om EU’s globale engagement i fremtiden.

 

Derfor vil vi gerne sætte EU’s udviklingspolitik i centrum af dagsordenen og inviterer til valgdebat hos Globalt Fokus den 30. april kl. 16.00-18.00.

 

Til debatten får vi deltagelse af en række EP-kandidater:

  • Magrethe Auken (SF)
  • Rasmus Nordqvist (Å)
  • Pernille Weiss (K)
  • Morten Løkkegaard (V)
  • Pia Adelsteen (DF)
  • Tobias Clausen (Ø)
  • Sissel van Run-Kvist (RV)

 

Debatten modereres af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

 

Arrangementet indledes med en runde i panelet, hvor kandidaterne får mulighed for at fremlægge deres syn på EU’s fremtidige udviklingssamarbejde. Netop nu forhandles også i Bruxelles om EU’s næste syvårsbudget, der vil være retningsgivende for EU’s arbejde både som politisk aktør og som donor i mange år frem. Debatten vil bl.a. tage udgangspunkt i disse forhandlinger, samt andre aktuelle emner indenfor det udviklingspolitiske område.

 

Samlet set vil debatten tage temperaturen på, hvordan de danske EP-kandidater ønsker, at EU’s fælles udviklingspolitik bør se ud i fremtiden.

Program:

16:00 – 16:05 Velkommen ved Tim Whyte

16:05 – 16:40 Runde 1: Panelisterne præsenterer deres partis prioriteter

16:40 – 17:15 Runde 2: Marshallhjælp og migration – CSO-pitch og paneldiskussion

17:15 – 17:50 Runde 3: EU’s næste budget og udviklingsbistand – CSO-pitch og paneldiskussion

17:50 – 18:00 Opsamlende spørgsmål og afrunding ved moderator

 

Alle er velkomne til debatten! Vi vil dog meget gerne vide, hvor mange deltagere, vi kan forvente, så tilmeld dig derfor via tilmeldingsmodulet nedenfor.

 

Arrangementet vil foregå hos Globalt Fokus, i Salen på Rysensteensgade 3.

Registeringer er nu lukket
facebookevent_cover_euiverden_d30_april.jpg