Få hjælp til din EU-ansøgning.

 

Globalt Fokus har en rådgivningstjeneste, hvor medlemmer kan få hjælp til EU-ansøgningsprocessen. Alle medlemmer af Globalt Fokus har ret til tre timers gratis konsulentbistand pr. år. Herefter kan medlemsorganisationerne selv købe flere timer til en beskeden pris, som afhænger af deres medlemskategori.

Medlemsorganisationer kan bl.a. få hjælp til udarbejdelse af ansøgningsstrategi (relevante instrumenter og programmer), sparring på de forskellige faser af konkrete ansøgninger (f.eks. ’concept notes’ eller en fuld ansøgning), fortolkninger af EU's Call for Proposal guidelines, hjælp til administration af kontrakter samt hjælp til samarbejdsaftaler med partnere omkring EU-finansierede projekter.

 

Priser for konsulenttimer ud over de tre timer per organisation per år:

Prisen for medlemsorganisationernes egenbetaling af ekstra rådgivningstimer baseres på den gældende sats og reguleres som følger:

Pris på egenbetaling:

  • Kategori 1: 20% af grundsatsen.
  • Kategori 2: 30% af grundsatsen.
  • Kategori 3: 40% af grundsatsen.
  • Kategori 4+5: 50% af grundsatsen.

Bemærk at det ikke er muligt for at købe uanede mængder ekstra konsulenttimer til disse priser. For yderligere information kontakt Mathias Ljørring.

 

Find desuden diverse guides og rapporter her.

 

Bemærk desuden at Civilsamfundspuljen, administreret af CISU, kan yde støtte til samfinansiering af EuropeAid-projekter. En forudsætning er dog, at projektet som helhed lever op til Civilsamfundspolitikkens krav. Civilsamfundspuljen kan desuden ikke yde støtte til samfinansiering af EU-projekter for rammeorganisationer. Læs mere om denne mulighed, herunder procedurer og retningslinjer, på CISU’s hjemmeside.